En hilsen til Sech

Jeg var lige inde i arkiverne for at læse om, hvordan det var at være her lige på grænsen til 3. trimester da jeg var gravid med Max.

Og så faldt jeg over denne hilsen, som et lille monument over en meget stor begivenhed.

Vi må godt lege med den slags mønstre lidt, ikke Sech? Det kommer til at passe ret præcist. Du plejer at teste positiv lige dér små to måneder før min termin. Det gør du igen.

Og de bliver lige så fantastiske som Asbjørn og Max

Jeg sagde det jo...

Det er en pige

tick tock tick tock

14:50
vi kan ikke huske om de sagde, de ville ringe mellem 13.30 og 16 eller mellem 14 og 15.30. i hvert fald har de ikke ringet endnu. er der nogen, der vil gætte på om den her ventetid er sær?

15:25
amen helt ærligt... tager de pis på os...

15:50
ALT SER NORMALT UD. Tak tak tak tak tak
(vi glemte at få kønnet at vide..:-))

Moderkagebiopsi

Lægen, der skulle foretage biopsien, fik os overbevist om, at risikoberegningen er baseret ikke på gestationsalder, men på fosterets størrelse. Så det med at terminsdato/gestationsalder bliver justeret betyder ikke noget i den sammenhæng. Fordoblingerne afhænger, påstår han, af størrelse, ikke af tid. Vi tror sådan nogenlunde på ham.

Fy for satan, jeg synes den biopsi er ubehagelig. Det er ikke så meget smerten, som at fornemmelsen af at få jaget sådan en lang kanyledjævel hele vejen igennem maven er virkelig klam. Det føles meget forkert. Det gør ikke så ondt som ægudtagning kan gøre, men det føles mere klamt og naturstridigt.

Dertil kommer, at man som gravid allerede har fået beskyttertrangen aktiveret. Der er ikke noget, der skal gøre ondt på de kanter OVERHOVEDET. Nu bagefter gør det gudskelov ikke meget ondt. Men jeg kan tydeligt mærke, at der er noget galt. Og det er helt sikkert, at jeg ikke har det mindste lyst til at stå op eller foretage mig noget som helst andet end absolut ro.

Doubletest - dobbeltcheck

Jeg tog en hjemmearbejdsdag efter den dårlige opringning den anden dag og endte selvfølgelig med at lave meget lidt arbejde og en hel del googling. Man kan jo altid finde noget godt, hvis man arbejder hårdt nok på sagen.

Det har altid undret mig, at man i forbindelse med scanninger justerer terminsdatoen selvom man hos os i fertilitetsbehandling ved næsten på timen, hvornår befrugtning er sket.

Men nu hvor jeg ved, hvad de hersens tests handler om, forekommer det mig helt tosset. Det er nemlig sådan, at de markører man går efter i blodet er sådan nogle værdier, der fordobles i en bestemt tempo ligesom vi kender det (til bevidstløshed) fra HcG. Den vigtigste fejlkilde i de her tests er af denne gode grund, gestationsalderen. Hvis den er beregnet forkert, får man i sagens natur et forkert resultat.

Man kigger efter niveauerne på en del af HcGet og på noget, der kaldes PAPP-A. Førstnævnte fordobles hver 2-3 dag, sidstnævnte hver 6. dag.
Hvis niveauet er for lavt eller for højt, sparker det til risiko-beregningen.

Men for filen altså. Jeg har en hurtigvoksende lille krudugle i maven. Hun har ved alle scanninger været over normal størrelse. Til NF-scanningen justerer de så i forhold til hendes størrelse på 72mm sådan at det hedder, at jeg var 13+3 i mandags. Men jeg ved jo lige så sikkert som Amen i kirken, at jeg var 12+5. Fem dages forskel. Alle værdier vil se ud som om de kun ligger på det halve af, hvad de burde...!

Jeg bliver nok nødt til at bede jordemoderen om at lave en beregning på den faktiske gestationsalder på mandag. Ikke at det vil ændre på noget. Bare for min nysgerrigheds skyld.

Helt ærligt, det er sgu altsammen blændværk og vonhörensagen henne i lægevidenskaben...

De små procenttals forbandelse

Vi er jo ikke uvant med at høre til den smalle ende af statistikken her på matriklen. Så det kommer ikke som en gigantisk overraskelse, når uheldet rammer, som det givetvis gør for dem der glider gennem livet på gennemsnitsværdier. Men for helvede mand, må vi ikke godt være fri...

På trods af den normale nakkefold, er vores Downs risiko 1:41.

Det er både et frygteligt lavt tal og ikke en ret frygtelig risiko. Relativt set er det et frygteligt tal. Der er langt fra de 2500 vi havde med Max ned til 41. Og der er langt fra den anbefalede grænse på 300 ned til 41. Men det er en risiko på 2½ %.  Herregud! Det er som den almindelige abortrisiko, man går og lever med det meste af graviditeten.

Alligevel græder jeg og har enormt meget lyst til at kaste op her 1½ time efter vi fik svaret. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg græder over. Jeg har ondt af mig selv. Ved nærmere eftertanke græder jeg nok fordi jeg føler det pisse-uretfærdigt, at vi er uheldsramte. Men det er noget fis. Vi er ikke specielt uheldsramte. Udenfor reproduktionsområdet har vi aldrig andet end luksusproblemer. Men det er en følelse, der sidder i kroppen. Hele den der alarm-fornemmelse fra behandlingsforløbet blev aktiveret, da jeg fik tallet.

'Hvis man har 41 gravide kvinder i et lokale, er der en af dem, hvis foster har Downs'
'Jamen det er da mig så. Selvfølgelig er det det. I hvert fald er sandsynligheden for at det er mig langt over 1:41'

Hvis man skal finde noget positivt i det tal, så er det, at vi er fri for at være i tvivl om vi skal have den lortebiopsi. Det skal vi på mandag.

Så nu skal vi deal'e med det til mandag. Og mandag formiddag skal de så ind at rode med min fine lille babys moderkage. Jeg har virkelig svært ved at snuppe tanken om det. Og om efterfølgende smerter, der minder lidt om milde veer. Og om mulig blødning. Om sengeleje for at forhindre abort.

En abortrisiko på 1% er så lidt. En Downs-risiko på 2½ er så lidt. Men altså... hvad har alle de andre kvinder med mig at gøre. Enten aborterer jeg eller også gør jeg ikke. Enten har hun Downs eller også ikke.

