MD-scanning

Alt ser fint ud. Tak tak tak tak!!!

Vores lille er en magelig én - ganske urokkelig faktisk, med kraftige knogler. Som sin far.
Og det er en dreng. Sandsynligvis.

Det er sjovt, synes jeg, som det et øjeblik gjorde ondt at miste pigen. I al den tid, hvor man ikke kender kønnet, har man fantasier og forestillinger om begge køn og når man så får beskeden, bliver der lukket ned for den ene halvdel. Og det gør lidt ondt, faktisk. Et lille tab.

Men så går der en halv times tid og så er det bare ren lykke. Vi skal have en lille dreng. En lille E. Det ville være fint med mig, hvis han blev lige præcis ligesom min E.

Vores lille dreng. Vores søn.

17+5

I tankerne får jeg skrevet mange lange indlæg om hvor dejligt, jeg har det. Men de bliver aldrig til noget, fordi jeg har så hulens travlt både med arbejde og social-liv, med alle dem, der som altid er vågnet til dåd ved forårets komme.

Men det korte af det lange er, at jeg har den nemmest tænkelige graviditet. Mit største problem er, at fauna og flora i næsen er helt ude af balance. Næsen. Det er mit største problem. Der er ikke andet.

De sidste to uger er min mave vokset enormt. Hvis ikke jeg stadig gik i store skjorter (og tak for den trend) ville det være åbenbart for enhver. Jeg ser rigtigt gravid ud. Faktisk er jeg vist ret stor for 18.-19. uge. Alligevel har jeg stadig ikke taget et helt kilo på endnu. Det passer mig rigtig godt - jeg tærer åbenbart stadig på det rigelige depot, jeg fik bygget op i mit BIB-år. Hurra for det.

Psykisk er jeg langt mere stabil end jeg har været det sidste års tid eller to. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at der skal betydeligt mere til for at bringe mig til tårer. Det hele sitrer ikke lige under overfladen mere.

Travlheden på det sidste har gjort, at jeg ikke har helt det niveau af bevidsthed om det, der er ved at ske, som jeg godt kunne tænke mig. Det er jeg lidt ked af. Men travlheden aftager ganske snart. Og Provence kalder.

Men først er der MD-scanning og første jordemoderbesøg fredag. Uhhhhh det skal blive godt.

14+6

Jeg har lige konstateret, at det kun er 2 uger siden NF-scanning. Det kan jeg slet, slet, slet ikke forstå. Det føles som måneder. Og jeg er ved at blive sindssyg af ikke at have hørt noget fra graviditeten så længe. Nu hvor det endelig er sket vil jeg gerne være 100% i graviditeten hele tiden. Og det kan man selvfølgelig ikke, men så bare 95% det meste af tiden...

Jeg har for første gang ventebukser på i dag. Men jeg er sådan set ikke rigtig begyndt at bule ud endnu. Ventebukserne bliver nødvendige som konsekvens af en kombination af ammedepot, oppustethed og øm livmoder. Jeg kan meget tydeligt mærke hvor livmoderen går til nu, men det er stadig ikke den, der buler ud. Åhhh det glæder jeg mig til. Jeg har taget ½ kilo på. Det er jo ikke meget. Men som jeg tidligere har nævnt, så havde jeg altså også taget for meget på i forvejen, så der er åbenbart nok at tære på dér. Jeg spiser hverken mere eller mindre end før, men motionerer nok lidt mere. Ville meget gerne være super-fit til fødsel og det, der kommer efter. Skal også have meldt mig til kursus hos APA. Er der nogle derude, der har erfaringer med det? Fødselsforberedelse eller graviditetsgymnastik?

Jeg har ikke antydningen af kvalme mere og det er så skønt. Jeg er stadig meget træt om aftenen, hvilket ærgrer mig en lille smule. Kunne godt tænke mig at være en af dem, der sprutter af energi i 2. trimester (phd-phd!) men kan ikke helt gennemskue hvor meget førnævnte motionsindsats har at sige i forhold til trætheden. Måske kommer energien væltende om et par uger, når formen er kommet op i gear.

Mine bryster er gået ind i en fase 2 af ømhed. De har været ømme hele tiden, men nu er det på en ny måde. Huha - ingen skal komme i nærheden af mine brystvorter.

Min fordøjelse opfører sig nogenlunde, men vi gør også en del ud af kosten. Det er også slut med de ekstreme mængder luft i maven. Alligevel er jeg oftest helt utåleligt oppustet om aftenen. Kan ikke rigtig forestille mig hvad det kan skyldes. Kan sukker være en faktor her? Bare fordi jeg får masser af frugt, grønt og fibre betyder det jo ikke nødvendigvis, at jeg ikke får for meget lakridskonfekt...

Jeg har stadig ikke gjort graviditeten helt officiel. Jeg har to kolleger, der ved det, men jeg har ikke fortalt det til min leder. Jeg har svært ved det. Ved ikke rigtig hvorfor. Måske nok fordi jeg føler det som noget ret privat og jeg er et privat menneske. For mig føles det lidt ligesom at gå ind til min chef og sige, at jeg har mødt mit livs kærlighed. Men jeg må snart tage mig sammen. Skal.



Den første juni tager vi 2 uger til Provence - Luberonerne. Den smukkeste plet i verden. Paradis. Har været der mange, mange gange, men kun en enkelt gang så tidligt på sommeren. Satser på at det hele stadig er friskt og grønt og at lavendelerne blomstrer. For filan, jeg glæder mig. Gravid i Provence. Findes det bedre..

motionlessly, nothing is real

Jeg har længe elsket denne sang . Men for et øjeblik siden, da jeg hørte den i radioen, slog den mig som en BIB-sang.

Så nu vil jeg sende den her, med kærlige hilsner til Sech, MilleO og Lok, som lider sådan i disse dage. Som Frøkenhat sagde engang: jeg ville ønske af hele mit hjerte, at vi kunne sende en deling ind at hente jer ud af ingenmandsland.