censurerede kommentarer. undskyld undskyld undskyld

Har lige fundet en stor bunke kommentarer fra det sidste halve års tid, som kære med-bib'ere har skrevet, men som aldrig er blevet udgivet. Ved ikke hvordan hulen 'moderer kommentarer'-funktionen var blevet sat til her.

UNDSKYLD!
og
ØV!!


(gad vide om noget lignende er skyld i at adskillige lange kommentarer jeg har lagt ovre hos Sechen ligesom bare forsvandt..)

Copenhagen Fertility Center er død. Længe leve Trianglen!

Nå men nu har vi omsider været til samtale ude på Trianglen. Alt var så diametralt modsat vores oplevelse af Copenhagen Fertility Center. Og det var godt.

I næste cyklus regner vi så med at tage et nyt forsøg. På præcis samme måde som på Riget i sin tid. Det præparat, som vi var med til at teste i forsøget på Riget er nu frigivet og på markedet, så vi kan få det igen. Det gør mig lykkelig. Blev jo altså gravid med det i begge forsøg. Og det er da også en slags fordel at man kan springe 6 kanyler over undervejs.

Det er over et halvt år siden vores sidste forsøg. Forklaringen er vist nok ret enkel - selvom det bestemt ikke altid har føltes enkelt. Jeg har for meget stress med mit arbejde og det har givet mig en fornemmelse af ikke at kunne magte mit liv. Jeg har slet ikke været i stand til at rumme tanken om et barn mere, fordi jeg i forvejen kun lige akurat synes at jeg kunne holde roret i vandet. Det er en meget meget ubehagelig fornemmelse. Og selvom jeg rationelt synes det er fuldstændig forfærdeligt, hvis Max skal have et helt liv uden søskende, fordi jeg lige havde et par år, hvor jeg ikke kunne bunde i mit arbejdsliv, så er det svært at handle på det, når man bare virkelig virkelig ikke har lyst.

Men nu går det efterhånden lidt bedre. Og der er alle mulige ting, jeg kan rumme igen. Herunder behandling og en lillebitte tanke om en baby. Men det er stadig ikke noget, jeg tænker meget på endsige decideret længes efter. Men altså..hell... vi ved jo allesammen at der også er noget forsvarsmekanisme involveret i det.

Behandlingsstart omkring 22. marts..

Der er intet så hvidt som en negativ test

Nå men i morges tog vi så en ny test og blev mødt af et hånligt, skrigende hvidt felt, der hvor man håber på en streg. Selv når man forventer den der hvidhed, føles den som en hån.

Jeg har stadig ikke fået mens og er træt af det. Er træt af hele den her situation. Og som jeg sagde: jeg gider ikke være nedtrykt lige nu. Men det er jeg så.

Dagen derpå eller dagen før?

Jeg ved ikke om det så meget er håb som det er denial. Men altså officiel testdag er jo først i morgen. Og jeg har ikke fået mens. Hvilket selvfølgelig skyldes crionen. Men alligevel. Jeg skyder lige erkendelsen af nederlaget lidt endnu. Jeg tog lidt af den i går og kunne tydeligt mærke at jeg ikke er parat til en nedtur lige nu. Now is for happiness.

Og vinderen er....

Ikke os

CD 26

Så er det testdag i morgen. Sidste ventedag er ved at være slut og det første der sker når vi vågner er tissetestning.

Ugen har været fuld af sommeraktiviteter og lillebrøster har modsat min forventning i sidste indlæg ligget ret langt tilbage i baghovedet. Det har været en skøn uge.

I dag har det været lidt mere blandet. Jeg får små anfald af vrede nu og da. Vrede over at det skal være sådan her. Over at alt den klamme medicinering måske bare har været totalt nyttesløs. Over at vi måske skal være i rigtig dårligt humør fra i morgen og et ukendt antal dage frem.

Vi får se i morgen. Ved ikke en gang helt hvordan chancerne ser ud. Kan man ikke godt regne med mere end de 20% når der er 2 gode æg i spil? 20% virker så latterligt på dette stadie.

Halvvejs

Så er der seks dage til mens-dag. Det er typisk her ventetiden blir hård, ikke? Man går fra at tænke herregud det går da tjept det her til at være ved at dø af frustration over tidens slæbende langsommelighed. 

Der er jeg ikke endnu. Men det begynder efterhånden at fylde i mine tanker.

Jeg havde ikke regnet med at der skulle være antydningen af symptomjagt denne gang men det er der ved at blive alligevel. For der sker tydeligvis pludselig ting i mit underliv. Det begyndte at hive lyd fra sig i går. I dag føles det næsten mens-agtigt. Og så er det altså svært at abstrahere fra det.

Vi er i sommerhus og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har slappet sådan af. Hvis stress er en faktor mod graviditet burde dette være ideelt.