Status på NF-scanning

Det vigtigste ved gårsdagens scanning er selvfølgelig, at hun ser ud til at have det godt. Hun lå lige så fint og stille og var meget nem at tage billeder af. Hendes hjerte bankede roligt derudaf og hendes arme flød afslappet rundt om hende. Hun er lang af sin alder (7,2 cm) og nakkefolden er normal (2mm).

Desværre kan vi alligevel endnu ikke ånde lettet op. For lillemor her havde ikke nået at få taget blodprøven i tide, så doubletesten var ikke klar. Undskyld lille skat, at ravnemor allerede sjusker med dig.. Max startede i ny børnehave i sidste uge og logistikken har været umulig.

Vi venter vores endelige risikovurdering med posten en af de nærmeste dage. Desværre kan den godt være høj, selvom nakkefoldens tykkelse er normal. Og nu er jeg jo blevet 40 og det betyder at risikoen for Downs som udgangspunkt er 1:70. Som I ved anbefaler man moderkagebiopsi, når risikoen er over 1:250/300 - bare lige for at illustrere hvor skidt 1:70 er.

Eller... nu har jeg jo haft lejlighed til at tænke lidt over de tal. Og jeg er faktisk lidt forarget over den anbefaling. Man udsætter kvinden for en abortrisiko, der svarer til ca 1:150 (½-1%) for at undgå en risiko for mongol-barn på det halve 1:300. Det er jo vanvid. Hvis ikke det er mig, der har misforstået noget her, så er det bare vanvid og jeg vil tillade mig at hade staten en lille smule.

Jeg tror vi skal under 1:50 før vi skal have biopsi. Vi taler altså stadig en risiko på 2% her. Livet er fuld af ubehagelige 2% risici. Altså for hulen da.

Og i øvrigt. Hvad ville være værst for os, under vores omstændigheder? At abortere vores sunde barn pga en biopsi eller at få et barn med Downs? Det første tror jeg.

Se min smukke navle

12+1

2. trimester sæt ind!

Jeg er ved at være godt træt af kvalme og træthed, så det er endnu en grund til at byde overordentlig hjerteligt velkommen til 2. trimester. Nu er det snart en rigtig graviditet...

Nogle ting er bare svære at forstå (10+1)

At det, der ses på billedet, foregår inde i min mave, er sådan en ting.

Tak til Trianglen for luksus-scanning, luksus-samtale, kram og et ton 3D billeder.

9+2

Jeg har faktisk ikke noget nyt at fortælle. Trængte bare til at skrive den overskrift..

Jeg har været meget træt og meget kvalm. Men vi har holdt 3 ugers sommerhus-ferie, så det har været til at holde ud. Nu er ferien slut, men til gengæld synes jeg faktisk, jeg så småt er ved at have det lidt bedre.

Hyggescanning om en uge. NF-scanning om 3 uger. Mangler stadig at kontakte min egen læge.

Jeg glæder mig til at være rigtigt gravid. Men der går vel 6-8 uger inden vi når dertil...

7+5

Vi har stadig ikke helt fattet vores held herhjemme, selvom vi taler meget om det. Og selvom min krop er meget påvirket. Den første antydning af kvalme dukkede op på 7+0. På 7+1 var den umiskendelig og siden da er den bare taget til. Det er ikke noget der Ligner marias, så slemt er det slet ikke. Om morgenen har jeg det fint, men kvalmen bliver værre og værre op ad dagen. Hvad der gør min krops situation helt grotesk er at jeg har lyst til at spise ca en gang i timen. Og jeg æder. Med en nærmest desparat grådighed som et rovdyr. Så længe jeg spiser har jeg det strålende. Jeg vil ikke ønske mig madlede,men jeg må indrømme at jeg ikke er helt tryg ved tanken om hvor meget jeg kan nå at tage på på et par måneder af denne slags.... Men altså. Inderst inde nyder jeg al kvalmen. Det er så uendeligt meget værre ikke at have den.

11 mm nyt liv

I havde ret: Inde i min mave ligger et lille bitte blinkende foster, der måler 11 mm fra sit tydeligt synlige hoved til sin hale. Det er fuldstændig fantasisk. Der gror et lille nyt menneske i min krop. Tak tak tak tak I følge Eggman er abortrisikoen nu nede omkring 3-4% Tak tak tak tak Men på Trianglen synes de man skal have tilbudet om at komme ind til en hyggescanning inden NF. Så det skal vi d 15. august. Fik jeg nævnt at jeg elsker Trianglen?

Scanningsdag 7+1

Jeg havde bestemt ikke forestillet mig at den lille familie ville blæse fra sj odde til København i formiddag under høj musik og sædedans. Men jeg havde den dejligste kvalme og det er jo noget der kan sætte humøret i vejret... Vi holder optimismen oppe til kl 15.30...

6+4

Der er ikke meget mere optimisme her. Jeg synes graviditetssymptomerne aftager. Jeg ville give en arm og et ben for en god omgang kvalme men nej. Med Max skrev jeg på dag 6+4 at jeg var begyndt at føle mig svimmel og køresyg om eftermiddagen. Den slags mærker jeg ikke noget til nu. Jeg er bare træt. Jeg forsøger at trøste mig selv med tanken om, at det er min næsten daglige sommerhusmiddagslur, der holder kvalmen fra døren, men jeg er ikke overbevist. Jeg har haft et par dage, hvor jeg har været helt ude i tovene i hormonvanvid. I min krop føltes det ca som om alle mine nærmeste havde været ude for en ulykke og svævede mellem liv og død. Og så nytter det jo ikke noget, at man forsøger at overbevise kroppen om at alt er ok. Nu er skyerne gudskelov lettet igen og jeg begynder at vende tilbage til mig selv og virkeligheden. Min mave, som ellers har været oppustet siden en uge efter ÆO er vendt tilbage til normal. Jeg har hverken mad-lede eller sære præferencer. Med Max fik jeg ret tidligt en meget klar fysisk fornemmelse af hvad min krop trængte til. Og den fornemmelse havde jeg også allerede inden BP i denne omgang, men den har fortaget sig igen. I går holdt jeg op med at tage hormoner. Jeg har jo fået både stikpiller og orale piller. I stedet for at starte på en ny pakke stikpiller, er jeg holdt op. Det er en virkelig sær ting at gøre, men det føles rigtigt. Jeg kan ikke holde flere hormoner ud nu. Jeg er meget i tvivl om, om jeg kan klare en tur til, hvis denne graviditet ikke bliver til noget. Jeg synes egentlig almindeligvis at jeg er en fighter, men ikke her. Jeg tror ikke at jeg vil mere. Scanning er onsdag eftermiddag, altså om næsten fem hele dage. Jeg fatter ikke hvordan der STADIG kan være så længe til.

