søndag den 5. december 2010

Slut

Ak ja.......

Vi havde besluttet at teste her til morgen. (så det er ikke meget jeg har sovet i nat)

Da jeg stod op var der allerede lidt spor af lyserødt. Og ikke antydningen af streg på testen. Ikke så meget som en lillebitte skygge af en biokemisk eller noget.

Jeg troede jo virkelig på, at vi skulle være svineheldige. Men det er ok - det gør ikke ondt. Først og fremmest betyder det at stakes er rigtig høje næste gang, for det er sidste omgang på det offentliges regning.

Skal næste gang være i december med alle julefrokosterne? eller udsættes til januar - hvor jeg har mit phd-forsvar?

Hvordan er det nu? Skal man død og pine have taget den dersens blodprøve selvom man ved den er negativ?

CD 26

Altså.... hvis vi tager den dersens tissetest her på testdag lige om lidt, så er den jo negativ.
Det må den være.
Positiv kan den jo ikke være.

Er det så ikke bedre at lade være...

lørdag den 4. december 2010

CD 25

Jeg er ikke mindre bange for at få en nummer 2 end jeg har været tidligere. Jeg synes vi lige akkurat klarer at holde skindet på næsen for tiden og jeg frygter virkelig hvor svært det må være at klare tilspidsede situationer, når der er 2 børnslogistik.

Man hører jo hele tiden den her slags historier.

Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg jo også frygtede belastningen ved barn 1. Og at det viste sig at være langt nemmere at håndtere end forventet...

fredag den 3. december 2010

CD 24

Det er selvfølgelig en luksus-udgave af behandling at bruge fryseæg - bortset lige fra den der detalje med den reducerede sandsynlighed.

En af de mange fordele ved ikke at være stimuleret er, at man ikke hele tiden skal tænke: det skyldes nok hormonerne. Jeg har feks haft en del niv i underlivet. Og jeg behøver ikke tænke 'det er bare progestanen eller overstimuleringen eller ...

Jeg kører helt frem på øretævernes holdeplads:
jeg tror stadig på det

torsdag den 2. december 2010

CD 23

Det er ikke noget, man normalt tør skrive men here goes: Her til aften går jeg faktisk og tror jeg er gravid. Jeg er totalt ved siden af mig selv i disse dage og det kan kun være hormonelt. Selvfølgelig kan det være en ualmindelig heftig omgang PMS, men jeg får ikke PMS på den måde mere efter Max. Og min mave føles mærkelig. Oppustet.

Tænk hvis vi skulle være så heldige. Det er ikke ret sandsynligt (for jeg har ikke lidt nok for det, vel Ønske?), men... ja der skal jo være nogen mennesker til at fylde de der 20% ud, ikk.

Kommentarerne der forsvandt

Fandt lige en del gamle kommentarer som mit spam-filter havde snuppet.
Aner ikke hvorfor. Men altså undskyld... I må da have undret jer...
Tak for kommentarerne..

onsdag den 1. december 2010

CD 22

De sidste dage har været meget travle og præget af 'det her klarer jeg aldrig - må jeg ikke nok få lov til bare at forsvinde sporløst LIGE nu, så jeg kan slippe for mere af den ydmygelse der ruller ind over mig'
så jeg tænker ikke rigtig på de der æg.

Og vi kan altså ikke blive gravide så nemt og uden at det fylder noget overhovedet. Det kan ikke lade sig gøre. Det ville være forkert.