Perfekt er den. Perfekt!

Se hvor den ligger og skygge-bokser op i luften
Fingre og tæer.
Dens fine, fine ansigt.
Og hjertet, der banker.

Ufatteligt at dette foregår inde i min mave.
Fuldstændig ubegribeligt.



De forgange års smerte brusede ind over mig i en ren, klar strøm, da den tonede frem på skærmen. Fuld af liv.

Og jeg føler jeg kunne gå i seng og sove i 2 måneder nu.

Så er det nu (13+0)

NF-scanning om en halv time.
Nej, hvordan skulle man kunne glæde sig til det..


Dyb indånding.

Ingen Alarm! (12+4)

Efter tre dage med brunt snot og svag smerte vendte alt tilbage til normalen. Søde blog-søstre!
Jeg tog direkte fra kursus til begravelse i Jylland og er netop kommet hjem. Derfor tavsheden.

Jeg længes HELT VILDT efter at vide, at der er liv derinde.

NF-scanning på torsdag. Håber jeg vil kunne glæde mig..

Jeg er på 3-dages kursus i Nordsjælland. Stod tidligt op mandag morgen og havde menstruationsagtige fornemmelser. Jeg kunne ikke lide det, men overbeviste mig selv om, at det er ligamentsmerter, der kommer nu, fordi det er nu, livmoderen bryder ud. Om den teori giver nogensomhelst mening, ved jeg ikke. Om formiddagen kom der for første gange i hele min graviditet en knappenålsstor lyserød klump ud. Jeg vil ikke have, at der kommer noget ud overhovedet. Intet er der kommet ud før i går. Smerten har været svag, men næsten konstant siden i går morges. Og i dags formiddag kom der så brunt snot-agtigt udflåd. Ganske lidt igen her sidst på eftermiddagen.

Lad mig bare være ærlig: det gør mig pisse-bange!

11+1 & 2. lægebesøg

I formiddag var vi hos min læge igen, denne gang for en GU. Det ser fint ud. Ikke andet at sige om det. Det tog ikke en gang 10 minutter. Jeg var helt skuffet og måtte sige til lægedamen, at jeg ville ha mere.

Jeg har det godt. Er stadig så træt at dagene ikke indeholder meget andet end arbejde og søvn. Men kvalmen er en sjælden gæst efterhånden. Min appetit er tilbage og det er superskønt at have lyst til at spise alle mulige ting igen. Utroligt så meget det betyder.

Jeg mener at kunne mærke livmoderen nu. Og i går opdagede vi, at der nu er en netop synlig streg fra navlen og ned. Den er jeg ret forelsket i. Et ydre tegn. En pil.

Jeg har ikke taget på, men dellen på maven har allerede været pænt forstørret i nogle uger. Hvorfor egentlig?. Livmoderen sidder jo meget længere nede og kan ikke have noget at gøre med dellen. Omfordeler fedtet sig af en eller anden grund? Og i så fald, hvorfor?

Jeg tænker mere og mere på den lille fisterløgsovs derinde. Graviditeten er ved at udvikle sig fra at handle om at være sluppet ud af BIB-mareridt til at handle om et lille væsen, der er ved at blive til. Selvfølgelig er det uvirkeligt stadigvæk. Men der er altså et 10 cm langt, stort set færdigt, mini-menneske derinde. Og det første jeg tænker på hver morgen nu, er dette lille væsen, der -forhåbentlig- er ved at blive til vores lille dreng eller pige (Det er svært at komme op om morgenen, for jeg kunne bare ligge der i timevis og ae mig selv over maven..)

Det er utroligt at være i en situation, hvor der er så meget at glæde sig til. Jeg glæder mig svimmel til denne sommer. Til hver eneste dag, hvor jeg skal mærke det lille væsen vokse sig større. Og hvor jeg glæder mig til at føde det og starte et helt nyt eventyr sammen med det.

E har et vennepar, der netop har fået abort pga Down's. For helvede mand. Vi kender 2 par, der har oplevedet det nu. Denne gang har det gjort meget stort indtryk på stakkels E, der nærmest gik i chok. Men sandsynligheden er så lille ikke? Ikke?

Det går for godt - der MÅ være et sundt og raskt barn på vej.