5+6

Så er det seks fulde uger i morgen. Og der er 8 dage til scanning. Og det er ingen dans på roser. Jeg nød visheden om at være gravid i tre dage efter blodprøve nr 2. Fredag nat vågnede jeg og mente at nu var udviklingen gået i stå. Og det har jeg ikke rigtig kunnet slippe siden. (nok ikke helt upåvirket af at en bekendt som har været single i ivf i onsdags ved tidlig scanning fandt tvillinger der var gået i stå). Jeg går rundt og føler mig en del af tiden faktisk næsten sorgfuld som om jeg allerede har mistet. Jeg følte mig så klart gravid i sidste uge og bilder mig ind det er anderledes i denne uge. Men altså.. Jeg er simpelthen så søvnig og lidt små-vrissen en stor del af tiden og det passer vist meget godt m graviditet. Her til aften har jeg lidt mens-agtig følelse. Det hele føltes bare mere rigtigt i sidste uge. Det er tåbeligt i den grad at tage sorgerne på forskud, men jeg synes ikke jeg har nogen kontrol over det. Jeg burde på positiv tænkning-kursus hos Sech... Nogen tricks anyone? Vi er i sommerhus. Og Max er sgu så dejlig. Shame ón mé!

5+0

Mit HcG er 1000 og jeg tudbrøler af lettelse

Jeg elsker Trianglen

"Jamen du kan da sagtens få en ekstra blodprøve. Du kommer bare forbi, når det passer dig"

CD 33

Intet nyt her. Ingen symptomer i hverken den ene eller anden retning.

Tror nok at jeg ringer og tigger om en blodprøve i morgen. Ikke at det løser problemet. Selvom blodprøven er fin i morgen, kan det jo sagtens nå at gå galt endnu. Jeg er bare nødt til at vide det, hvis det allerede er sket.

For selvom jeg/vi ikke tillader os at tro helt på det, så fylder det meget. Rigtig meget. Hele tiden. Hvert eneste sekund. Og hvor ville jeg dog gerne give mig lidt mere hen til det.

CD 31

Det er ved at være en lang cyklus, det her...

Jeg har en pause i dagens program og jeg skal tage mig alvorligt sammen for ikke at fare over på apoteket at købe nogle flere tests.

Men altså... jeg testede i morges og det så selvfølgelig ud på præcis samme måde som i går kl 20... Og der kommer i øvrigt ikke den mindste smule farve ud af mig mere. Det var meget kortvarigt i går.

Men jeg kommer vist ikke til helt at anerkende denne graviditet uden en ny BP.

CD 30 test

Jeg er næsten helt flov over at lave en ny update. Men jeg har lavet en finsk G-test her først på aftenen. Teststregen er ikke så mørk som kontrolstregen, men den er tydelig og den kom sådan mere eller mindre med det samme. Så der er i hvert fald ikke noget, der tyder på at hcg er faldet væsentligt.

Til gengæld har jeg for første gang oberserveret lidt farve i exit-progesteronen. Og der føles også sådan lidt faretruende i underlivet. Sådan var det også med Max, sådan var det også med Max, sådan var det også med Max...

Pleeeeeaaaase.....

CD 30

Jeps, der kæmpes en vanvittig kamp inden i mig i disse dage. Det er ikke helt så mareridtsagtigt som det måske lyder, men jeg tør ikke tro på noget før jeg har bevis for, at HcG stiger. Men selvfølgelig vil jeg så gerne give drømmene frit løb.

I går aftes i lufthavnen fik jeg pludselig sådan en.. jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. Pludselig out of nowhere kom sådan en ... erindring om hvordan min datter føles. Som om jeg pludselig kunne huske hende. Jeg havde noget lignende med Max - og har mange gange siden tænkt, at han er præcis ligesom han føltes inden han kom til verden. Det er en fuldstændig vidunderlig følelse - som muligvis er for privat og mærkelig til at blive nævnt her.. Måske er det mig selv, jeg mærker. Måske kan den menneskelige krop nogle sære ting.

Men faktum er, at der ikke var nogen positiv udvikling at se på testene mellem tirsdag og onsdag. Selv hvis man ikke kan tage forskellen mellem de to tests som udtryk for at hcg var faldet - det var helt forskellige testtyper og der kan jo også være forskel i koncentrationen af urinen etc - så virker det noget usandsynligt at testene ville se sådan ud, hvis hcg var steget. Og ovre ved Maria (nu ingen skyld-følelse, Maria) kan man jo se hcg-udviklingen så smukt dag for dag. Er det bare fordi hun er gravid med trillinger? Eller ses hcg-udviklingen almindeligvis så tydeligt?

Jeg bliver ikke klogere før jeg har testet igen. Og nu vil jeg gå ud at købe en finsk graviditetstest. Og satse på, at Finnerne ikke bruger nogle helt anderledes teste, der kan forplumre billedet endnu mere.

On the up-side: Jeg har hverken mens eller pletblødning og jeg er stadig stærkt oppustet.

Et nøk opad

HcG er 80 og derfor inden for normalen. Over 75 regnes for OK på trianglen. Så i princippet og officielt og såen, så er jeg ganske almindeligt gravid lige nu.....

Meeeeeeen man kan roligt sige, at det er i den lave ende af normalen. Når man har oplevet et HcG-tal på 841, lyder 80 af meget lidt.

Jeg nævnte for laboranten, at jeg havde haft en svagere positiv test i dag end i går og hun sagde bare, at det er lidt for tidligt til at man rigtig kan regne med de tests.. Hmmm...

Nåmen jeg er da mere optimistisk nu, omend stadig meget skeptisk. Der er ikke noget ved et hcg på 80, der fortæller os, at det ikke er på vej ned.

Samtidig må jeg sige, at jeg er overrasket over at 80 ikke giver større udslag på testen. Når de nu påstår, at testene registrerer ned til 25.


