en hystade på matriklen

I hvad der forekommer mig at være adskillige måneder har mit putterritual med Max fungeret perfekt. Fredeligt, hyggeligt og relativt hurtigt - når man lige ser bort fra at det ofte trækker lidt ud fordi jeg selv falder i søvn.

Men pludselig er der sket noget virkelig sært. Max er så utrolig glad for tiden. Fjoller glad rundt hele dagen lang. Men de sidste fire aftener er han gået amok kl 18. Han giver sig til at skrige og hyle og kan slet ikke holde op igen. Måske holder han en lille pause, men næste gang han møder et lille problem, som feks at han snubler, så går han helt amok igen og hyler hysterisk og utrøsteligt. Og når han kommer i seng fortsætter det. Han er totalt fra den, skriger vildt og inderligt og til sidst bliver han selvfølgelig også decideret ulykkelig og ender helt opløst. Jeg sidder med skrigende max i armene og rokker ham til ro, mens jeg taler beroligende til ham. Sådan falder han i søvn i armene på mig.

Overtræthed virker som den mest plausible forklaring. For meget fis og gøgl. For meget spænen omkring på legepladsen. Men han virker bare slet ikke træt inden det starter. Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Og hvis det er træthed, jamen hvordan håndterer man så det? Skal han i seng kl 18? Nej, det kan da ikke passe..

Rådvilde er vi. Det går vel over på et eller andet tidspunkt, men vi vil jo så gerne hjælpe ham. Det er frygteligt for ham at have det sådan, det er helt sikkert.

Efterskift
Noget af det, der gør det så svært at håndtere er, at man (jeg) ikke helt kan lade være med at føle mig kørt rundt i manegen af ham. Jeg er så bange for at han skal lære at vejen frem i verden går via skrig og skrål, så en del af mig føler at jeg skal ignorere hans hysteri. Den anden del af mig har ondt af ham og føler at han skal hjælpes igennem en svær tid. Hvordan hulen ved man hvornår det er det ene og hvornår det er det andet? Vi forsøger at fastholde en strategi hvor vi ikke lader hans hysteri styre os (feks nej du får ikke mere mælk) men samtidig trøster ham, når han bliver ophidset over det. Men det er langt sværere i praksis end i teorien.

gotta get close to that

jeg tænkte på det tit under min graviditet og nu fik kommentarer ovre hos ønske mig til at tænke det igen. hvor fantastisk det er, at alle er så glade på ens vegne når man skal være mor. at alle mødre deler glæden med en. behandler en som om det er fuldstændig unikt. jeg har helt sikkert aldrig oplevet en lignende glad opmærksomhed. jeg var virkelig overrasket og lidt forvirret over det. var det virkelig muligt at det er så vidunderligt at blive mor? det Må det jo være, når ALLE er enige. når de nærmest flokkes om en. også alle dem, man ellers aldrig ville tale med. jeg synes faktisk en meget stor del af graviditetsoplevelsen var den måde det føltes som stor fællesmenneskelig glæde på.

nu hvor jeg selv er krydset over til moder-siden kan jeg fuldstændig genkende de følelser jeg blev mødt af som gravid. jeg Ælsker gravide. og jeg har lyst til at gnide og gnubbe mig op ad dem for gennem dem at genopleve så meget som muligt af min egen tid som gravid og nybagt mor. og det lykkes altid. lidt i hvert fald. derfor elsker jeg gravide..

Hvad var det dog der skete...

Som fra den ene dag til den anden er Max blevet så stor. Det er virkelig mærkeligt. Jeg stirrede på ham hele dagen i mandags og fattede ikke, at det var min store dreng. Der er ikke noget baby tilbage overhovedet. Han er nu overgået definitivt til drengestatus. Og moren er endnu en gang ny-forelsket.

