børn kommer altid langvejs fra?

Som jeg skrev i min fødselsberetning, hører jeg ikke til dem, der havde et stort, magisk øjeblik da lille Max kom til verden. Fødslen og det der fulgte umiddelbart efter var noget, der skulle klares og det var udfordringen i sig selv, der fyldte det hele for mig. Men han er født om morgenen og den efterfølgende nat på hospitalet lå han vågen og kiggede mig ind i øjnene i timevis. Og det var der, det skete. Først da solen stod op den 24. var jeg blevet mor.

Jeg kan stadig ikke forholde mig til at det smukke lille væsen, der fylder mit liv nu, er vokset frem i min mave. Eller at det er den der blanding af mig og min E. Det giver faktisk slet ingen mening for mig. Det har ligesom slet ikke noget med sagen at gøre. Han er landet hos os som et mirakel, en fantastisk gave fra et fjernt sted og det har intet at gøre med handlinger, vi har foretaget i denne verden.

Jeg har tænkt en del over det, så det er ikke noget jeg bare slynger ud: Jeg er overbevist om, at følelserne ville være de samme for et adoptivbarn. Det siger man selvfølgelig altid, men man ved det jo ikke. For mig er det bare så klart nu. Det var ikke kampen for at undfange, der gjorde mig til mor, det var ikke graviditeten, der gjorde mig til mor, det var ikke fødslen, der gjorde mig til mor. Det var hans blik.

Farvel til 2008

Farvel til 2008 og tak. Åhh tak tak tak! Mange meget store drømme er gået i opfyldelse i 2008 og virkeligheden har vist sig at være endnu bedre end drømmen. Det var vidunderligt at blive gravid og skønt at være gravid. Jeg er glad og lykkelig og elsker min lille Max og den dejlige familie, der har ham som midtpunkt.

Tak også til cyberveninderne. Det er dejligt at I er derude. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at 2009 bringer jer lykke - i hvilken form den så end måtte komme.

Anbefaling til de gravide

Ved Nørreport st. ved siden af Østerlandsk Thehus, ligger en lille ventetøjsforretning. Musling. Den ser ikke ud af noget særligt, men de har super-gode gravid-basics til rimelige priser. Lækker blød kvalitet, super pas-form, falmer ikke eller mister facon. Mange af deres ting kan også købes på www.ninemonths.dk

Vægt

Sundhedsplejersken var her i går, medbringende hvad hun kaldte den mest præcise vægt, man har til babyvejning. Og hun vejede ham til 4530. Det er altså 280 gram vægtøgning på 6 dage og helt fint. Jeg mener også at kunne mærke, at min mælkeproduktion er forbedret. Så der var vel anledning til glæde. Hun mener, at han spiser rigtig fint, omend jeg giver ham for lang tid til det - han kan godt lide at ligge og jappe på dutten i helt op til en time. Og dermed går der for meget af hans vågne tid med at ligge der og fede den. I det hele taget mener hun, at han feder den for meget. Han sover simpelthen for meget om dagen, siger hun, og det kan være derfor, at det er svært at nå at få stoppet nok kalorier i ham.

I dag var jeg så ved lægen. Hun konstaterede at han slet ikke har taget nok på, og at jeg er nødt til at supplere med plaske. Og hun mener, stik modsat SP, at han græder af sult. Og at min mælk ikke løber ordentligt fordi jeg er så stresset. Jeg kan hverken genkende min lille dreng eller mig selv i hendes øjne.

Suk!

Midt om Natten

Vores lille dreng har fra første nat sovet i sengen hos os. Det føltes helt rigtigt at han skulle have den optimale tryghed ved at ligge tæt ind til vores kroppe og det var en stor fordel for os, at jeg kunne amme ham liggende.

Men selvfølgelig sover man ikke på helt samme måde, med sådan en lille bitte krop i sengen. Man er opmærksom på den hele tiden og sover ganske let. Og man kommer uværgerligt til at ligge i akavede stillinger - ikke mindst når man ligger og ammer. Det kan give rigtig ondt i ryggen. Og på et tidspunkt fik jeg så ondt i ryggen, at der var to døgn, hvor jeg faktisk ikke kunne ligge ned. Eller stå op. Jeg kunne vælge imellem at sidde og gå.

På den måde er der langsomt opstået et behov for at generobre sengen og på det seneste er han kommet op i vuggen i mellem-amning bidder af natten. Det går faktisk rigtig godt. Og for saaaaaaatan, hvor er det dejligt. Først efter vi er blevet alene i sengen, går det op for mig, hvor meget jeg har manglet følelsen af at være tæt med min Es krop. Og hvor lang tid det er siden jeg har sovet i normale stillinger. Det er jo fandme mindst et halvt år. Det er den vildeste fryd. Aaaaaahhhhhhhhhhh

Råd vedr. for lidt mælk

Qvinden har også problemer med babys vægt, så her deles lige lidt viden. I 'Kort og godt om amning' som er udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning listes følgende råd til at sætte produktionen op:

- Vær forberedt på at amme mange gange og meget længe i nogle dage. Det kan være en god idé at aflyse alle aftaler
- Tilbyd brystet så ofte som muligt og lad barnet sutte så længe som muligt.
- Sørg for at barnet får så godt fat om brystet som muligt og prøv at slappe af.
- Tilbyd begge bryster flere gange under hvert måltid.
- Malk evt ud efter amningen
- Lad være med at give barnet sut
- Hvis du skal give barnet andet end modermælk så giv det med en kop eller ske og kun lige nøjagtig så meget at barnet er tilfreds
- Hvil dig så meget som muligt. Tag eventuelt barnet med i seng.
- Husk at spise og drikke. Mælken løber lettere når du får hvad du har brug for

Trods de bedste intentioner er det ikke lykkedes mig at følge rådene og jeg har haft aftaler hver dag. Nu hvor jeg er bevidst om det, kan jeg godt se problemet med aftalerne, for man kan simpelthen ikke undgå at få rod i amningen og i sidste ende få ammet mindre. Selvfølgelig kan man, hvis det er vigtigt, men det er ikke det nemmeste tidspunkt på året at undgå aftaler..

Men ammeteenn virker altså, det er jeg overbevist om. Ikke så sikker med nisseøllen - men jeg tilhører det fåtal, der ÆLSKER det søde klisterstads, så det er ok...

pause i idyllen

Min lille skat har ikke taget nok på. Kun 350 g på tre uger. Vejer kun 4250. Nu står den på lægeordineret time-out fra alle aktiviteter, massiv amning og alt hvad kroppen kan klare af ammete og hvidtøl.

Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at hans lille krop har manglet næring. Men vi skal nok indhente det, ham og jeg.