mother material?

I går blev jeg 37. 37!!! Det er ikke noget kønt tal og jeg fatter ikke at jeg er sådan en gammel en. Tænk, det er ti år siden jeg fyldte 27. Det er snart helt forbi med at være ung. Selv i de meget gamles øjne..

Jeg mindes min fødselsdag sidste år. Det var en ond dag.Og den endte med en skandaløs brandert, mange tårer og og mange timer med hovedet i en spand. Jeg var så vred og trist og destruktiv i den periode, at det gør ondt at tænke på det.

I år gør det med alderen ikke ondt. Det er totalt ligegyldigt. Jeg er virkelig glad for mit liv. Synes på så mange måder, at jeg er et fantastisk sted. Så det var også en dejlig fødselsdag.

Min fødselsdag blev første gang mini-Max skulle passes. Min E har passet ham et par gange, hvor jeg har været ude, men det er første gang, han og jeg har været ude sammen. Middag efterfulgt af en koncert mens min bror og svigerinde passede ham her i vores lejlighed.

Jeg har intet problem med at være væk fra ham. Hans fravær føles spøjst og nærmest lidt forvirrende, men jeg nyder det og er langt fra på nippet til at styrte hjem til ham. For at det ikke skal være løgn indebar min første fri-aften julefrokost og tumlen rundt til klokken fire om morgenen. Alt imens jeg synes det er fedt og cool og som det bør være, er det også så forskelligt fra hvad man hører fra andre nybagte mødre, at jeg ikke helt kan undsige mig en lille frygt for, at mine moderfølelser er utilstrækkelige. At jeg når alt kommer til alt alligevel ikke var mother material.

I mine snart tre måneder som mor, har jeg følt mig helt tryg ved situationen hele vejen. Aldrig følt mig overvældet, haft panik-anfald eller bare følt mig nervøs. Vi hviler forbavsende meget i os selv som familie herhjemme. Men i går aftes - og jeg tror også de to andre gange, jeg har været væk fra Max, har jeg alligevel pludselig følt ængstelse over, at vi har sådan en lille en derhjemme. Da føler jeg pludselig tanken skræmmende og overvældende. Og i dag sidder en rest af følelsen der endnu. Shit mand, hvad har vi dog kastet os ud i. Og så den der hviskende måske er jeg bare ikke mother material..