torsdag den 28. maj 2009

Syv måneder

Ja syv måneder og 5 dage, faktisk.

I dag har min lille mus for første gang tilbagelagt distancen fra stuen til køkkenet. 4 meter var der måske tale om, men det er noget helt nyt, at han bevæger sig længere end sådan lige en meter. Og så er det ligesom om det der med at krydse grænsen mellem to rum er stort. Ikke kun fordi der er et dørtrin, der skal bestiges men også fordi.. ja vel fordi det er noget med at krydse en grænse og kræver initiativ på en anden måde.

Han møver sig stadig frem. Trækker mest med armene og får skubbet en lille smule med fødderne også. Han står flot i rigtig kravleposition, helt rank på alle fire, men han kan ikke bevæge sig sådan endnu. Når han forsøger siger det smask og han ligger på maven igen. Han har været meget meget glad for at ligge på maven i strakte arme allerede et par måneder og det har haft den konsekvens at han har store flotte arm-muller nu. Det er ret sødt. Men som før nævnt er der det problem forbundet med hans træningsmani, at han ikke kan falde i søvn alene, for han vender sig straks om på maven og ligger og møver i stedet for at lægge sig til at sove. Indtil han bliver totalt hysterisk af overtræthed og hyler i vilden sky.

Han har sovet igennem om natten siden han var 3-4 måneder. Åh skønne knægt. De sidste par nætter har det ikke været sådan, men det skyldes formentlig tænderne. Han vågner ved 6-tiden og får en flaske, leger i sengen en times tid og sover så igen en time eller halvanden. Så der er ikke noget med at stå tidligt op her. Morgenerne er noget af det bedste vi har her, for mor og far drikker kaffe i sengen og Max tumler rundt og griner og elsker tydeligt at have mor og far i øjenhøjde og et kravleunderlag man falder blødt på. I løbet af dagen sover han to gange, 1½ til 2 timer.

Vi er kommet ind i en rigtig god rutine med maden - som jo ellers nemt bliver noget mere tidskrævende nu hvor der skal varieret kost på banen. Han får grød om formiddagen- risgrød, havregrød, majsgrød, hirsegrød tilsat frugt - for tiden jordbær, ellers banan eller købe-frugtmos (har endnu ikke prøvet øllebrød, men det er næste skridt) Efter middagsluren får han kartoffelmos tilsat grøntsager -ærter, gulerødder, blomkål, broccoli. Ganske ofte er det en håndfuld frostgrøntsager, der ryger i. Jeg er nødt til at tro på, at det er godt nok, for det sparer en del tid. Jeg laver altid til et par dage og fryser det ned, så jeg kan have det klar på fem minutter. Om aftenen får han samme mos igen - når altså det kører for os, hvad det ikke altid gør. Når han får ske-mad får han lov til at drikke vand af et glas og det ææælsker han. Jeg ved ikke hvorfor men han hopper og spjætter bare han ser glasset. Det meste af vandet løber selvfølgelig bare ud af munden og ned over hagen.
Derudover får han faktisk stort set lige så meget MME som tidligere. 200 ml hver gang han skal sove. Det bliver nok til en liter i døgnet, tror jeg. Han spiser meget, synes jeg. Alligevel er han lidt tynd i det. Sikkert fordi han mosler så meget rundt.

Han har haft sin første sygdom. En nat bare skreg og skreg han og vi måtte i skiftehold bære rundt på ham hele natten. Vi troede det var tænder, men hen på morgenen tog jeg hans temperatur og den var 39.6. Shiiiiit!! Jeg var på grådens rand, da jeg ringede til lægen og følte mig som verdens dårligste mor. Det viste sig selvfølgelig, at han havde fået mellemørebetændelse. Og det kunne vi nemt have set af, at han blev helt ulykkelig, hvis vi forsøgte at lægge ham ned. Men det vidste vi ikke. Han fik penicillin og kom sig hurtigt. Men havde voldsom snot-næse i mange dage. Lille pus. Pludselig ikke længere beskyttet af et spædbarns immunforsvar og BANG, syg blev han.

Hans verbale udvikling sker der ikke noget med. Det er stadig bare åben mund og deraf følgende aaaa-lyde i forskellige toner og lydstyrker. E og jeg er begyndt at konkurrere om at få ham til at sige hhv mama og dada. Men det preller totalt af på ham. Gudskelov ved jeg at sandsynligheden for at han starter med et M er større end D. Hehe. Jeg har en fornemmelse af, at hans sprogudvikling alligevel så småt er gået i gang for jeg føler at han begynder at forstå nogle ting. Altså sådan noget som 'lig stille' på puslebordet og 'åben munden' når han får mad. Det er rigtig sjovt at begynde at tale med ham på en anden måde.

Jeg kan godt synes, at dagene er lidt træge nogle gange. Det er svært at nå andet end at komme i bad og rydde op - og det på trods af at han jo sover så fint. Måske er det mig, der er lidt fordringsfuld. Og lidt doven. I virkeligheden har vi mange sociale aktiviteter også, så jeg er sikkert bedre stillet end de fleste. Men jeg får alligevel sådan lidt ø-kuller. Den anden dag fik jeg pludselig en arbejdsopgave, som jeg var nødt til i stor hast at løse, og jeg blev helt høj af det. Så mit problem er nok det klassiske, at jeg er begyndt at trænge lidt til udfordringer af en anden art end de husmoderlige.