Mild bekymring (10+3)

Siden i aftes har min mave været mærkelig øm - sådan overfor tryk. Her til morgen opdagede jeg så, at jeg har en sær bule ikke midt på maven, men sådan lidt til den ene side. Ca en håndfuld, der føles lidt hård og øm. Mystisk! Når jeg ligger ned kan man faktisk se bulen.
Jeg er ikke gået i panik, men lidt bekymret er jeg da. Jeg har ikke været øm tidligere, men det er nu også somom min mave så småt er begyndt at bule ud på en gravid måde nu. (lidt tidligt, er det ikke?) Kan der være tale om noget, tarme feks, der bliver forskubbet lidt fordi livmoderen begynder at fylde? Det er i hvertfald ikke livmoderen selv, for jeg går ud fra at den føles helt hård og kugleagtig - og jeg håber da også den er placeret lidt mere centralt i mit underliv...

Frygten er selvfølgelig, at det f.eks er en eller anden væske i bugen- blødning, fostervand eller lignende uhyrligheder. Men jeg har nu ikke nogen smerter.

Er der andre, der har prøvet noget lignende? eller har et bud på, hvad det kan være??

Bortset fra denne lille bekymring har jeg det rigtig, rigtig godt. Det kommer der snart et indlæg om..

10+0

10 uger. 1/4 graviditet. Samtidig med at jeg synes tiden går alt, alt for langsomt, så er det bae vildt ufatteligt. 1/4!!

I formiddag var jeg til første lægebesøg sådan som en ganske almindelig gravid. Jeg var afsted alene fordi min E havde glemt at flytte et møde. Det gjorde ikke så meget.

Første lægebesøg viser sig at være rent bureaukrati. Blanketter, blanketter, blanketter. Og en ganske lille smule information, men det blev helt ærligt hurtigt klart for mig, at jeg er mere up to date om de her ting end min læge.

Min gamle læge er gået på pension. Han var den flinkeste ældre mand. Sådan en man drømmer om at få som svigerfar. Lun, karismatisk, humoristisk, empatisk uden at være det mindste påtrængende. Han var den perfekte læge!

Nu har jeg fået en ung kvinde. Hun er højst et par og fyrre, måske yngre, og man må sige vi er ret jævnaldrende. Det er både godt og skidt. Hun er helt uhøjtidelig, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Men på en eller anden måde er der ikke nok distance mellem os til, at hun kan være rigtigt omsorgsfuld. Paradoksalt men sandt.

For 3 måneder siden sad jeg stor-tudende hos hende og fortalte om mit behandlingsmareridt i forbindelse med min sygemelding. Jeg har helt sikkert aldrig grædt så meget sammen med et fremmed menneske. Hun klarede den situation ganske udmærket, så jeg burde ikke være mopset på hende i dag. Det var så uendeligt meget vigtigere for 3 måneder siden. Men en lille smule mopset er jeg alligevel. For da vi startede konsultationen anerkendte hun på ingen måde, at hun kendte min historie. Et meget lille, tørt tillykke og så gik vi i gang med at fylde blanketter ud. Det er komplet uforståeligt for mig. Hvad er der i vejen med 'hej knock, hvor er jeg glad for at se, at det ser ud til at behandlingen har båret frugt. Tillykke! Hvor må det være en stor lettelse for jer. Hvordan har du det?' Altså man opbygger sgu da ikke patient-relationer ved at undertrykke fælles erfaringer fra tidligere konsultationer. Hvad fanden? Det er sgu da fremmedgørende om noget. Og det er decideret ydmygende, når man har blottet sig over for en fremmed, at dette efterfølgende slettes fra den fælles hukommelse. Den eneste plausible forklaring jeg kan finde på den unge læges tvivlsomme valg er, at hun måske forestiller sig, at eks-BIBeren gerne vil have lov at komme til lægen omkring sin graviditet som en ganske almindelig gravid. Det er en misforståelse. Big time.

Min kvalme er aftaget allerede. Hvis jeg sover nok (og det er meget) har jeg kun forbipasserende kvalme midt på eftermiddagen og først på aftenen og måske en lille smule lige når jeg står op. Det gælder vel for enhver gravid på det her stadie, men jeg er fuldstændig syg efter at mærke et eller andet tegn på, at den lever og vokser derinde. Det er næsten umuligt ikke at frygte at der ikke længere er liv. Det går ok med at skubbe tanken væk, men selvfølgelig ligger den hele tiden i baghovedet. Jeg har ikke haft skyggen af ligament-smerter. Der er bare ikke noget, der gør ondt. Udvider min livmoder sig overhovedet?

10 fulde uger. 2 uger til fare-fase 2 er overstået. Eller skal man være ude af uge 12?
nakkefoldsscanning d. 24. Om 3 fulde uger. Det er alligevel lang tid....