Herovre på den anden side...
9 år siden
mandag den 16. juli 2012
5+6
Så er det seks fulde uger i morgen. Og der er 8 dage til scanning. Og det er ingen dans på roser.
Jeg nød visheden om at være gravid i tre dage efter blodprøve nr 2. Fredag nat vågnede jeg og mente at nu var udviklingen gået i stå. Og det har jeg ikke rigtig kunnet slippe siden. (nok ikke helt upåvirket af at en bekendt som har været single i ivf i onsdags ved tidlig scanning fandt tvillinger der var gået i stå).
Jeg går rundt og føler mig en del af tiden faktisk næsten sorgfuld som om jeg allerede har mistet. Jeg følte mig så klart gravid i sidste uge og bilder mig ind det er anderledes i denne uge. Men altså.. Jeg er simpelthen så søvnig og lidt små-vrissen en stor del af tiden og det passer vist meget godt m graviditet. Her til aften har jeg lidt mens-agtig følelse. Det hele føltes bare mere rigtigt i sidste uge.
Det er tåbeligt i den grad at tage sorgerne på forskud, men jeg synes ikke jeg har nogen kontrol over det. Jeg burde på positiv tænkning-kursus hos Sech... Nogen tricks anyone?
Vi er i sommerhus. Og Max er sgu så dejlig. Shame ón mé!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg kan kun sige, at jeg i starten af min graviditet også vågnede en nat med milde smerter og med det samme fik en følelse af, at det var slut, at graviditeten var gået til. Jeg var fuldstændig nede de følgende dage og turde ikke rigtig tro på noget. Men heldigvis tog min intuition fejl og beviset ligger lige nu i sin seng og sover. Jeg har desværre ingen gode råd til hvad du skal gøre, men håber at du kan nyde ferien alligevel.
Uha jeg husker også hvor mega god jeg synes min intuition var.... Til den dårlige side.... Hmmm det er så tarveligt at vi der bare går så skide meget Igennem for at opnå den graviditet skal gennemleve helvede mens vi er gravide. Kram til dig
Vigga
Det er lige præcis derfor, du engang skrev til mig at jubelscener er for amatører. Når man sidder i pre-tissetests-sumpen tror man fejlagtigt at en positiv test med eet vil puste alle bekymringer væk. Men det ved vi jo godt ikke sker. De første 14 dage inden test er bare en forsmag på hvad der venter...
Jeg håber dagene går hurtigt og i godt selskab. Og husk at selvom vi ikke kan bruge statistik til ret meget, så er der trods alt en MEGET større chance for at alt er godt, end at det ikke er. Det er alt andet lige (i mit hoved i hvert fald) de første par uger, der er mest usikkerhed omkring. Ægget har jo vist sig at overleve indtil nu, med stigende hcg...
Jeg tror på den!
Ventetid er ulidelig - desværre også den på den anden side af de fantastiske streger. Men mens smerter er slet slet ike lig med at tingene ikke er positive. Det har jo set så godt ud indtil videre:)
Krydser fingre for at det bliver ved med at se godt ud. Hvornår har du tid til scanning??
Hvordan går det hos dig Knock? Hvordan er mavefornemmelsen nu? Jeg har jo en kvalme at klamre mig til, men det er jo ingen garanti for succes.
Og den der med intuition giver jeg ikke meget for. Da jeg var gravid med min søn var jeg overbevist om at det ville gå galt - og det gjorde det jo heldigvis ikke.
Så vi må bare tælle timerne til scanningen og går den godt så kan vi tælle timerne til den næste :-/
Send en kommentar