fredag den 14. november 2008

3 uger gammel

Sundhedsplejersken har været på sit 2. besøg her i formiddags (+500g på 10 dage. alt godt). Jeg har netop danset en stille 'I dont know what I would do without you' med min søn, og nu ligger han lige så stille på gulvet ved siden af mig og kigger på verden mens sutten vipper lystigt op og ned i munden. Mig i sofaen med en kop te og en guddommelig Strawberry and Orange fra Anthon Berg (megamums) Det er mørkt og regnfuldt og hvis jeg ikke gider andet, så bliver jeg bare herinde i stearinlysets skær resten af dagen. Hvor jeg nyder det!

De første to uger var helt urimeligt nemme og fredfyldte. Amningen har været helt uproblematisk fra starten. Han har haft et sug af en anden verden lige fra første øjeblik og tager fat på den helt rigtige måde, så brystvorterne har ikke lidt ret meget under det. Han græd aldrig i mere end 30 sekunder de første to uger. Markerede bare lige, at der var noget galt. Skulle ammes hver anden time og sov ellers resten af tiden.

Jeg er så heldig at jeg uden problemer kan amme liggende, så om natten sover han i sengen hos os og jeg kan amme ham uden at stå op eller vågne ret meget. Jeg har et godt sovehjerte og kan kompensere for at nattesøvnen bliver afbrudt hver 1½ eller 2. time ved at sove et par timer mere om formiddagen. Han bliver ammet og skiftet kl halv otte, når far står op, og så sover vi et par timer mere bagefter. Ved ti-tiden ammer jeg ham i sengen igen og derfor bliver klokken typisk 11 før dagen for alvor begynder her. Men så er jeg til gengæld frisk resten af dagen. Det er skønt.

Den sidste uges tid har det set lidt anderledes ud. Det lille pus har så meget luft i maven og masser af ondt. Så nu græder han. De sidste to dage har han også lært at sætte trumf på med et gutturalt skrål, som gør ham hæs og giver hosteanfald. Men gudskelov har vi endnu ikke oplevet ham utrøstelig. Vi kan som regel få ham til at falde ned inden for et par minutter. Men det sker hyppigt. Og hans grunde til gråd er blevet sværere at gennemskue. Han lader til at have mere behov for tryghed. Og han falder ikke længere bare i søvn af sig selv. Så han kræver betydeligt mere opmærksomhed nu. Og der har været et par nætter, hvor det var ved at blive hårdt. Nu er det vist en mere autentisk oplevelse af livet med et spædbarn. Men det var dejligt at have sådan en blid start og selv nu nyder jeg hver dag i fulde drag.

(siden jeg startede dette indlæg har han været oppe at amme, sovet lidt i mine arme, været inde i vuggen hvor han vågnede og græd, jeg har sunget vuggeviser i en halv time, skiftet ham og nu ligger han igen her, hikkende og med kæmpestore, lysvågne øjne i mit skød. Jeg er sikker på at han trænger meget til at sove. Han har været vågen næsten uafbrudt i 5 timer. Det er aldrig sket før. Max er normalt 1½ time. så mon ikke vi skal trisse en tur med barnevognen...)

3 kommentarer:

Diana sagde ...

Hvor lyder det altså bare dejligt! :)

Anonym sagde ...

Åh, hvor lyder det bare helt fantastisk, din beretning om livet efter... Han lyder godt nok også som en lille skattebasse, ham sønnike!

Sech

Maomis sagde ...

Det lyder som en skøn skøn tid lige nu og heldigvis lyder det også som om du husker at suge til dig og nyde den i fulde drag.