Der er intet så hvidt som en negativ test

Nå men i morges tog vi så en ny test og blev mødt af et hånligt, skrigende hvidt felt, der hvor man håber på en streg. Selv når man forventer den der hvidhed, føles den som en hån.

Jeg har stadig ikke fået mens og er træt af det. Er træt af hele den her situation. Og som jeg sagde: jeg gider ikke være nedtrykt lige nu. Men det er jeg så.

Dagen derpå eller dagen før?

Jeg ved ikke om det så meget er håb som det er denial. Men altså officiel testdag er jo først i morgen. Og jeg har ikke fået mens. Hvilket selvfølgelig skyldes crionen. Men alligevel. Jeg skyder lige erkendelsen af nederlaget lidt endnu. Jeg tog lidt af den i går og kunne tydeligt mærke at jeg ikke er parat til en nedtur lige nu. Now is for happiness.

Og vinderen er....

Ikke os

CD 26

Så er det testdag i morgen. Sidste ventedag er ved at være slut og det første der sker når vi vågner er tissetestning.

Ugen har været fuld af sommeraktiviteter og lillebrøster har modsat min forventning i sidste indlæg ligget ret langt tilbage i baghovedet. Det har været en skøn uge.

I dag har det været lidt mere blandet. Jeg får små anfald af vrede nu og da. Vrede over at det skal være sådan her. Over at alt den klamme medicinering måske bare har været totalt nyttesløs. Over at vi måske skal være i rigtig dårligt humør fra i morgen og et ukendt antal dage frem.

Vi får se i morgen. Ved ikke en gang helt hvordan chancerne ser ud. Kan man ikke godt regne med mere end de 20% når der er 2 gode æg i spil? 20% virker så latterligt på dette stadie.

Halvvejs

Så er der seks dage til mens-dag. Det er typisk her ventetiden blir hård, ikke? Man går fra at tænke herregud det går da tjept det her til at være ved at dø af frustration over tidens slæbende langsommelighed. 

Der er jeg ikke endnu. Men det begynder efterhånden at fylde i mine tanker.

Jeg havde ikke regnet med at der skulle være antydningen af symptomjagt denne gang men det er der ved at blive alligevel. For der sker tydeligvis pludselig ting i mit underliv. Det begyndte at hive lyd fra sig i går. I dag føles det næsten mens-agtigt. Og så er det altså svært at abstrahere fra det.

Vi er i sommerhus og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har slappet sådan af. Hvis stress er en faktor mod graviditet burde dette være ideelt. 

ÆO

Af vores seks æg blev fem befrugtet og fire delte sig. Jeg fik lagt 2 4-cellede op, det ene uden fragmentering, det andet m let fragmentering. De resterende to var ikke fryseegnede, så der ligger for fulde 25000 i livmoderen nu.

Bortset fra at Steen lader til at være ekstremt dygtig til sit håndværk, har jeg intet godt at sige om Copenhagen fertility center. Det er en pengemaskine uden antydningen af omsorg for sin skrøbelige kundegruppe. Og hvad der er endnu værre, informationsniveauet er så lavt at det er decideret uprofessionelt og uforsvarligt. Vi skal aldrig tilbage dertil.

ÆU

I går morges fik jeg taget seks æg ud. Min mindste høst nogensinde men hvem ved- måske er det gavnligt for kvaliteten.

Hele operationen tog ti minutter. Igen ikke antydningen af samtale. Christ! Men til gengæld må jeg lade dem ha at det var en utrolig nem og næsten smertefri æu. Jeg vågnede med smerter i nat, men ellers har jeg været meget tæt på upåvirket.

Forskellen mellem denne og tidligere behandlinger er fuldstændig utrolig. Der er hverken angst eller forventning. Det er bare sådan noget der er klemt ind mellem alle de andre gøremål i en travl hverdag.

Men det blir filene spændende i morgen. Det har bare at være nogle klasse-æg.

gad vide om der er andre end mig og E der spritter huden af med polsk vodka inden vi stikker

CD 11

Sidste scanning overstået. Samme service-model som tidligere. Ikke mere om det.

1 follikel på 18mm, 2 på 15-16 og 5 omkring 11mm. Lidt for stor spredning. Så jeg skal fortsat stimuleres 2 dage for at få de små med og ÆU bliver lørdag morgen. Jeg har det lidt sært med at skulle stimuleres mere med så stor en follikel. Altså, den når sgu da at blive en tennisbold inden lørdag.