Jeg tester igen om 3 dage. Og så beder jeg til, at der er kommet en ordentlig streg. Og så har jeg jo altså en scanningstid om 3 uger (3 år)

I min alder går hver anden graviditet til grunde her inden for de næste 2 uger. Jeg regner ikke mig selv for rigtigt gravid før til scanningen. Men jeg kan da godt mærke, at det bliver svært at holde den boblende forventning nede. Ret meget. For her en times tid efter BP-svar er den allerede ved at finde vej op til overfladen igen på trods af nedturen i morges.

En gyser, det er det.

Ned igen

Jeg har næsten ikke sovet i nat af bare begejstring. Men her til morgen er der kun en ganske svag, næsten usynlig skygge på testen.

really?

Det er altså virkelig sært. At vi nu skal tro på, at vi måske faktisk er ganske almindeligt gravide, selvom vi lå der i morges og troede slaget var tabt. Der gik altså lang tid, før stregen kunne ses som andet end en utydelig skygge. Lang tid. Og det indre korthus nåede at styrte totalt sammen.

Men den clearblue jeg tog i eftermiddags - købt fordi den ikke giver plads til fortolkning eller gradbøjning - siger jo bare 'gravid'. Og så må jeg jo være gravid. Indtil videre

En second opinion





CD 28 & test

Vi startede dagen med én streg og to åhhh nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Lige så langsomt dukkede nr 2 streg op. Først helt utydelig men efterhånden sådan som man ser den på billedet.

Der gik mere end de maksimale 5 minutter inden den så sådan ud, og vi ved ikke om vi er købt eller solgt. Biokemiske har man jo i hobevis, når man er 40 som mig.

Selvfølgelig er det her langt langt bedre end det hvide felt, vi så først. Men det er ikke rigtig noget, man kan være glad for, når den er så svag på CD 28. På Max' CD 29 så testen sådan her ud.

CD 27 b (hjæææææælp)

Pludselig er jeg virkelig ramt af følelsen af at mens kommer NU. Det er frygteligt for det føles præcis sådan. "Det betyder ingenting, sådan havde jeg det også med Max, det betyder ingenting, sådan havde jeg det også med Max" messer jeg for mig selv konstant. Men det hjælper ikke. For mens kommer NU.

Jeg havde slet ikke regnet det for en mulighed at mens ville komme før test. Med alle de ekstra hormoner.

Åh gud, det her er simpelthen tortur.

CD 27

Mens ville normalt dukke op i dag eller i morgen. Tissetest er i morgen. BP i overmorgen.

Status: lidt ømme bryster (normalt), lidt oppustet (ikke normalt men kan sagtens være progesteron-stikpillerne). En ganske lillebitte smule mens-fornemmelse tittter frem hist og her (men meget mindre end med Max).Ikke-fedtet hud og hår som normalt op til mens. Ingen sure opstød (som op til BP med Max).

Den klassiske murren har jeg dog slet ikke haft denne gang, hvilket er ret sært. Alt det der knirken i underlivet som man altid har og som jeg plejer at tilskrive hormonerned rasen. Intet. Der er helt stille dernede og har været det stort set alle dage. Skulle det mon give anledning til bekymring? Eller er det bare fordi jeg væskeophobningen lægger en dæmper på..?

Under alle omstændigheder er jeg optimistisk og en stor del af mig kører sådan en logik med at der er to, der har sat sig fast og derfor har jeg så tidligt følt mig så træt.

Jeg ved, I ved, hvor skræmmende det er at være optimistisk. Og jeg har aldrig prøvet, at der kom noget godt ud af optimisme i den her sammenhæng. Den bliver virkelig drøj, hvis det er en negativ i morgen.

Køber testen i dag. Tester i morgen tidlig.

Jeg har så travlt i dag, men jeg ved Fileme ikke hvordan jeg skal bære mig ad med at koncentrere mig. Hvis nogen har gode råd, modtages de med kyshånd.

CD26 b

Tre gange i løbet af i dag er jeg faldet i søvn og har sovet en halv time. På trods af at det har været en aldeles fredelig weekend og at jeg sov næsten 10 timer i nat.

Jeg er simpelthen så søvnig.

Og det virker jo meget mærkeligt, hvis jeg skulle være så træt uden der sker noget spændende i min krop. Det vil få det til at føles ekstra latterligt at stå med en negativ på tirsdag. På den anden side er det jo også tåbeligt at tro, at en graviditet ville komme så kraftigt til udtryk allerede.

Måske er det reelt bare ventetiden, der slår mig i gulvet. At jeg bare må væk fra den elendige ventetid og så falder jeg i søvn.

CD 26

Så begynder testdagen at rykke faretruende nær. Det er ikke ret sjovt mere. Alvoren bliver tydelig: det er ikke ret sandsynligt med en positiv og tanken om at gå igennem endnu en omgang er så tung så tung. Det er et helt år siden vi havde vores sidste fuldførte ivf så vi har kunnet klare det sådan helt newbie-agtigt. Men sådan bliver det ikke næste gang. Ingen symptomer. Brystømhed aftaget yderligere. Meget lidt oppustethed. Blev godt nok så svimmel og kvalm i går at jeg måtte gå meget tidligt i seng. Men tænker det var en heftig dag på hormoner og sol.

status CD 24

Der sker ikke noget i kroppen her. Bryster ømme. Humør normalt (så normalt som det kan være når en fuld-voksen studerende har råbt fuck dig af en 8 gange i træk). Alt andet normalt. Ingen mens-murren siden CD 21. Ikke at jeg mener det med mens-murren betyder noget. Havde det, da jeg var gravid med Max. Havde det de fleste af de 100 gange, jeg ikke var gravid.

Jeg tror nu faktisk på min teori. Jeg tror på, at noget har sat sig fast. Men det betyder heller ikke en dyt. Kan være slut om en halv time - kan være slut inden jeg overhovedet kommer op på de der testbare 25 HcG'ere..

Skridt for skridt kæmper vi os frem til tirsdag. Dér tissetester vi. Regner jeg med.

Introduktion til hormon-udvikling i IVF-forløb

Her min hjemmegooglede, fertilitetsnørdede redegørelse for hvad der sker med hormonerne fra ægløsningssprøjte og frem til BP. Nyd den - med et gran salt til..
I en naturlig cyklus er det LH og FSH, der får folliklen til at briste, dvs skaber ægløsningen. Den tomme follikel (corpus luteum/ gule legeme) begynder herefter at producere både østrogen og progesteron.
Progesteron og østrogen er begge hormoner, der stimulerer væksten i livmoderslimhinden. dvs de forbereder slimhinden på at 'tage imod' et befrugtet æg. Det er også dem - eller faktisk vist især progesteron - der giver ømme bryster og oppustethed som PMS symptomer. (Østrogen findes i systemet allerede et stykke tid inden ægløsning, progesteron dannes kun efter ÆL). En uge efter ÆL er progesteron og østrogen på deres højeste niveau.

