Det vigtigste ved gårsdagens scanning er selvfølgelig, at hun ser ud til at have det godt. Hun lå lige så fint og stille og var meget nem at tage billeder af. Hendes hjerte bankede roligt derudaf og hendes arme flød afslappet rundt om hende. Hun er lang af sin alder (7,2 cm) og nakkefolden er normal (2mm).
Desværre kan vi alligevel endnu ikke ånde lettet op. For lillemor her havde ikke nået at få taget blodprøven i tide, så doubletesten var ikke klar. Undskyld lille skat, at ravnemor allerede sjusker med dig.. Max startede i ny børnehave i sidste uge og logistikken har været umulig.
Vi venter vores endelige risikovurdering med posten en af de nærmeste dage. Desværre kan den godt være høj, selvom nakkefoldens tykkelse er normal. Og nu er jeg jo blevet 40 og det betyder at risikoen for Downs som udgangspunkt er 1:70. Som I ved anbefaler man moderkagebiopsi, når risikoen er over 1:250/300 - bare lige for at illustrere hvor skidt 1:70 er.
Eller... nu har jeg jo haft lejlighed til at tænke lidt over de tal. Og jeg er faktisk lidt forarget over den anbefaling. Man udsætter kvinden for en abortrisiko, der svarer til ca 1:150 (½-1%) for at undgå en risiko for mongol-barn på det halve 1:300. Det er jo vanvid. Hvis ikke det er mig, der har misforstået noget her, så er det bare vanvid og jeg vil tillade mig at hade staten en lille smule.
Jeg tror vi skal under 1:50 før vi skal have biopsi. Vi taler altså stadig en risiko på 2% her. Livet er fuld af ubehagelige 2% risici. Altså for hulen da.
Og i øvrigt. Hvad ville være værst for os, under vores omstændigheder? At abortere vores sunde barn pga en biopsi eller at få et barn med Downs? Det første tror jeg.
Herovre på den anden side...
9 år siden
1 kommentar:
Hey tillykke!!!
Godt tænkt mht tallene. Da jeg var 31 år fik jeg et tal der hed 1/316 og tilbud om biopsi, men min mand og jeg vendte den lige en gang heldigvis. Hvis vi spillede lotto og havde en chance på 315/316 for at vinde mon ikke vi så ville satse hele vores (ikke eksisterende) opsparing. Gu' fanden da og vi har da også fået os et barn uden Downs.
Kan også godt forstå dit sidste ræssonnement uden at skulle romantisere Downs. Så - tillykke tillykke tillykke.
City Hobbit (sechens veninde).
Send en kommentar