Oplægning mandag.

Jeg har meget udpræget ikke hjertet med i det her. Men jeg håber, at det stadig kan nå at komme. For det føles jo som om man umuligt kan blive gravid med så lidt engagement. Den logik har vi vist diskuteret her på stedet før...

CD 9

Vi er omsider startet i behandling. Der har været masser af forhindringer på vejen hertil - de fleste mentale. Manglende overskud helt enkelt.

Efter vores rigtig dårlige oplevelse på Copenhagen Fertility Center, skrev jeg på Svends 'spørg lægen'-side, om der var mulighed for at vælge en bestemt læge på klinikken. Han bad mig ringe ham op og vi havde en ganske behagelig samtale hvor han ret underholdende sagde, at den læge, vi i sin tid havde samtalen med var bedst til patienter i fuld narkose. At han nok skulle sørge for, at vi ikke fik mere med ham at gøre og at jeg skulle sende min journal til ham selv og så ville han personligt se på den og skrive tilbage til mig med en behandlingsplan samme dag. God service. Tillidsvækkende.

Men så bad jeg om min journal fra Riget og der gik en måneds tid uden jeg modtog den. Da jeg rykkede gik der igen et par uger før de krøb til korset og indrømmede, at de havde mistet den. Ehem... undskyld??

Det korte af det lange er, at lige pludselig blev det ret hu-hej-vilde-dyr, for vi var fast besluttet på at starte behandling i denne cyklus og pludselig fik jeg mens 5 dage for tidligt, i Nordjylland, uden at jeg havde nået at benytte mig af Svends service-tilbud. Min E fløj til ydre Nørrebro mandag morgen med min hjemmelavede journal inkl brev til Svend og forklarede situationen til receptionisten.

Vi fik tid til opstartsscanning tirsdag kvart i lukketid. Absolut 11. time for det var cyklus-dag 3. Glade og taknemmelige var vi over den privatkliniks-fleksibilitet, der gør sådan noget muligt.

Jeg kom løbende sidelæns ind på klinikken direkte fra det store hav, som Max kalder vest-kysten, kl 17.40. Blev vist ind på et rum hvor ingen anden end den famøse læge fra samtalen (?!) bad mig smide benklæderne hvorpå han scannede mig. Mens jeg tog bukserne på, bladrede han og sygeplejersken i mine papirer i godt og vel 1½ minut -tydeligvis for første gang, besluttede sig for 150 IE Puregon og så var lægen i øvrigt skredet. Det gik seriøst så hurtigt, at jeg ikke nåede at fatte hvad der foregik. Sygeplejersken gav mig en recept og Puregon-instrukser og det var så det.

Jeg var målløs. Og jeg skulle anstrenge mig en del for ikke at begynde at hyle. Ikke så meget af skuffelse eller vrede, selvom begge bestemt var til stede, men af ydmygelse. Bukserne nede omkring hælene på talrige måder og ingen der stopper op og ser én i øjnene et øjeblik. Totalt i deres magt. Det er det værste jeg ved.

Det tog mig faktisk over et døgn at få normaliseret mig selv nogenlunde igen. Nåmen, det var jo også absolut sidste øjeblik, sagde vi til hinanden. De skulle hjem og vi er glade og taknemmelige for, at vi lige akurat nåede at komme med i denne måned.

2. scanning var i lørdags. Åh så glad jeg bliver, da jeg ser Svende-manden himself komme ned ad gangen imod mig. Og mit hjerte når at juble, da vi kommer ind på stuen og han siger 'jeg sad lige og så på din journal'. 'Ja, de mistede den jo desværre på Riget' siger jeg i den tro, at vi er i gang med at starte en samtale, men så kommer sygeplejersken ind og jeg bliver bedt om at hoppe på briksen.

Han spørger hvad jeg laver og hvor vi bor. Thats it. Ikke et ord om fertilitetsbehandling. Det var en busstoppestedssamtale. Metro-bus vel at mærke. Der bliver ikke mere samtale, diskussion, information.

Efter scanningen har han lige glemt at de store follikler var 12,5mm og ikke 11, som han fortæller sygeplejersken. Derefter kommer han ind og giver mig den forkerte medicin. Og så er han i øvrigt skredet.