Han kan en masse nye løjer, den lille entertainer. Mit yndlingsgimmick er, når han fortæller vitser.
Han siger 'blablablablablablabla' og så lægger han hovedet tilbage og laver med stor åben mund sådan en kunstig skraldlatter. Og så forfra: 'blablablablabla', hovedet tilbage, 'hra-hra-hra-hraaa' Igen og igen. Priceless!

Ord

Inspireret af Monica kommer her vores ordliste:

Nej
Ja
Far

Det har været Max' ordforråd i et par måneder. Og han ved ikke hvad noget af det betyder.
Så hos os er der et stykke vej endnu.

Max siger nej til alt hele tiden. Det betyder vist bare 'jeg har forstået at det er meningen jeg skal reagere på det du siger med en eller anden form for lyd' Men han er SÅ sød når han gør det. For han ryster altid ivrigt på hovedet og siger nej på sådan en ikke særligt resolut 'aaj'-måde. Som lyder meget 'hør lille ven, det synes jeg ikke er nogen ret god ide' Hmmmm gad vide hvor han får det fra..

Meget afslørende. Jeg er sikker på at man kan høre på det der 'aj' , at der ikke bliver talt med ret store bogstaver hjemme hos os.

Og så er der dyrelydene. Vi har haft meget med at 'den faaaarlige løve siger Ggrrrrraaaarr'. Og nu siger alt 'Gggrrrrrraaaarr'. Mus, kaniner, fugle, elefanter. Det betyder vist bare 'dyr'

Monica skrev også om at tale i telefon. Det gør Max også og med mange forskellige ting. Sit termometer især. Men han har ikke helt forstået det, for han holder 'telefonen' helt omme i nakken. Det er så skægt. Det har slet ikke noget med øret at gøre for ham.

Så svært, så enkelt

Kan det virkelig passe, at det er så enkelt. Efter mit indlæg om en vanskelig tid med Max har jeg de sidste to dage gjort mig umage med at være mere tæt med ham. Brugt mit begræsede overskud på det i stedet for hverdagens praktiske gøremål. Og vupti, problem løst. Igen er hønen og ægget-spørgsmålet uafklaret, men det væsentlige er jo at det fungerer.

Er det mig eller ham der er vanskelig?

Jeg synes det er svært med Max for tiden. Der er så meget vræl og brok hele tiden. Og jeg kan mærke at jeg er enormt anspændt, når jeg er alene med ham. Frygter lidt de morgener hvor jeg er alene om at få ham klar og ned i vuggeren. Frygter hans gråd-anfald og har hele tiden lyst til at ty til de nemme løsninger, som jeg ved virker, men som også er et skråplan.

Fornemmelsen af at være anspændt og nervøs omkring sit barn er frygtelig. Og det har altid været Parenting 101 for mig, at man for alt i verden ikke må være bange for sit barns gråd. Så jeg er virkelig ked af det her.

Det der især er skræmmende er spørgsmålet om hønen og ægget. Er sandheden i virkeligheden den, at jeg er i underskud pga phd-pres, der er meget intenst for tiden, så jeg ikke rigtig kan håndtere ham. Og at han kan mærke mit underskud sådan at det gør ham forvirret og dermed vanskelig?

En indikation, der kunne pege i den retning er, at hverken faren eller vuggeren oplever ham som specielt pjevset for tiden.

Puha det er slemt at tænke på.

Jeg hader iPhone

Virkelig hader. Som i AAAAAARRRRRRRRRRGGGGGGHHHHHHH

Min E, der i forvejen brugte pænt lang tid hver dag på liiiige at tjekke nyheder - mest sportsnyheder selvfølgelig - sidder nu med den fucking iPhone og holder sig opdateret om ligegyldigheder døgnet rundt. Og jeg kan virkelig ikke holde det ud.

Det er en sindssyg mani og jeg tror slet ikke han er klar over, hvor mange timer han er oppe på at bruge på det hver dag. Tid der kunne være brugt på noget andet. For tid er ikke noget vores husstand har i overflod.

Grrrrrrr