Hvis ægget ikke bliver befrugtet forfalder det gule legeme og østrogen- og progesteron-niveauet falder drastisk. Det får slimhinden til at blive afstødt (det sker faktisk pga progesteron withdrawal) Pludselige fald i østrogen-niveau giver væsentligt humør-fald.

Hvis ægget bliver befrugtet og implanterer sig, starter HcG produktionen (det er da noget, vi ved). Det gør den på 9. dagen efter befrugtning. HcG stimulerer det gule legeme til at fortsætte produktionen af østrogen og progesteron.
Det virksomme stof i ægløsningssprøjten er HcG.  Det vil altså sige, at HcG, foruden at provokere ægløsning også stimulerer det gule legeme yderligere. Det gule legeme pumper altså østrogen og progesteron ud for fuld kraft. OG. Ved IVF er der jo ikke ét gult legeme. Der er 5-10-15-20 gule legemer, der står og pumper hormoner ud. Halløjsa knaldhamrende ømme bryster og oppustet mave.

Og så er det jo lige, at vi også skal have nogle stikpiller. Med hvad? Med progesteron selvfølgelig. Og ude på Trianglen får vi sgu også lige nogle tabletter. Med østrogen. Her er det at jeg begynder at have lidt svært ved at forstå behovet for mere østrogen og progesteron. Men altså bring it on, siger de små høns, der er villige til hvadsomhelst.

Efter 7-10 dage er HcG'en fra ÆL-sprøjte ud af systemet. Det vil sige at på dette tidspunkt stopper stimuleringen af de der 5-20 gule legemer. Ø og P styrtdykker. Man bliver akut nedtrykt.

I mit tilfælde betyder det at senest på CD 21 var det slut med kunstig HcG. Østrogen styrtdykke. På CD 22 så man mig med pludselig og voldsom nedtur. Ifølge teorien starter den gravides HcG-produktionen på hvad der svarer til min CD 23 (men selvom det ikke omtales sådan de steder jeg har læst, MÅ det være +/- en dag - vi ved jo at implantationen kan ske før eller senere (eller hvad?)). På CD 23 så man mig lalle rundt som en lykkelig tosse.

Jamen er det ikke fantastisk. Det passer så godt. Jeg skal nok lade være med at opfatte det som det vilde graviditetstegn, men jeg er virkelig fascineret af det, jeg har lært om hormoner i aften.

Og som en lille ekstra lækkerbidsken. Med Max havde jeg et vildt højt HcG-tal. 841 faktisk. Jeg studsede over det, da Maria lagde en HcG-udviklingstabel op den anden dag. Her er max-værdien 14 dage efter ÆO ca 450. Og jeg kom i tanker om, at jeg fik min BP ret sent dengang. Jeg kiggede netop nu tilbage i min blog og konstaterede at jeg fik BP på CD 31. Og hvis man regner med en fordobling per dag, svarer det til at min lille Max begyndte at danne HcG på... tada.... CD22. Jamen undskyld mig, det er sgu da totalt fascinerende.

Vi er nogle maskiner, piger. Rent clock work.

Hvorfor kan man ikke læse mere af det her på klinikkernes hjemmesider? Kender de slet ikke deres kundegruppe?

En sag mere. En almindelig graviditetstest registrerer HcG niveau på 25. Det tager 5 dage, at nå fra 1 til 25. Hvis vi regner med at hCg-produktionen starter CD 22/23 (for cyklus på 28 dage), burde man først kunne teste positivt på CD27/28. Men viden blandt BIB-eksperterne siger 10 dage efter befrugtning. Dvs CD25. Det giver fin mening hvis man tillader lidt margin for implantationstidspunkt..

Jeg ved intet om hormoner, så ret mig lige, hvis der er noget, jeg har misforstået. Og tilføj meget gerne mere viden. Viden er magt. Eller... måske bliver man ikke gravid af viden, men viden gør klart ventetiden  sjovere.

CD 23

Halløjsovs, så skal jeg da lige love for at vinden vendte. Det er totalt bizart. Jeg har været i så stjernegodt humør i dag at det grænser til det euforiske. Det er SÅ mærkeligt. Der er ikke nogen tvivl om, at det er ren biokemisk lykke, jeg oplever i dag. Jeg ville ønske, jeg vidste noget mere om hormoner, så jeg kunne tolke på de vilde udsving, jeg har haft de sidste to dage. (det kan godt være, at det er mere end hvad fertilitetsgoogling kan klare, men mon ikke det er et forsøg værd..)

Noget er der sket, som har skabt et ret pludseligt skift. Første skift kunne handle om, at ægløsningssprøjten var ude af kroppen. Det ville give mening, synes jeg.

Arj.. who am i kidding. fertilitetsgoogling, here i come....

Halvvejs

Så er det blevet CD 22 og der er 7 dage til blodprøven.

I dag synes jeg overstimuleringssymptomerne er aftaget lidt. Jeg ligner stadig en gravid i 5. måned, men jeg har mindre ubehag ved det og b-rysterne er ikke helt så højspændte.

Til gengæld skal jeg lige love for, at hormonerne har fået fat i livsglæden i dag. Jeg er i så hamrende dårligt humør. Mener at huske, at jeg mere eller mindre altid har det sådan på det her tidspunkt af behandlingen.

Det sker samtidig med at den velkendte mens-murren er begyndt i dag. Nu og da føles det virkelig som om, det er mens, der kommer. Men gudskelov kender vi jo den følelse efterhånden og ved, at den intet betyder. Mens kommer ikke nu. Men mens-murren er heller ikke graviditetstegn. Det er fucked-up-underliv-på-hormoner-tegn.

Men der er sket et markant skift fra i går til i dag. Det kunne da være interessant at vide hvorfor.

CD 21 status

5 dage efter oplægning
7 dage efter ægudtagning.
9 dage efter ægløsningssprøjte
8 dage fra BP

Hvis nogen skulle være i tvivl efter at have set antallet af indlæg herfra, så obsesser jeg rimelig meget. Jeg har ikke på noget tidspunkt her i lillebrøster-forløbet været så overfokuseret. I virkeligheden er den primære årsag til det, at jeg i disse uger sidder og skriver hele dagen og så bliver fertilitetsgoogling til en kærkommen undvigemanøvre. Det skal nok nå at blive rigtig træls.