Sygeplejersken giver mig nogle forvirrende og mangelfulde  instrukser om den videre medicinering og jeg må insisterende spørge ind til det videre forløb for at få nogensomhelst fornemmelse af hvad der skal ske.

Igen er det hele overstået - altså inkl scanning - på under 10 minutter. Og jeg var rystet. Den første scanning var altså ikke specielt præget af akuttid lige før lukning. Det er standard fucking procedure.

Jeg lyder sikkert meget fordringsfuld. Men altså helt ærligt, hvor kommer mine forventninger fra? Fra det offentlige system, sgu. Jeg havde forestillet mig, at en privat klinik hvor de får rigtig gode penge ville overgå det offentlige på alle serviceparametre. Men de har tilbudt en service på Riget som virkede så uendeligt meget mere professionel, anstændig og respektfuld. Jeg har aldrig, ALDRIG, været til scanning på Riget uden at det involverede en samtale med lægen. En behagelig, rolig samtale, med al den information man kunne ønske sig og rum til at stille alle tænkelige spørgsmål. Selv da vi bare var i frysebehandling. Hos CFC har jeg endnu ikke oplevet en læge, der sad ned og talte med mig. De taler på vej ind og ud af døren og så mens de svinger kikkertdildoen.

Jeg gik ikke til CFC med fordomme om onde kapitalister, men jeg føler mig taget i røven så det synger. Jeg føler det dybt fornedrende. Og det hjælper ikke at vide at de bruger sammenlagt max 2 mandetimer på et behandlingsforløb, som jeg skal betale dem 17.500 for.

Jeg ved at rigtig mange BIB-søstre har været virkelig glade for CFC. Det er mig en gåde. Virkelig. Men det får mig også til at tænke, at jeg måske er hysterisk. Det må jeg jo være. Men jeg plejer altså at være ret så laid back og omgængelig. Det gør jeg altså...

CD 9 i dag. Scanning igen onsdag. Forventet ÆU fredag eller lørdag.

lidt for tæt på helvede

Nåmen sidst på eftermiddagen fredag var vi så til samtale på Copenhagen Fertility Center.

WTF???? Samtalen vi havde, fik lægerne på 7. etage på Riget til - selv på den mest travle og samlebåndsprægede dag - at ligne ildsjæle, der giver hele deres hjerte til hver eneste patient, de ser. Omgivelserne fik 7. etage til at ligne et welness-center med mindfulness som indretningsprincip og stemningen fik 7. etage til at ligne en gospelkoncert. Seriøst!

Hvad sker der for dem? Har de selv opdaget, den her tekst på forsiden af deres website:
Nu er det bevist, Godt humør på klinikken giver flere børn
Det er jo decideret komisk. også lidt tragisk.


Den lidet celebre adresse stedet har, finder jeg sympatisk. Men for hulen. Venteområdet er på ca ehm 150 m2, hvor der står 5 stole, man kan sidde på, mens man stirrer ind i en af de mange insisterende hvide vægge og skammer sig. Det er det eneste, man kan foretage sig i det rum. Samtale er helt udelukket.
Receptionen på 50m2 ligger i et andet lokale, så den enlige receptionist kan blive fri for at tale med - endsige se på - stedets ynkelige gæster.
 
Mindst en halv time efter vores aftalte tid (så længe er jeg sgu ikke sikker på, at jeg har ventet på Riget)  blev vi kaldt ind på et kontor. Eller rettere: ind i et lille hvidt rum, indeholdende et skrivebord, en computer og tre stole. Manden, der præsenterede sig som læge, men som mere sandsynligt kom fra et beskyttet værksted nede i kælderen, var iført en hvid kittel, der strammede over maven, så den var lige ved at sprække og .. åh!.. var møg-beskidt. Han gad ikke snakke med os. Det var SÅ surrealistisk. Han gloede bare afventende på os og virkede som om han undrede sig over, hvad vi ville. Vi måtte trække alle svar ud af ham. Det havde intet med en samtale at gøre. Intet.
 
