Fertilitetsmøllen gik lidt i stå her hos os. Men nu forsøger vi at skubbe gang i den igen. Jeg synes ikke det er helt nemt. Der er så meget pres på for tiden på alle mulige måder, at det er svært at overskue andet end lige den opgave,der står og skriger én ind i hovedet lige i det øjeblik. Den slags perioder har vi vel alle.
Men altså.. vi har bestilt tid til samtale på Copenhagen Fertility Center (Nordica) på fredag. Jeg tror ikke vi kommer til at shoppe rundt. Vi vælger CFC fordi de er MARKANT billigere - hvilket er rart for økonomien, men også bare sympatisk-, fordi det er relativt tæt på domicilen, hvilket vi jo alle ved er en stor fordel når man er til n'de scanning og fordi det er Svends. Fordi Svend også er forsker, kan jeg undertrykke vreden over at vores lorte-forplantningsorganer er en fed deal for onde pengepugere. Jeg er helt med på, at jeg næppe kommer til at se andet end den hvide hælekap på Svendemandens træsko. Men alligevel altså...
Så er der lige det med at Sechens historie er ildevarslende. Åh, jeg orker ikke at tænke på det med at være så inderligt i fremmede kittelklædte menneskers vold - mennesker man ikke nødvendigvis har nogen særlig grund til at have tillid til, bare ikke noget valg.
Vi har fået lidt forskudsarv og sat penge af til 2 forsøg. (Det er rart, at banken ikke skal ind over. Det er altså en samtale jeg ikke gider have med min bankrådgiver) Jeg NÆGTER at købe en pakkeløsning. Jeg synes de pakkeløsninger er uetiske ud over alle grænser. Indtil videre regner vi med at opgive efter 2 forsøg. Men man ved jo aldrig...
Jeg vil rigtig rigtig gerne have en lillebrøster. Være en hel familie, hvor de gamle ikke er i overtal. Med søskende der kan lege sammen, rotte sig sammen og huske sammen efterhånden som de bliver ældre.
Men jeg er også skrækslagen. Fuldstændig skrækslagen. Det første par i vores vennekreds er netop blevet separeret. Det bedste par. Langt det bedste par. Med travle karrierer og 2 drenge på hhv 5 og 2...
Herovre på den anden side...
9 år siden
12 kommentarer:
Søde Knock - hvorfor prøver du ik selv at fikse jeres kroppe først og så spare de penge - I har da gang i ALT for meget på en gang og det er videnskabeligt bevist at stress udsætter graviditeten.
Få din mand med på projektet - spis ordentlig højfertil mad i 3-6 måneder (Bjarne Stigsby har skrevet en fin bog om det du kan selv google ham) og så gear ned.
Jeg blev gravid på sølle 3 måneder 2. gang bare ved at ændre kost og stressniverau, selvom jeg var blevet 37 i mellemtiden.
Du behøver slet ik gentage historien - det kan være nemmere end du tror.
Jeg ønsker sgu virkeligt at det må være nemmere for både dig og Sechen og alle andre UF'ere i hele verden.
Mange virkeligt kærlige hilsner fra Spif
Knock - jeg forstår faktisk dine overvejelser alt for godt. Jeg har dage, hvor jeg tænker, at en familie på tre er det bedste, for det går jo fint. Det er, når jeg hører, andre familiers skrækhistorier om at få dagligdagen til at gå op med to eller tre børn. Og når jeg ser skilsmisser osv. Men så er der alle de andre dage - dem hvor det hele går godt, og dem er der flest af - her ville jeg ønske, at jeg vidste, hvornår lillebrøster ankommer.
Og så bliver jeg nødt til at reagere på kommentaren fra Spif: Jeg bliver SÅ træt, når jeg hører alle nok velmente argumenter om, at hvis du ikke er stresset, så bliver du fluks gravid. Infertilitet kan jo have mange årsager, og nogle af årsagerne bunder i ting, der intet har med hverken stress eller fødevarer at gøre. Det er dejligt, Spif, at metoden har fungeret for jer. Men lad være at tro, at det er en universal løsning for alle, der har problemer med at få børn. For var det det, så fik vi sgu alle børn hurtigt.
Sorry - jeg blev ramt af den kommentar ....
Godt at høre nyt. Skal man i øvrigt sige tillykke med en ny titel eller er det long gone?
Jeg kan sagtens forstå jeres valg i forhold til shopping og klinik og pakker. Hvis jeg er helt ærlig valgte vi også ud fra pris - ikke som den eneste faktor, men det spiller da bestemt ind. F.eks. synes jeg at det var helt fair at vi kunne konvertere et forsøg til et pakke, hvis første forsøg ikke virkede. Og at de har givet os et erstatningsforsøg.
