Lad mig bare lægge hårdt ud og sige det sådan her: NEJ, jeg vil ikke nusses på låret af mandlig gynækolog, mens han arbejder med den store kondomklædte scanner. Det skaber IKKE tryghed.
Men sådan startede min sidste scanning.
Jeg forsøgte at ryste det af mig og lod som ingenting. Der er jo ikke nogen tvivl om, at manden mener det godt. Desværre blev det ikke bedre under den efterfølgende samtale. Jeg griber gerne i egen barm, for jeg har det med at håndtere pressede situationer med humor og det kan - ikke mindst på tværs af kulturelle barrierer - nok godt misforstås som frimodighed.
Da han skulle notere min højde og vægt kommenterede jeg sidstnævnte som lidt rigelig. Det afstedkom en regn af forsikringer om, at det syntes han bestemt ikke og "din mand er helt sikkert rigtig godt tilfreds med dig"
*Indsæt hvinende bremser*
Hvordan kom vi fra samtale om min vægt i en medicinsk sammenhæng til samtale om min vægt i en seksuel sammenhæng. Puuuha AD AD AD LAD VÆR!! Ingen, der lige har undersøgt mig på
den måde, skal sige noget, der på nogen som helst måde kan opfattes seksuelt!
For at det ikke skal være løgn, kom der mere af samme skuffe inden jeg nåede ud fra stuen - da jeg var på vej ud og sagde noget om, at der godt måtte være en pige på vej, brillierede han med følgende: ja, en pige, det tror jeg også. en rigtig prinsesse. med sådan en dejlig mor, bliver det en rigtig prinsesse.
OK, kald mig bare nærtagende. Og jo, jeg anerkender at det er et minefelt og sikkert svært at navigere i. Men jeg synes det er rimeligt at forvente at en gynækolog, der roder kvinder mellem benene dagen lang, ret hurtigt lærer at styre uden om de mest åbenlyse faldgruber.
Efter at have tygget på den i et par dage indså jeg, at denne udveksling faktisk også var fornærmende på et andet niveau. Hvis jeg nu havde været en lille uimodståelig godte på 25 - havde han så opført sig sådan? Næppe. Han flirtede på den der upassende måde for at gøre mig en tjeneste. Neeeeeeejjjjjjj!!!!