Ellers er status bare at jeg er overstimuleret. Jeg har det ikke så dårligt som i går, men jeg er helt vildt oppustet. Jeg kan ikke huske hvor langt jeg var henne sidst jeg så så gravid ud. Men det var helt sikkert i den fase hvor man er begyndt at flashe graviditeten og gå i ventetøj...

Jeg er én stor hormon-opspændt kødpakke. Alt strutter. Det giver ikke mening at tale om symptomer her. Jeg er ved godt mod og selvom jeg virkelig ikke bryder mig om at være overstimuleret, vil jeg jo helst heller ikke have at den ækle følelse forsvinder.

Overstimulering III

What Causes Ovarian Hyperstimulation Syndrome
Some enlargement of the ovaries is normal during fertility drug treatment. With ovarian hyperstimulation syndrome, though, the ovaries become dangerously enlarged with fluid. This fluid can leak in to the belly and chest area, leading to complications. But the majority of the fluid doesn't come from the follicles themselves. Most of it comes from blood vessels that are "leaky" due to substances released from the ovary.
/jeg er vel næppe den eneste, der synes dette er virkelig klamt/

Symptoms of Ovarian Hyperstimulation Syndrome
As noted above, ovarian hyperstimulation syndrome can only occur after ovulation has taken place. Symptoms may occur a few days after ovulation or IVF egg retrieval or they may not show up for a week or more after ovulation.
Mild symptoms include:
•Bloating
•Mild pain or discomfort in the abdomen
•Mild weight gain
•Mild nausea
•Diarrhea

More serious symptoms include:
•Rapid weight gain, more than 10 pounds in 3 to 5 days.
•Severe abdominal pain
•Severe bloating
•Severe nausea (so much that you can’t keep down any food or fluids)
•Dizziness
•Trouble with urinating
•Shortness of breath
•Rapid heartbeat

If you develop a mild case of ovarian hyperstimulation syndrome, you probably won’t need special treatment.
Here are some things you can do at home to feel better:
•Take over-the-counter pain relievers, such as Tylenol.
•Don’t overexert yourself; take it easy while you recover.
•While you shouldn’t overexert yourself, you should maintain some light activity. Total bed rest can increase the risk of some complications.
•Put your feet up. This can help your body get rid of the extra fluid.
•Sex should be avoided until you feel better. Sexual activity may increase your discomfort, and in the worst case scenarios, may cause ovarian cysts to leak or rupture /yikes!/.
•Don’t drink alcohol (as if you would when you’re trying to get pregnant!) or caffeinated drinks, such as coffee /oooops!/, colas or caffeinated energy drinks.
•Do drink plenty of fluids, around 10 to 12 glasses a day. Drinks with electrolytes, such as Gatorade, are a good choice.
/sært at der intet står om proteinholding mad../

PS: Jeg har læst andre steder, at hormonerne også ofte forstyrrer fordøjelsen på forskellige måder. Så fik vi lige det på plads.

Overstimulering II

Jeg var overstimuleret med Max i sin tid.  Jeg fik taget 21 æg ud og det efterfølgende døgn tog jeg 6 kilo på. Ægoplægningen var næsten umulig af samme grund.

I denne omgang er det overhovedet ikke faldet mig ind. Jeg fik faktisk lidt for lidt stimulering ifølge ÆU-lægen. Æggene var lidt små. Og jeg fik jo kun taget 9 ud.

Ganske vist var de 9 alle fra højre æggestok fordi den venstre (midlertidigt forhåbentlig) havde sat sig fast bag livmoderen. Og selvom æggene af den grund var ekstra små i venstre side, har der jo nok været et tilsvarende antal der.

Men hjælp mig her... er det ikke sådan, at opsvulmetheden skyldes de tømte follikler?  At de fyldes med vædske igen efter tømning? Så burde det jo være lige meget, hvor mange ikke-tømte follikler, der er.

Men kan man have overstimulering uden at have fået mange æg ud? Sech, du har da ikke fået store mængder ud de gange, du har været overstimuleret, vel? Og du har også oplevet at symptomerne først kom en uge efter oplægning. Det er helt syret, synes jeg. Hvilken forklaring har du fået?

Jeg ringede faktisk til klinikken efter jeg havde skrevet det tidligere indlæg. Det var først mens jeg skrev det, at det gik op for mig, at jeg faktisk var overstimuleret. På klinikken lød de lidt forundrede, men sagde dog at det ikke var usædvanligt. At jeg skulle få drukket en masse her i aften og ringe i morgen tidlig. Jeg havde næsten ikke drukket noget hele dagen, så måske er det virkelig bare det.

Den gør mig i virkelig skidt humør den massive følelse af oppustethed og ubehag. Det er vel fordi, det i den grad understreger, at det er krasse sager med de hormonkure. Og det gør det  så meget mere elendigt, hvis der intet kommer ud af det.

overstimulering?

Ømheden fra ÆU er aldrig helt gået væk. Jeg går stadig og har lidt ondt. Og de sidste 2 dage har jeg virkelig følt mig overstimuleret. Min mave er stor og oppustet og fuld af ubehag. Her sidst på eftermiddagen er det lige før det trykker sådan lidt op i brystet som når man er (høj)gravid.

Men det er sgu da mystisk. Jeg havde jo overhovedet ikke overstimuleringssymptomer op til ÆU. Eller efter ÆU. Og jeg fik for hulen kun 9 æg ud.

I første omgang har jeg selvfølgelig leget med tanken om, at det er gode tegn (as if her 4 dage efter ÆO). Men nu begynder jeg at blive lidt bekymret. Kan noget være gået galt? Eller er det bare post-ÆO-hormonerne, der giver problemer.

Erfaringer søges? burde jeg i virkeligheden ringe til klinikken?

3-dobbelt chance = 3-dobbelt skuffelse?

Det er faktisk noget lidt farligt noget at få 3 æg lagt op. For man .. eller jeg.. føler de da umuligt kan gå til grunde alle tre. Jamen, alle tre, det kan de da ikke..! Og sådan vokser ens håb på en måde, der slet ikke står i noget rimeligt forhold til hvor meget sandsynligheden for succes vokser.

