lørdag den 28. juli 2012

7+5

Vi har stadig ikke helt fattet vores held herhjemme, selvom vi taler meget om det. Og selvom min krop er meget påvirket. Den første antydning af kvalme dukkede op på 7+0. På 7+1 var den umiskendelig og siden da er den bare taget til. Det er ikke noget der Ligner marias, så slemt er det slet ikke. Om morgenen har jeg det fint, men kvalmen bliver værre og værre op ad dagen. Hvad der gør min krops situation helt grotesk er at jeg har lyst til at spise ca en gang i timen. Og jeg æder. Med en nærmest desparat grådighed som et rovdyr. Så længe jeg spiser har jeg det strålende. Jeg vil ikke ønske mig madlede,men jeg må indrømme at jeg ikke er helt tryg ved tanken om hvor meget jeg kan nå at tage på på et par måneder af denne slags.... Men altså. Inderst inde nyder jeg al kvalmen. Det er så uendeligt meget værre ikke at have den.

3 kommentarer:

Tommelise sagde ...

Kære søde Knock... Hjertelig tillykke med de lykkelige omstændigheder. Jeg sad på Starbucks i Berlin den anden dag og læste din fantastiske opdatering og hvor blev jeg bare glad. Hvor er det altså skønt og dejligt. Nyd din kvalme og de næste 7 måneder :-)

Monica sagde ...

Tillykke - hvor er det fantastisk.

Maria sagde ...

Tillykke med kvalmen :-) Og ja, du har da ret i at det giver en hvis tryghed og tro på at alt er som det skal være. Jeg har det præcis som dig med maden. Må også spise konstant men frygter lidt hvordan det ender....