CD 20

En uge tilbage. Jeg tænker meget på det og har en snert af trangen til at obsesse over det. Jeg kunne sådan set godt tænke mig, at der var noget mere info, jeg kunne opsøge. Nogle flere udregninger, jeg kunne lave. Men det er der ikke. Jeg er virkelig tæt på maxed out på fertilitetsinfo. Så jeg obsesser ikke. Endnu.
Men svinger på typisk vis mellem 'fnys det er så usandsynligt, at det skulle lykkes så nemt' og 'jamen nogen skal jo udfylde de der 20%'.

Vi ved jo af smertelig erfaring, at i 2. uge af ventetiden bliver det utåleligt for en BIB'er. Mon ikke også det strammer lidt til for en eks-bib'er i 2. uge...? Vi får se..

Har været absurd træt i weekenden. Og synes jo det er latterligt så meget som at overveje at tilskrive det en 3-4 dage gammel æg-oplægning. På den anden side er det også mærkeligt pludselig at være SÅ træt. Kunne et heftigt hormon-udsving alligevel være årsag?

PS: Hvis nogen syntes 10 celler lød voldsomt skyldes det, at jeg fik lagt op på 3. dagen i sin tid. Det betyder jo så faktisk at de var på 4. dag da jeg fik lagt frysebasserne op.

ÆO

Kl 11 blev jeg gravid. På den der indtil-videre-måde. Et 10-cellet og et 7-cellet ligger lunt og godt i min livmoder og jeg forsøger at sende kærlige tanker derned for at gøre det ekstra rart og hyggeligt derinde.

Måske bliver et af dem til vores lille Naja (Grønlandsk for lillesøster).

ÆO var så nemt, hurtigt og smertefrit at det næsten ikke er til at fatte. Da Max blev lagt op var det med morfin-drop. Da Max skulle den modsatte vej banede han vejen - i ubehageligt bogstavelig forstand - og det er ikke længere et problem at få adgang med tynd sonde.

Blodprøve d. 8, men mens ventes d. 6., så det er vel den der er test-dag.

Sne og frost

På en lysende hvid november morgen fik vi beskeden om, at 2 æg er klar til oplægning. Det ene fint, det andet sløvt. Vi skal have dem lagt op om en time.

Om lidt går vi gennem sneen langs søerne til Riget og forestiller os, at denne morgen vil blive til mindet om vores 2. barns undfangelse.


PS: Utroligt at det er muligt, men jeg huskede forkert. 5 æg har vi. Det strå med 2 er tøet op, så vi har stadig et strå med tre.

CD 14

Ja, så er det i morgen tidlig, vi ringer ind for at høre hvordan det er gået med de små æggebasser. Det er altså syret. Den proces der blev sat i stå for 2½ år siden, er i dag fortsat. Forhåbentlig.

Det føles sært. På den ene side vil jeg gerne være lidt mere i det mentalt - jeg bryder mig faktisk ikke om følelsen af, at det er noget der kører helt perifert i min bevidsthed. På den anden side burde erfaringen have lært mig, at det er godt at holde en lav opmærksomhed omkring behandling så længe man kan.

Sandsynligheden for succes med sådan en håndfuld fryseæg er jo lille. Men jeg har jo aldrig fået sat æg op uden at blive gravid. Og jeg har aldrig prøvet fryseæg. Derfor føles det nok som en lidt større begivenhed i morgen end det ville for en med flere fiaskoer på kontoen. Jeg bliver sikkert klogere. Forhåbentlig ikke...

CD 13

Tiden flyver. I morgen kommer nr 1, 2, og 3 af Max' små sekslinger op i varmen. Jeg håber de klarer rejsen ind fra kulden.

Der var kommentarer på foregående indlæg om, at det kan være jeg er gravid lige om lidt. Det er sært, for sådan føler jeg det slet ikke. Indtil videre føler jeg det faktisk sådan, at vi er gået i gang med den der laaaange proces med at blive gravid.