Da vi kom ud derfra og stod og ventede på elevatoren, så vi på hinanden og lo. Hvad FANDEN var det, sagde vi i munden på hinanden. Og nu tror jeg faktisk vi er villige til at betale 5000 dask ekstra per forsøg for at undfange vores barn et sted, der minder lidt mindre om helvede.

og nu videre

Fertilitetsmøllen gik lidt i stå her hos os. Men nu forsøger vi at skubbe gang i den igen. Jeg synes ikke det er helt nemt. Der er så meget pres på for tiden på alle mulige måder, at det er svært at overskue andet end lige den opgave,der står og skriger én ind i hovedet lige i det øjeblik. Den slags perioder har vi vel alle.

Men altså.. vi har bestilt tid til samtale på Copenhagen Fertility Center (Nordica) på fredag. Jeg tror ikke vi kommer til at shoppe rundt. Vi vælger CFC fordi de er MARKANT billigere - hvilket er rart for økonomien, men også bare sympatisk-, fordi det er relativt tæt på domicilen, hvilket vi jo alle ved er en stor fordel når man er til n'de scanning og fordi det er Svends. Fordi Svend også er forsker, kan jeg undertrykke vreden over at vores lorte-forplantningsorganer er en fed deal for onde pengepugere. Jeg er helt med på, at jeg næppe kommer til at se andet end den hvide hælekap på Svendemandens træsko. Men alligevel altså...

Så er der lige det med at Sechens historie er ildevarslende. Åh, jeg orker ikke at tænke på det med at være så inderligt i fremmede kittelklædte menneskers vold - mennesker man ikke nødvendigvis har nogen særlig grund til at have tillid til, bare ikke noget valg.

Vi har fået lidt forskudsarv og sat penge af til 2 forsøg. (Det er rart, at banken ikke skal ind over. Det er altså en samtale jeg ikke gider have med min bankrådgiver) Jeg NÆGTER at købe en pakkeløsning. Jeg synes de pakkeløsninger er uetiske ud over alle grænser. Indtil videre regner vi med at opgive efter 2 forsøg. Men man ved jo aldrig...

Jeg vil rigtig rigtig gerne have en lillebrøster. Være en hel familie, hvor de gamle ikke er i overtal. Med søskende der kan lege sammen, rotte sig sammen og huske sammen efterhånden som de bliver ældre.

Men jeg er også skrækslagen. Fuldstændig skrækslagen. Det første par i vores vennekreds er netop blevet separeret. Det bedste par. Langt det bedste par. Med travle karrierer og 2 drenge på hhv 5 og 2...

Afgørelsen

.. faldt her til morgen, da den store røde hævner brusede ind på stationen.

Pis!

Bekendelse

Jeg ved godt at det er latterligt. Men jeg har ikke opgivet håbet. Jeg har stadig ikke fået mens og jeg har det virkelig sådan, at det simpelthen ikke kan passe, at jeg ikke er gravid.

Og det selvom det jo selvfølgelig er hylende usandsynligt, at der ikke ville være i det mindste en lille skygge af en streg på testen på CD 26.

Uanset hvad, så er der kommet én ting ud af disse fryseforsøg: Jeg ved nu, at jeg brændende ønsker mig et barn mere.

Test

Vi testede allerede i går morges og den var negativ. Vi har været mere kede af det, end jeg ville have forudset. Pis!

Nu står den så på privat behandling. Copenhagen Fertility Center? Andre bud? Nogen der ved om man kan komme i gang med kort behandling i samme måned som man melder sig på banen, eller skal vi først gen-udredes?

CD 25

Ja, så er vi nået frem til dag 25 hvilket vil sige ny cyklus om 2 dage. De sidste 2 måneder har min cyklus faktisk kun varet 25 dage - men det er efter 25 år med 27 dage, så lad os ikke lægge for meget i det.

Testen ligger klar til mandag morgen.

Mine brystvorter er kørt helt frem på affyringsrampen og går af med at brag- det er helt sikkert - hvis nogen kommer til at røre dem. Mens-murren kommer og går. Niv, jag, kilden. Symptomer? Jeg orker simpelthen ikke det spørgsmål.

Giv tid, giv tid

mandlige gynækologer

Lad mig bare lægge hårdt ud og sige det sådan her: NEJ, jeg vil ikke nusses på låret af mandlig gynækolog, mens han arbejder med den store kondomklædte scanner. Det skaber IKKE tryghed.

Men sådan startede min sidste scanning.