PS:graviditetschancer på 2-cellede

Forresten: jeg googlede selvfølgelig det med de 2-cellede i formiddag. Jeg brugte ikke super lang tid på det så jeg har givetvis ikke fundet alt hvad der er (!), men jeg fandt en lille forstemmende snas statistik.

Af alle IVF-graviditeter er 85% skabt af 4-cellede lagt op på 2.dagen.

Vores ægoplægningslæge købte den ikke rigtigt. Og jeg må tilstå at den kommer fra et norsk debatforum og er uden henvisning. Men dér har i den.

ægoplægning - ikke så skidt endda

Vi forlod Trianglen i højt humør efter ægoplægning i eftermiddag. Det så jeg godt nok ikke lige komme. De er fantastiske derude. Det er de virkelig. I hvert fald sammenlignet med Riget (som jeg ellers elsker) og Copenhagen Fertility Center (hader-hader).

De fik mig overbevist om, at det faktisk var en god høst. Først og fremmest: den ene 2-cellede havde siden i morges delt sig til 4-cellet. Og det betyder SÅ meget for mig at vide, at den ikke bare allerede var gået i stå, død og færdig, inden den blev lagt op. Den 4-cellede med den heftige fragmentering, var blevet meget pænere og havde faktisk ikke mange fragmenter mere, afbrød laboranten lægen, mens han var ved at give status (ja, den vej kan det åbenbart også gå..). Og den sidste var uforandret - en pæn 2-cellet uden fragmentering. De er alle kommet op. Og det er ikke perfekt, men det er da langt fra håbløst. Jeg blev simpelthen så glad og lettet. I det hele taget var det sådan en god oplevelse derude.

Og, de har altså lækker teknologi på Trianglen. Jeg kan sgu seriøst godt lide, at jeg får lov til at se mine 4- og 2-cellede børn på storskærmen inden de bliver lagt op. Jeg har set dem med mine egne øjne. Set de fine 2 og 4-delte mønstre. Set fragmenteringen. Set dem blive suget op i sonden. Og set sonden komme tom tilbage i petriskålen.

Seriøst, min E taler tit om, at han ikke rigtig tror på, at de overhovedet lagde æg op ude på CFC. Her så vi det.  Og det gør virkelig en forskel. Jeg bliver helt varm om hjertet ved tanken om det jeg så i petriskålen. Jeg kan godt høre, at det lyder skørt, men sådan er det. (som Max siger: Sådan er det. Ikkoss mor? Sådan er det)

Vi snakkede længe med lægen, som gav os alle mulige bonusinfo og statistikker med på vejen. Feks denne: statistisk set bliver æg, der er sene om at dele sig til piger. Ha, vi vil så gerne have en pige og statistisk set har jeg to pigeæg i livmoderen lige nu (med mindre selvfølgelig den anden 2-cellede bare er gået i stå).

Er det ikke fantastisk: der er glæde, lettelse og forhåbning i den her gamle subfertile krop her til aften. Det havde jeg slet slet ikke regnet med. Så nu nyder jeg det lige så længe det varer.. Ahhh

Gravid på 2-cellede?

Vi skulle have lagt æg op i morgen på 3. dagen. Jeg ved ikke helt, om det er fordi sådan gjorde vi de 2 gange på Riget, hvor jeg blev gravid. Eller om de pga min alder gerne vil have bedre muligheder for at vælge de rigtige æg. Måske begge dele.

I dag ringede de så fra Trianglen og fortalte, at af de 8 vi fik ud, har kun tre delt sig. Og status på dem er, at der er 2 2-cellede og en 4-cellet med voldsom fragmentering. I og med at der således ikke er noget at vælge imellem, synes de bare vi skal få dem sat op i dag.

Det er fandme da en elendig omgang. Øv!

Egentlig ville jeg måske hellere vente til i morgen og se om de holder op med at dele sig. Jeg gider altså ikke gå rundt med dem i 14 dages håbefuldhed, hvis de allerede går til mellem i dag og i morgen.

Suk.

Er der nogen derude, der er blevet gravide på 2-cellede?

Lillebrøster Take Five

I dag har vi fået raget 8 æg ud af det gamle lasede underliv ude på Trianglen. Min venstre æggestok har været sat helt ud af spillet i denne cyklus så de 8 kommer alle fra højre æggestok.

Ægoplægning på fredag.

Jeg har ikke fulgt en eneste af fertililtetsreglerne denne gang. Jeg har faktisk svinet med min krop. Nu skal jeg nok opføre mig pænt de næste 2 uger.

Påske-surprise

Jeg var til scanning i morges på 6. stimulationsdag.

Mens jeg var i gang med benklæderne bag gardinet spurgte jeg lægen til min æggestokkestatus. Ytrede min undren over at jeg, modsat tidligere, kun havde 4 æganlæg på hver side i denne cyklus, når nu mine hormontal er så fine.

"Ja, sagde lægen, det er lidt overraskende. Med et AMH på 13 ville man forvente flere æg."

Mig på på briksen. Han roder rundt, tøver og undrer sig. Måler hist og her. Nogen småkravl. Men...en på 13mm... En på 18 mm. "undskyld hr læge, sagde du 18mm??? Det er da ikke spor godt - den er jo klar til ægløsning"

"Nej det ser ikke så godt ud. Der er meget stor spredning på størrelserne. Du må godt komme ned"

Efter scanningen kunne han fortælle at foruden den dårlige spredning på æggene, ser livmoderslimhinden ud af H til. Slet ikke sådan en fin 3-lags-hinde. "Siger du, at vi skal afbryde, hr Læge?" "Ja, jeg er bange for at det er det, jeg må anbefale. Nogle gange har man bare en skod-cyklus" siger han og ser slemt beklemt ud.

"Jamen hvorfor? Har man slet ikke noget bud på, hvorfor det pludselig ser sådan ud? Jeg plejer altid at få at vide, at min slimhinde er så flot"

" Hvornår afsluttede du behandling på CFC? - Nå ok, så er det ikke fordi du stadig er påvirket af stimuleringen derfra"

"Slet ikke noget bud, så? Er det bare tilfældigt?"

"Nej, det mest sandsynlige er, at du havde en snert af en graviditet i sidste cyklus. Det er også derfor du ikke har haft flere æganlæg"

..
..
..
..

Og ja, sådan er det. Mens to dage forsinket og startede med sort snask i stedet for blod. Præcis ligesom ved min MA i sin tid. 

