Så begynder testdagen at rykke faretruende nær. Det er ikke ret sjovt mere. Alvoren bliver tydelig: det er ikke ret sandsynligt med en positiv og tanken om at gå igennem endnu en omgang er så tung så tung.
Det er et helt år siden vi havde vores sidste fuldførte ivf så vi har kunnet klare det sådan helt newbie-agtigt. Men sådan bliver det ikke næste gang.
Ingen symptomer. Brystømhed aftaget yderligere. Meget lidt oppustethed. Blev godt nok så svimmel og kvalm i går at jeg måtte gå meget tidligt i seng. Men tænker det var en heftig dag på hormoner og sol.
1 kommentar:
Jeg krydser alt hvad jeg har, og symptomer er der jo aldrig nogen der har kunne regne med!
Send en kommentar