Plus jeg nok også har det lidt sådan at det på mange måder er et "standardindgreb" sådan en proces (bevares, ikke at jeg selv vil prøve kræfter eller siger det er nemt) men altså. Jeg har bare lidt på fornemmeren at det i mange tilfælde er håndværk. Og hvis det er det, jamen så er den ene vel ligeså god som den anden - i store træk.
Vores forløb har jo som du ved ikke været rosenrødt. Men jeg føler mig sgu i virkelig gode hænder og har tillid til at de vil opnå de bedste resultater på mig - altså en graviditet. Og de tager os seriøst.
Mht. Svend og co, han er faktisk overraskende meget på klinikken og et virkeligt behageligt menneske.
Kan sagtens følge din skræk. Bliver vi sådan en familie, der ingen overskud har og hvor alt handler om bleer og mad og vasketøj og indkøb og man glemmer hinanden? Men for pokker, Knock. I klarer det. I har klaret alt det andet, så dét tror jeg altså på.
Og tænk dig, endnu en nuttet mini-Max... det hele om igen, barsel, de første skridt, det sovende barn og alt det fantastiske ved søskende.
Åh, for filan da, Knock. Skynd jer igang, min overtro siger mig at vi skal overholde rækkefølgen fra sidst, så det er din tur først og så er jeg nemlig nr. to i køen :-)
Men søde Monica - du tager den kommentar alt for personligt. Jeg var jeg barnløs et stykke tid sammen med Knox, så jeg ved hun er uforklarligt barnløs fra vores skriverier sammen i 2007/2008 -jeg gætter ikke. Kommentaren er til hende - den er ikke til dig.
Jeg synes det er lidt ærgerligt du reagerer så voldsomt - hvad med at hente info ud af hvad der virker for de kvinder det nu lykkes for og lade dig inspirere - i stedet for at tro det værste om de kvinder der finder en metode der faktisk virker. Det ku være den ville virke for dig/jer også.
Til din orientering - ved ikke om du har undersøgt det - så kan størstedelen af de uf barnløse blive gravide ved at ændre netop kost (læge Bjarne Stigsby har resultater på op til 70% ved blot at ændre kvindernes kost fordi rigtig mange spiser sig til en PCO UDEN at de ved det!!!!)
De kærligste hilsner fra Spif
Hej Spif - tak for hilsnen og tillykke med nummer 2. Fedt!
Det er rigtig dejligt for dig, at du ikke har haft svært ved at blive gravid, men det undrer mig, at du ikke er klar over at heal yourself-råd er en særdeles rød klud for mig. Jeg har skrevet om det så mange gange her. Hvis jeg havde nogensomhelst tiltro til muligheden for at jeg kunne blive gravid uden behandling, så ville jeg SELVFØLGELIG spare mig selv for det mareridt. Os der går igennem behandling gør det fordi vi har opgivet alt andet. Og det er sgu ikke sjovt at opgive. Heller ikke anden gang. Og så er det sindsygt øretæveindbydende at høre kommentarer som ' det kan være nemmere end du tror'.
Det er selvf naturligt at når man har oplevet noget rigtig godt, vil man gerne dele det med folk, der betyder noget for en. Men det kan man bare sjældent. For det første kan man ikke regne med at gode erfaringer lader sig oversætte. I det her tilfælde kan man sige, at du faktisk aldrig har haft svært ved at blive gravid. Du har aldrig været BIB'er, du har bare været ualmindeligt utålmodig, kunne man måske sige. For det andet kommer der meget sjældent noget godt ud af at give folk råd de ikke har bedt om.
Til sidst Spif, så kender du jo ikke mine omstændigheder og mine muligheder for at 'geare ned'. Det er ikke altid, man kan det. Langt fra. Men dejligt for dig at du kan. Den mulighed har jeg ikke lige nu, hvis jeg også gerne vil være en andre mennesker kan regne med. Og det vil jeg. SElvom det koster mig noget stress lige nu.
Jeg kan slet ikke forstå at det kommer bag på dig at du får både mig og læsere op i det røde felt med din velmenende kommentar i den noget bedrevidende tone.
Men tak for den gode hensigt. Og tillykke!
Men Spif kan jo ik la være med at blande sig og provokere - det ved du da, Knox.
Nej, så godt kender jeg dig ikke. Jeg observerer bare dine skriverier og andres skriverier og ser et mønster. Hos dig, hos mig selv, hos mange endnu ikke gravide og hos alle BIB'erne. Det er det samme mønster.
