status

Hov, vi skal vel lige have en hurtig cyklus- og behandlingsstatus med. Efter 4 dage med pletblødninger (som jeg aldrig før i mit liv har oplevet at have) kom mens d. 28. december. Og dermed må vi springe endnu en cyklus over inden 2. IVF. Hvad angår IUI, lod jeg min E overtale mig til at droppe det. Han mente det var bedre at tage den så meget med ro som muligt indtil IVF’en og ikke belaste os selv med en behandling med så relativt ringe odds. Det var en god vurdering fra hans side, tror jeg. For jeg tror faktisk ikke jeg har det i mig lige i de her dage.

barnløses jul

Det er med en vis uro, at jeg starter dette indlæg. Jeg ved, at i det øjeblik jeg skriver så meget som en enkelt sætning her, er jeg hooked igen. Mit navn er Knock og jeg er fertilitetsjunkie.

Der har været adskillige uger siden december, hvor jeg måske nok en gang imellem lige har luret lidt inde på min-mave. Lige surfet rundt og tjekket livets gang hos blogsøstrene. Men uden det tvangsprægede. Faktisk uden den helt store interesse. Og det har været en befrielse. Åh ja! Fremfor alt fordi den tvangsprægede cyber-adfærd er forbundet med en del skam. Og jo, selvfølgelig også med et helvedes spild af tid. Fordi det er en drift, der dikterer, at BIB-siden på min-mave skal tjekkes ca. hver halve time. At søstrenes blogs skal besøges mindst 2 gange om dagen og hvis der ikke rigtig sker noget, kan man sagtens læse indlæg fra 2003, 2004, 2005, selvom man næsten kan dem udenad i forvejen. Og som det nok mest ydmygende: Man kan tjekke sin kalender ca. 8 gange om dagen. Tælle dage, regne milepæle ud. Eller bare stirre på dagene, ugerne, månederne - som om de er en kode, der bare skal knækkes for at finde løsenet, der åbner porten til det forjættede land. Jeg afskyr den tilstand som pesten og derfor har det været en sand fryd at opleve adskillige dage, hvor jeg har været helt fri for at obsesse.

Man ser sjældent rigtig lykken før den igen er gledet én af hænde..(nogen, der kan gætte hvor mange gange, jeg har tjekket min kalender i dag?)

At man ikke obsesser betyder ikke, at man glemmer. Glemme gør en BIBer ikke et sekund. For BIB-tilstanden bliver til et blik, man ser verden med. Selvfølgelig er det ikke alt, der handler om BIB. Men der er heller ikke noget, der kan isoleres fra BIB.

Af uransalige grunde holder jeg virkelig af julen (jeg indrømmer det nødig for det hørmer jo af lykkelig barndom og dyb naivitet) og den er meningsfuld for mig. For mig er julen eftertænksomhedens tid og kærlighedens tid. For mig er julen faktisk et tidspunkt hvor alt stopper i nogle øjeblikke og jeg føler min historie og min kærlighed til det hele. Jo, jeg holder faktisk rigtig meget af julen. Men i år kunne jeg ikke. I år var 3. år, hvor jeg troede jeg ville være gravid eller mor til jul. Det er sgu så pisse-trivielt. Højtider er hårde for mennesker med sorg. Jeg har ikke været ulykkelig i julen, sådan er det ikke, men jeg har suspenderet mig selv totalt. Udelukket enhver følelse. Og på den måde blev det den koldeste, goldeste jul i mands minde. Julen 2007 blev reduceret til en scene og noget mere meningsløst skal man sgu lede længe efter.

Det er paradoksalt: det gør helt klart mere ondt på den her måde. Men jeg har ikke kræfter til følsomhed.

I morgen bliver jeg 36. Jeg har et par kommentarer til det fænomen, som man måske kan forestille sig. Men det bliver ikke nu.

Fjollet

Og her sidder jeg så grædende på kontoret endnu en gang.

Jeg havde fået den idé, at vi kunne få en omgang IUI i næste cyklus, hvis vi ikke kan komme til på Riget. Jeg syntes selv, at det var en rigtig god ide, faktisk. Man hører jo alle steder, at ved graviditet og udskrabning er sandsynligheden for at blive gravid igen forhøjet i perioden efter. Så er det ikke en fremragende idé at se om sandsynligheden skulle være så meget forhøjet, at en IUI kunne klare jobbet i stedet for hele den store grønklædte operation? Jeg synes det giver rigtig god mening. Foruden den primære faktor som selvfølgelig er, at det er utåleligt at skulle vente endnu en måned. UTÅLELIGT!

Så jeg ringede for et øjeblik siden til min 'gamle' gynækolog, som var ansat på klinikken på Riget indtil hun fik egen praksis for et års tid siden, hvor hun startede mine IUI'er. Jeg forklarer hele den lidt indviklede historie til sekretæren, som lyder forvirret. Hun siger, at det må hun lige vende med gynækologen, forsvinder i 1 minut hvorefter hun kommer tilbage og siger, at det mener gynækologen "ville være fjollet". Jeg må bare "væbne mig med tålmodighed"

FJOLLET??????

Jeg er rødglødende af raseri og gisper af ydmygelse.

At få affejet noget, der er så vigtigt for én med et ord som det og efter 1 minuts overvejelse.


Fjollet?!!!

The mind works in mysterious ways

Låner lige dette fantastiske eksperiment fra en blog-søster. (Er meget interesseret i kommentarer fra eventuelle kognitive psykologer derude..)


http://www.news.com.au/common/imagedata/0,,5687820,00.gif


Hvilken vej drejer kvinden?

Nytårsgyseren

Har netop talt med sygeplejersken. Det ser sgu ikke for godt ud. Hele fertilitetsklinikken skal på kongres og der er helt lukket 29-2. januar (begge inkl) og igen 5. og 6. januar. Det vil sige, at jeg ikke må få mens

26, 27, 28, 29, 30

Med regelmæssig cyklus kommer mens

28/29.

Det er ikke godt. Det er slet ikke godt. Pis!

welcome to another episode..

Mens kom den 1. december. Jeg var en ordentlig tur ude i hampen af PMS og havde efterfølgende 3 dage med ret grimme smerter.

Men jeg er taknemmelig for at være nulstillet nu.

Så må vi se hvornår næste mens falder. Julegyseren er blevet til en nytårsgyser...

Stuuurt nummer

Nåmen så tog jeg en test og nummer to streg brillierede endnu en gang med at gøre sig usynlig. Så let skulle det ikke være. Det er selvfølgelig trist at sige farvel til forestilligen om, at den skulle sidde lige i skabet umiddelbart efter udskrabningen. Skuffelsen kommer vel i morgen, uanset hvor pessimistisk og kynisk, jeg synes, jeg burde være.

Men jeg er glad nok for, at jeg nu ikke kan nå at gejle mig selv endnu mere op over mens, der lader vente på sig.

Har ikke lyst til at give E beskeden, når han kommer hjem...