5 måneder

booty camp uge1

Puha det er ikke gået ret godt. Da jeg stillede mig på vægten i morges viste den 500 gram mere end i tirsdags. Som i et halvt kilo den forkerte vej. Så slem synes jeg heller ikke jeg har været, men jeg har bestemt ikke klaret udfordringen ret godt i denne uge, hverken hvad motion eller søde sager angår. Når man tvinger sig selv til at skrive ned, hvad man sukker-snacker er det faktisk lidt rystende at se. Hver dag... Men der er så meget pres på for tiden og jeg føler det berettiget at vi lige får lov at trøstespise lidt. Jeg kom f.eks til at bage boller. Og godt nok var de ikke snehvide, men lets face it, det var heller ikke rugbrød.

Jeg tager en uge mere efter samme opskrift og håber, at det går lidt bedre. Lad os se hvad vægten siger om en uge. Jeg vil gerne betale med lidt ekstra motion for til gengæld at få lov til at spise lækkert en gang imellem...

Fed barsel

Jeg kender mange der efter at have ammet, har været slankere end jeg nogensinde har set dem før. Jeg regnede bestemt med at det var sådan jeg skulle komme af med mine ekstra kilo. Men sådan gik det ikke. Nej, faktisk hører jeg til de nok relativt få kvinder, der formåede at tage på, mens jeg ammede...
Men hyggeligt var det

Booty-camp

Nu skal de overskydende kilo af. Og der skal noget energi ind på kontoen. Jeg er så træt af at føe mig flad og slasket. Af at blive udmattet af bare en smule rengøring.

Jeg har haft svært ved at tage mig sammen for jeg ved at der skal motion til og en ret stor investering og omlægning af hverdagen. Det er lidt skræmmende at skrive det her for det forpligter jo.

Planen er indtil videre:
- ud med søde sager, junk food, hvidt brød og pasta.
- absolut dagligt motionsminimum: 30 minutter rask trav.
- 3 gange om ugen: 30 minutters løb eller 1½ times gang.
- multi- og b-vitamin & fiskeolie
- et stort glas vand for hver kop kaffe (!)


Jeg rapporterer om dagens motion i højremenuen her og gør status hver søndag - inkl bekendelser om ugens afvigelser planen.

Be Gone Month Nasty

Det har været en hård periode. Til tider meget hård. Dagen efter vores flytning fik jeg hold i nakken. Det var frygteligt. Jeg måtte lade Max falde de sidste 50 cm ned på vores seng fordi jeg ikke kunne lægge han ned. Og da han begyndte at skrige af forskrækkelse kunne jeg bare stå at se ned på ham. Jeg kunne ikke bøje mig ned til ham. Kunne ikke engang give ham sutten. Føj det var en forfærdelig oplevelse. Min E var en dagsrejse væk. Jeg stod stor-tudende og så ned på min søn i den time det tog for en veninde at komme mig til undsætning. Hæsligt hæsligt hæsligt!! Da hun kom, fik jeg mig sat ned og så kunne jeg ikke rejse mig op igen. Endsige bevæge mig overhovedet. Først adskillige dage - og rigtig mange hestepiller- senere kunne jeg bevæge mig rundt igen. Og vores liv stod stadig bare i et virvar af kasser rundt omkring i rum der var på forskellige stadier af byggekaos. Vi levede i små stier mellem kasser og rod. Og så nåede jeg lige at have et par dage, hvor jeg fungerede normalt og fik åbnet et par kasser før jeg fik en ordentlig gang Roskildesyge, hvor jeg igen overhovedet intet kunne i mange dage. Og mens jeg således har været virkelig sølle, har min E haft sindssygt travlt og vi har ikke set ret meget til hinanden. Jeg har for første gang i meget lang tid følt mig nedtrykt og manglet enhver form for mod og jeg nåede at være bekymret for at en depression var på vej.

Men det lysner nu og jeg har fået modet tilbage. Vi skal lige ud af marts, så falder tingene til ro igen. Jeg glæder mig. Jeg vil ikke spilde mere af min dejlige tid med Max på dumme frustrationer.