Mit første efterår

antiklimaks

Ja, mens kom tidligt i morges. Fuldstændigt til tiden. Det føles virkelig mærkeligt, for jeg havde faktisk nået at tænke så meget på, at jeg måske var gravid, at jeg nu af og til glemmer, at det var jeg så slet ikke alligevel.

Jeg havde blandede følelser, da jeg gik der og troede jeg var gravid. Syntes det var for tidligt. Dels af hensyn til Max. Men også fordi jeg slet ikke føler mig klar til at rumme en graviditet igen. Alt er stadig så nyt og fortryllende med Max og jeg er ikke færdig med at dyrke ham 100%. I det hele taget har jeg ikke nemt ved at forestille mig, at man kan gøre det hele én gang til. Det føles så unikt, at det ligesom bør være en engangsforestilling, synes jeg.

Men mest af alt var jeg spændt og lykkelig. Det må jeg indrømme.

idiot

Jeg har sgu regnet forkert. Fatter ikke at det kan lade sig gøre - det er jo ikke sådan, at man ikke har erfaring på området...!
Mens tirsdag i kommende uge.
Føler mig godt nok fjollet nu.
Amatør!

mærkeligt

Jeg skulle have haft mens tirsdag. Eftersom den normalt er ekstremt punktlig er det temmelig mærkeligt, at den ikke er kommet nu hvor vi er helt fremme ved søndag aften. Det er også temmelig mærkeligt at man, vores historie taget i betragtning, kan begynde at tvivle på, om den nu også bare er forsinket...

11½ måned

Der er meget lidt tid til blogskrivning her, selvom jeg så gerne ville. Der er faktisk så lidt tid, at jeg stort set ikke kan præstere et nyt billede af Max. Her kommer et fra den anden dag, taget med mobiltelefonen - faktisk det eneste vi har fra den sidst måned (gys!)

Hans første fødselsdag nærmer sig. Det er ikke til at fatte. Jeg har lovet mig selv, at jeg får lov at fejre det med et ordentligt indlæg.