fredag den 19. marts 2010

For gammel

En kollega har netop fortalt at hendes bror og svigerinde venter et nyt barn. Ikke planlagt.
"og altså.. de er 72'ere så ... ja, de tænker jo at det nok bliver lidt hårdt"

Slet skjult indvending fra søsteren om, at når man er 38 så er man for gammel til at få børn.

I guder hvor er der mange mennesker i verden, der elsker at dømme alt det ude, der ikke lige ligger akkurat i centrum af det gennemsnitlige.

Slingrer ned ad Vestergade - og det er forår

Stor milepæl i går. Stor begivenhed

Max pilkede begejstret op og ned ad fortorvet foran vores ejendom. Mens han lo og lo. Det er kæmpe-stort. Han har hidtil nægtet at have fødderne på jorden udendørs - med undtagelse af en lille smule på legepladser, hvis bølgerne går højt. Nu har han krydset den bro og så kan han ikke få nok.

Han gik selv det meste af vejen ned til vuggeren her til morgen. Skubbende sin klapvogn.
Stoooor dreng!

Det er ekstremt surrealistisk, kan jeg godt fortælle. At se sin lillebitte pussenussebaby gå ned ad gaden på egne, let ustabile ben i de store støvler. Meget, meget sært.

Selvfølgelig følger der også bekymringer med. For der er fart over feltet. Og han nægter at holde i hånd. Hvis man tager hans hånd smider han sig straks fladt ned på jorden. Han er en meget viljestærk dreng. Jeg tænker på at skaffe en gå-sele. At det er lidt ugleset i vores generation generer mig ikke - set med mine øjne er det en måde at give Max frihed på, ikke tage den fra ham. Men hvis selen forhindrer at han lærer at passe på når han færdes på gaden, så er det jo ikke smart...

Meninger modtages gerne

onsdag den 17. marts 2010

med bævrende knæ

Jeg har taget et afgørende skridt her til morgen. Jeg har ringet til fertilitetsklinikken. Gisp! Jeg skulle bare høre hvad lillesøster-frost proceduren er. Forestillede mig at det tog lidt tid at sætte gang i hele det tunge system igen.

Men nej. Henvisning fra lægen og så 'må du hellere ringe sådan 14 dage inden'

Hahahaha undkyld, men det er sgu komisk. 14 dage inden!! I princippet kunne jeg få lagt æg op i næste cyklus. Når man har været vant til vente-vente-vente-vente-til-man-blir-sindssyg, så virker det helt vildt.

Jeg skal ikke noget i næste cyklus - det er helt sikkert- men jeg glæder mig. Først skal jeg have ryddet op i min krop. Stress først og fremmest. Phd'en skal ud ad døren. Og bagefter skal der luftes grundigt ud. Væk med stress-smøger og rødvin, ind med frugt, grøntsager, motion og solskin. Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge sommeren på at gøre koppen klar til lillebrøster.


Hihi blev helt fjolleglad...

tirsdag den 16. marts 2010

Fjernsynsseere, forarg jer!

Egentlig synes jeg ikke den er ret god, dokumentarfilmen Den mørke side af chokolade, som blev vist på DR2 her til aften. Men man bliver rørt, rystet og forarget. Hvad kan man gøre som forbruger? Man kan gøre netop det. Blive berørt, rystet og forarget. Det betyder noget. Også selvom man bare sidder i sin sofa og er forarget sammen med sin mand. Man skal ikke undervurdere masse-forargelsens magt.

Max' første togrejse



Max og hans far har netop sat sig på IC-toget på vej mod farmor i provinsen. Der skal de være et par dage. Jeg føler mig en lille smule misundelig, men først og fremmest rigtig glad ved tanken om mine to mænd på Max' første togrejse på en smuk smuk forårsdag. De får det rigtig hyggeligt er jeg sikker på og mon ikke de også kommer til at smelte et par gammeldamehjerter undervejs.






Jeg skal benytte lejligheden til at arbejde helt uforstyrret et par dage og det glæder jeg mig til.

søndag den 14. marts 2010

Note 1

Max har været rask i lidt over 3 uger nu. Det har været skønt. Og der er sket så meget med ham. Han bliver sjovere og sjovere.

I går morges da han vågnede mellem os i dobbeltsengen (!) var det første han gjorde at give først sin far, så sin mor et smækkys lige midt på munden. Bedre start på dagen kan man ikke få.

Han sluttede dagen med ikke at kunne falde i søvn. Han prøvede faktisk. Lagde sig mange gange ned med lukkede øjne, men satte sig op igen hvert 7. minut og ruskede i mig, der lå ved siden af. Da jeg efter en time på den måde gav mig, tog hans flaske og rejste mig for at fylde den igen KLAPPEDE han. Hva så mor, hvem vandt? SÅ frækt! Og umuligt ikke at grine af.

(Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med små hyppige noter fra Max' hverdag. Jeg skriver dem ikke ned andre steder og vil gerne have en lille log (inspireret af Sofie))

fredag den 12. marts 2010

evas fødsel

Jeg skrev en kommentar ovre ved fru larsen, som jeg så indså måske alligevel ikke hørte til der. Så nu kommer den på eget turf i stedet.

Evas fødsel lyder som en meget hård omgang. Og jeg bliver faktisk lidt harm. Hvorfor skal jordmoderen stritte imod ifht epidural? Hvis ikke hun havde været modvillig havde fra larsens lange sidste udvidelsesfase været nem. Og hvem ved hvilken indvirkning det havde haft på selve fødslen. Måske ingen, men jeg kan bare ikke snuppe at man skal KÆMPE for at få en epidural, som man på forhånd har besluttet, man vil ha. Man hører den historie lidt for ofte. Når man nu opdrager gravide til at tro, at det er en beslutning, de selv kan tage, så synes jeg det er totalt uacceptablelt at jordemødrene ikke respekterer beslutningen no questions asked. Og hvad er det for noget med at suget ikke virkede? Helt ærligt!! Ved min fødsel måtte de prøve tre hjertemonitor-dimser før de fandt en der virkede. Som minimum kan man vel rutinemæssigt tjekke at udstyret virker. Jesus!

Man kommer næsten til ønske sig privatisering af sundhedssektoren. Hvis ikke lige det var fordi det selvfølgelig er en virkelig dårlig ide.