Jeg går og bager lidt på en plan om at insistere på, at E og jeg må ordne oprydning og rengøring sammen om aftenen, så jeg kan bruge Max' sovetid i løbet af dagen på noget, der giver lidt større tilfredsstillelse. Jeg hader huslige opgaver. Jeg ved at E ville synes, det var helt rimeligt, men det er svært at få det praktiseret.

Jeg er lidt begyndt at ryge igen. Det et totalt kikset og tåbeligt og latterligt og slapt og.. Men altså, når Max sover sidder jeg og ryger ud af vinduet. Hvad fanden er det for noget?! Tror det er en måde, at få indlagt nogle stille pauser i dagen. Men det er fandme for dumt. Og selvom jeg bestemt ikke har lyst til at skulle være ryger igen, og kan finde rigtig gode grunde til ikke at ryge - som selvfølgelig handler om Max og om muligheden for en søskende til ham - så kan jeg heller ikke lige finde motivationen til at gøre netop i dag til den dag, jeg lader være.

UPS - nu vågnede han og jeg nåede ikke at komme i bad..

onsdag den 27. maj 2009

Milesten

I dag fik min lille dreng sin første tand.

Man bliver stolt helt ned i tæerne

mandag den 25. maj 2009

dårlige vaner?

Ganske umærkeligt har der vist sneget sig en dårlig vane ind i vores liv med Max. I en måned - måske er det to - har jeg ligget med ham i sengen for at få ham til at falde i søvn hver gang det var sovetid og jeg kan ikke længere finde ud af at gøre det på andre måneder. Det er ikke noget stort problem. Det er jo tit hyggeligt. Men det tager også ganske ofte en halv time og hvis man gør det 4 gange om dagen, ja så er det ved at være en god bid af dagen. Og selvfølgelig er det ikke smart på længere sigt. Han skal kunne falde i søvn alene.

Den sidste uges tid er problemet blevet værre for vi har skiftet vuggen ud med en tremmeseng. Og når vi lægger ham over i den vågner han og begynder at ligge og kravle rundt. Så nu sover han hele natten i sengen hos os. Og det er altså ikke godt for kærestelivet.

Gisp, skal vi til at i gang med en omlægning af vaner med en masse skrig og skrål? Det har jeg slet slet ikke lyst til..

Mit problem er især, at en del af mig tror, at Max er sådan en glad lille en fordi han aldrig har anledning til at græde. Aldrig føler sig forladt eller overhørt. Tanken om at slå det i stykker er ubærlig - om det så er rationelt eller ej.

tirsdag den 19. maj 2009

mit stykke af himlen

Min lille Max er snart syv måneder gammel. Det er ufatteligt.

Jeg undres dagligt over, at man kan være så heldig. Han er et helt utroligt barn. Især fordi han er så glad og udadvendt. Han smiler altid. Alle der ser på ham får et stort smil og han smelter hjerter overalt, hvor vi kommer. Der er noget så helt utroligt sødt og varmt over ham og jeg er på én gang fantastisk stolt og føler mig helt ubeskriveligt beæret over, at sådan et fortryllende lille væsen er endt hos os.
Det er sket flere gange på det sidste, at han har ligget ved siden af mig og længe bare set mig ind i øjnene med et stort smil. Og der stråler sådan en varme fra hans øjne, at det virkelig føles som om han siger 'tak mor, jeg synes du er vidunderlig' De øjeblikke er magiske og jeg håber, at jeg aldrig nogensinde glemmer det.

Der var en kvinde, der sagde til mig for nylig, at ifølge hendes erfaring, kan man godt regne med det temperament, børnene udviser, når de er helt små og det gjorde mig så lykkelig. Hvis Max bevarer sit nuværende temperament, kan han kun få et rigtig godt liv. Han har denne utrolige glæde og samtidig er han på én gang ekstremt energisk og meget rolig. Det er svært at forklare. Alle bemærker, at der er usædvanligt meget krudt i ham. Han vil meget gerne bruge sin krop, kan næsten kravle nu - mosler rundt på gulvet dagen lang- kan også snart sidde og står helt stabilt på benene, når han bliver holdt. Men han kan også være helt stille og opslugt af en lille detalje, som han undersøger længe og under total koncentration. Han glemmer ikke, hvad han er i gang med, men vender tilbage til det, hvis han bliver afbrudt. Det er så rørende. Han kan ligge længe og bare kigge på en gren, der bevæger sig eller skygger, der spiller på en væg. Eller ligge og vende og dreje et stykke legetøj.

Når jeg er allermest stolt og forelsket, bliver jeg også allermest bange. Af og til bliver jeg hjemsøgt af fornemmelsen af, at han er så pragtfuld, fordi han ikke skal være her ret længe. Det er forfærdeligt og jeg må ikke tænke det, men ..ja.. af og til.