Stress. Tankemæssigt, kostmæssigt, jobmæssigt, kropsmæssigt.
Vi kvinder VIL have det barn ind i kroppen - selvom kroppen siger fra. Og det jeg har lært er at den siger jo for fanden ikke permanent fra til at blive gravide - den siger bare fra så længe kvinden er så sindssygt stresset (alle blokerede æggeledere, nedsæt sædkvalitet og endo taget fra, selvfølgelig - jeg ved shu da godt der amnge konkrete kropslige defekte der gør det svært at blive gravid, men der er langt flere uforklarlige tilfælde)
Og så ser jeg at rigtig mange holder stædigt fast i at de altså er UF'ere og sådan er det og hvor jeg er bare en bedrevidende krukke at jeg tillader mig at påpege andre veje, som ikke er rent lægetekniske, for hvad f..... ved jeg om noget som helst, og det slår mig at den reaktion havde jeg selv engang og den bragte mig sgu ik på nogen måde tættere på en graviditet.
Med al respekt - har du eller Monica som kommenterer prøvet den anden metode??? Eller har I valgt den fra på forhånd? Du skriver selv du ikke har tiltro til den anden metode. Jeg tror dig. 100%
Men hvad nu hvis den viden jeg fremlagde ku gøre en forskel???? Hvad nu hvis bare én kvinde blev nysgerrig og spurgte: hvordan lykkes det for dig på en nemmere måde? I stedet for at afvise på forhånd....
Så hun kunne skabe en bedre tilstand i sit liv for sig selv, så kroppen ku gøre sit arbejde i fred og ro.....
Det ville jeg selv have elsket den gang jeg stod midt i det. En nemmere vej at blive gravid på end den hårde lægetekniske vej....
Men okay - jeg skal sgu nok lade den ligge fremover - jeg ku bare ik lade være. I vælger jo jeres egen vej som sikkert er den helt rigtige for jer.
Held og lykke - det skal sgu nok lykkes på den ene eller anden måde.
Spif
Knock har sagt det, jeg ville sige, hvis jeg skulle gå ind i diskussionen igen.
Orker det seriøst ikke. Jeg tror, at vi er forskellige steder - og har forskellige årsager til vores problemer med at blive gravide. Og nej her handler det altså ikke "bare" om at droppe hurtige kulhydrater og tænke i glykæmisk index ...
Monica - helt i orden.
Men synes du ikke vi kvinder skal hjælpe hinanden med viden og erfaring om hvad der hjælper os til en blidere proces?
Spif
Jo, Spif. Jeg synes, at det er rigtig fint at udveksle erfaringer. Men problemet er jo, at infertilitet har så mange ansigter, at den enes erfaringer svært lader sig overføre uden videre. Men jo, lad os udveksle viden og erfaringer - men lad os gøre det i god tone og uden den, for mig, lidt nedlandende bedrevidende tone.
Hvorfor blogger du ikke om dine erfaringer - og starter vidensdelingen på den måde?
Åh søde Knock... jeg har 100 tanker og ingen ord. Lad mig starte med at skrive at jeg har tænkt på dig og savnet dig. Hvis man kan (tillade sig at skrive) det i dette underlige parallelunivers.
Der er noget underligt gråzone over at være i behandling for nr. 2 kunne jeg forestille mig. Du er ikke BIB længere, for du er jo ét barn "rig" og ikke "løs". Inden jeg fik min guldklump havde jeg en overgang svært ved at håndtere andres kedafdethed over, at lillebrøster lod vente på sig. Hvis dog bare man kunne få det her ene/første barn. Nu er jeg blevet klogere. Ikke pga manglende taknemmelighed over ét styks guldklump, men nærmere pga denne nu velkendte altoverskyggende kærlighed, som ikke kan undgå at spille ind i behandling for nr. 2. Man er ikke længere i tvivl om, hvad man går glip af, vel? Og jeg kan godt forstå at det fylder dig med længsel... og angst. Jeg er også selv inde i denne ambivalente følelsesstrøm.
Jeg håber at CFC er vejen til lillebrøster. Og så kan jeg afslutningsvis næsten ikke lade være med at tilføje: og ellers må vi jo købe os en hund, tage ud at rejse eller adoptere, da det ligesom kostomlægning, skulle være udemærkede bud på at frembringe de hersens børn. Det virker for alle andre... har jeg hørt.
Knus,
Ønske
PS: hov, det blev vist til en del ord alligevel...
Hvordan går I og har det Knock?
Knus & Tanker
Send en kommentar