Men mon ikke utålmodigheden alligevel snart sætter ind. Vi får se...

sæt i gang

Hvis der var nogen der så en trætudseende kvinde tæt på de 40 sidde og tude på 7. sal i eftermiddag, så var det mig. Da jeg blev genkendt af Anne E, som varetog min behandling i sin tid og skulle fortælle hende om Max, begyndte jeg (endnu en gang) at græde. Og da det endelig lykkedes mig at holde op, begyndte jeg igen 2-3 gange.

Tror nok jeg fik pigen ved siden af mig til at græde også. Forsøger at forestille mig, hvordan jeg ville have følt det som bib, hvis jeg havde siddet i nærheden af tårevædet kvinde, der hikstende fortalte, at hun havde fået en lille dreng, som var det mest vidunderlige i verden. Blandet, tror jeg. Det er jo kun sødt og rørende, hvis man er i en fase, hvor man tør tro på, at det bliver en selv en dag.

Det var følelsesladet at være tilbage. Meget. Og det var dejligt og hyggeligt og surrealistisk. Ja, jeg fatter det faktisk ikke. Det var så meget memory lane for mig, at jeg havde virkelig svært ved at koncentere mig om den forestående behandling. At høre efter instrukserne. Dagens besøg på 7. handlede kun om Max.

Men i morgen aften kl 22 sidder vi her og fixer Pregnyl. Og så står den altså -forhåbentlig- på ÆO på onsdag. Vi har 6 æg på to strå.

Onsdag... der er jo alligevel næsten en uge til. Så kan man måske nå at vænne sig lidt til tanken..

CD 10

Ja det er sært at skrive sådan en overskrift igen. Det er så længe siden. Men i dag er 10. cyklus-dag og jeg skal til første scanning om et øjeblik med henblik på min first ever fryse-behandling.

Det bliver SÅ mærkeligt at sidde der på 7. etage på Riget igen.

Jeg tror det er første gang nogensinde at jeg er deroppe uden E og i virkeligheden illustrerer det meget godt hvor stor forskellen indtil videre er i forhold til de rigtige bib-behandlinger. Det fylder stort set ingenting lige nu. Men det ændrer sig sikkert snart - det synes jeg man fornemmer på eks-bibsøstre, der starter på projekt søskende.

Jeg glæder mig lidt. Jeg skal jo derop hvor Max er lavet... Det er lige før alle de hæslige oplevelser er blevet til søde minder fordi det endte som det gjorde.

Hverdag hver dag

Det er blevet hverdag at være mor. Han er hos os nu som den mest naturlige ting i verden og det føles som længe længe længe siden, han kom til verden - for slet ikke at tale om hans undfangelse. Og den der vildt benovede glæde, hvor alle døgnets øjeblikke var opfyldt af ham er trådt i baggrunden. Blevet blandet med så meget andet, der også hører livet og hverdagen til. Men:

Jeg kan stadig føle den mest intense kærlighed ved synet af min lille drengs små arme, hans brede knæ, hans elegante lægge, der er helt dækket af gyldne dun.

Jeg kan stadig få lyst til at gå ind at vække ham om aftenen- bare for at se ham le en gang til.

Jeg skal stadig tage mig sammen for ikke at kysse ham i ansigtet, når han sover.

Jeg kan stadig føle, at jeg ikke får set nok på hans vidunderlige ansigt.

Jeg kan stadig finde på - som en nyforelsket teenager - at sidde længe i en vildt akavet stilling, der giver mig ondt i kroppen længe efter, hvis vi lige har et særligt øjeblik sammen.

Jeg kan stadig blive så stolt at jeg er ved at briste, når min lille dreng synger højt fra sin tronplads forrest på cyklen.

..og når han altid ALTID siger begejstret HAJ til alle han ser.

..og når han hver morgen ved ankomst i vuggeren løber hen og kaster sig i armene på pædagogerne.

Det er blevet hverdag og så på en måde er det alligevel alt andet end hverdag. Fuck, hvor er jeg dog glad for at IVF findes.

Græsenke

Min E er tre uger i Grønland. Og min respekt for single parents har lige fået et ekstra nøk...