Hele tre overraskelser på en gang.

Glædelig påske

ædle sager af lidt ældre dato

Åh ja, man kan få kørt sig selv op i det røde felt.

Jeg ringede lige til (de flinke mennesker på) Trianglen.

• Nej, mit FSH er ikke 13 (- SGU DA)
• Det er 7,9 (= PERFEKT)
• Det er mit AMH der er 13 (= PERFEKT)

Ha ha, den biologiske alder på mine æggestokke er LAV

Pyha, da. Så begraver vi stridsøksen. Indtil jeg lige får gravet noget andet snask frem, som jeg kan gå i panik over.

gammelt bras

Jeg kan ikke huske, at mine hormontal har været diskuteret i vores tidligere behandlinger. Så det har vel altid været fint nok. I hvert fald har lægerne altid været begejstrede for mine såkaldte ægreserver og sagt at der er meget lang tid til jeg går i overgangsalder (gys)

Derfor var jeg sgu ærligt talt lidt chokeret over min ringe ægproduktion som jeg nævnte i går. Og nu har jeg så brugt en halv aften på at forsøge at forstå, hvad det var den flinke læge sagde om mine hormontal. Hvorfor hulen spurgte jeg ikke. Han sagde 13 eller 14. Og jeg går ud fra at det var FSH-niveau, han talte om. Og her kan jeg så læse mig til at med FSH over 15 er man en lost case. Det skal helst være under 10. Jeg er med andre ord ret tæt på at være en lost case lige pludselig. Whaaaaaat??!!
Men jeg kan også læse mig til at det gælder for FSH på dag 3 (eller inden dag 5 i hvert fald). Jeg fik taget blodprøven på dag 8. Kan det så overhovedet bruges til noget? Er der nogen af jer derude, der ved noget om det her?

" A normal FSH on day 8 will be less than 8"
"I was told that my fsh level is 14.5 and there's no way I can use my own eggs. On day 3 my level was 11.9, and on day 10 it was 14.5. (clomid challenge)."

en-to-tre-Elonva

Så har jeg fået skudt en ordentlig omgang corifollintropin alfa i maven - nok til at holde stimuleringen oppe til på fredag hvor jeg skal scannes anden gang.


Omkring 4 æganlæg på hver side. Det er elendigt. Da vi lavede Max havde jeg altid mindst 10 anlæg på hver side. Dengang var jeg lige blevet 36. Nu er jeg 40. De lyver tilsyneladende ikke om det med alderen.


Jeg er stadig sur.

Suk

Mens kom med tilstrækkelig forsinkelse til at jeg nåede at have et lille døgns tid, hvor det spinkle håb faktisk blev til en slags tro. Jamen er det ikke utroligt. Jeg er ikke det man ville kalde en ukuelig optimist, så jeg bliver rystet over at jeg lader mig rive med på den måde.

Resultatet er selvfølgelig, at jeg er røget ned i et kæmpe sort hul inden vi overhovedet er begyndt på behandling. Og jeg kan slet slet ikke holde ud at skulle starte. Jeg er en lille hund, der presser mig mod gulvet i dag.

Jeg hader det her. Har jeg nævnt det.

Endnu en gang sidste gang

Jeg har ikke fået menstruation i dag. 28. dag er ellers normalt mine seneste mens-dag. Siden mandag har det føltes som om mens kom hvert andet øjeblik. I kan godt høre det ikke? Jeg føler håb. Endnu en gang. Endnu en gang det sidste håb om en graviditet frembragt hjemme i sengen, bare ham og mig.

Det er utroligt at man kan blive ved. Fuldstændig utroligt.

nedtælling til nedtælling

Jeg er så hamrende sur. Noget i stil med 10 gange værste PMS fra helvede. Mens er på trapperne og så, lige om lidt, starter alt det lort igen. Alt det elendige møg-lort. Jeg er på forhånd rasende over nederlaget, over kampen med de ambivalente følelser, over det skyldfyldte håb.

Kamp-gejst? Måske i morgen

Det kan kun gå galt

Det her kan man kun gøre én gang. Der kan umuligt være mere dejlighed tilbage til en nummer 2.

censurerede kommentarer. undskyld undskyld undskyld

Har lige fundet en stor bunke kommentarer fra det sidste halve års tid, som kære med-bib'ere har skrevet, men som aldrig er blevet udgivet. Ved ikke hvordan hulen 'moderer kommentarer'-funktionen var blevet sat til her.

UNDSKYLD!
og
ØV!!


(gad vide om noget lignende er skyld i at adskillige lange kommentarer jeg har lagt ovre hos Sechen ligesom bare forsvandt..)

Copenhagen Fertility Center er død. Længe leve Trianglen!

Nå men nu har vi omsider været til samtale ude på Trianglen. Alt var så diametralt modsat vores oplevelse af Copenhagen Fertility Center. Og det var godt.

I næste cyklus regner vi så med at tage et nyt forsøg. På præcis samme måde som på Riget i sin tid. Det præparat, som vi var med til at teste i forsøget på Riget er nu frigivet og på markedet, så vi kan få det igen. Det gør mig lykkelig. Blev jo altså gravid med det i begge forsøg. Og det er da også en slags fordel at man kan springe 6 kanyler over undervejs.

Det er over et halvt år siden vores sidste forsøg. Forklaringen er vist nok ret enkel - selvom det bestemt ikke altid har føltes enkelt. Jeg har for meget stress med mit arbejde og det har givet mig en fornemmelse af ikke at kunne magte mit liv. Jeg har slet ikke været i stand til at rumme tanken om et barn mere, fordi jeg i forvejen kun lige akurat synes at jeg kunne holde roret i vandet. Det er en meget meget ubehagelig fornemmelse. Og selvom jeg rationelt synes det er fuldstændig forfærdeligt, hvis Max skal have et helt liv uden søskende, fordi jeg lige havde et par år, hvor jeg ikke kunne bunde i mit arbejdsliv, så er det svært at handle på det, når man bare virkelig virkelig ikke har lyst.

Men nu går det efterhånden lidt bedre. Og der er alle mulige ting, jeg kan rumme igen. Herunder behandling og en lillebitte tanke om en baby. Men det er stadig ikke noget, jeg tænker meget på endsige decideret længes efter. Men altså..hell... vi ved jo allesammen at der også er noget forsvarsmekanisme involveret i det.

Behandlingsstart omkring 22. marts..