Jeg forsøgte at ryste det af mig og lod som ingenting. Der er jo ikke nogen tvivl om, at manden mener det godt. Desværre blev det ikke bedre under den efterfølgende samtale. Jeg griber gerne i egen barm, for jeg har det med at håndtere pressede situationer med humor og det kan - ikke mindst på tværs af kulturelle barrierer - nok godt misforstås som frimodighed.

Da han skulle notere min højde og vægt kommenterede jeg sidstnævnte som lidt rigelig. Det afstedkom en regn af forsikringer om, at det syntes han bestemt ikke og "din mand er helt sikkert rigtig godt tilfreds med dig"

*Indsæt hvinende bremser*

Hvordan kom vi fra samtale om min vægt i en medicinsk sammenhæng til samtale om min vægt i en seksuel sammenhæng. Puuuha AD AD AD LAD VÆR!! Ingen, der lige har undersøgt mig på den måde, skal sige noget, der på nogen som helst måde kan opfattes seksuelt!

For at det ikke skal være løgn, kom der mere af samme skuffe inden jeg nåede ud fra stuen - da jeg var på vej ud og sagde noget om, at der godt måtte være en pige på vej, brillierede han med følgende: ja, en pige, det tror jeg også. en rigtig prinsesse. med sådan en dejlig mor, bliver det en rigtig prinsesse.

OK, kald mig bare nærtagende. Og jo, jeg anerkender at det er et minefelt og sikkert svært at navigere i. Men jeg synes det er rimeligt at forvente at en gynækolog, der roder kvinder mellem benene dagen lang, ret hurtigt lærer at styre uden om de mest åbenlyse faldgruber.

Efter at have tygget på den i et par dage indså jeg, at denne udveksling faktisk også var fornærmende på et andet niveau. Hvis jeg nu havde været en lille uimodståelig godte på 25 - havde han så opført sig sådan? Næppe. Han flirtede på den der upassende måde for at gøre mig en tjeneste. Neeeeeeejjjjjjj!!!!

mors lille morula

To af vores tre små Max'er overlevede. Den ene så ikke for frisk ud - havde ikke delt sig efter optøning. Den anden var i top-form. Var her på sin 4. dag 'compacted', hvilket vil sige, at den har delt sig ud over hvad man kan tælle og var lige ved at blive til en blastocyst.

Eller 'blast' som laboranten, der valgte ikke bare at bruge fagbetegnelser men også fag-slang, sagde. Blast... OK, jeg havde netop repeteret på sagerne, så jeg vidste hvad hun mente, men altså...

Nåmen. Sidste gang havde vi en ti-cellet og en der var gået i stå. Så det er bedre denne gang. Hurra for det.

Og så spurgte jeg i øvrigt til det med blastocyst-transfer. Det er lidt en kæphest for mig. I USA bruger man meget at lægge æg op på 5. dagen. Og har vildt gode resultater med det. Tjek lige disse stats (gul: dag 5, blå: dag 3):

Lægen (kvindelig og (dermed) fornuftig og behagelig) fortalte, at de MEGET gerne ville lave oplægning på 5. dagen, men de har ikke ressourcer til det i det offentlige. Det er meget frustrerende, sagde hun. Og ja, tænker man, det må saftsusme være frustrerende.

Hvis vi kommer i det private og jeg har godt med æg, vil jeg have lagt op på 5. dagen. Basta.

Nåmen indtil videre ser det lovende ud. Vi håber håber håber og beder en lille bøn

3 små Max'er

I morgen bliver vores sidste tre æg tøet op. Jeg har det svært med det. Jeg har faktisk virkelig meget lyst til at ringe og sige at de ikke må gøre det. For det er vores sidste tre mini-Max'er. Tre små dejlige, smukke, fantastiske Max'er. Det er frygteligt, hvis de bare går til. Frygteligt!

CD 9 og brugerbetaling på Rigshospitalet

Here we go again. Fryseforsøg nr 2 skydes i morgen i gang med 1. scanning.

Gad vide hvornår i forløbet man betaler de der 3000 kr. et fryseforsøg koster per 1. januar 2011.  Får man en regning med hjem fra scanningen? Skal man vise sin kvittering for at få lagt æg op?

Det er helt og aldeles glædeligt at de offentlige sygehuse stadig varetager 1. barns behandling. Men der er noget virkelig mærkeligt ved at downloade en prisliste fra Rigshospitalets hjemmeside.

Lad os nu få en ny regering for hulen.

Og en lillesøster

tak