Ord

Inspireret af Monica kommer her vores ordliste:

Nej
Ja
Far

Det har været Max' ordforråd i et par måneder. Og han ved ikke hvad noget af det betyder.
Så hos os er der et stykke vej endnu.

Max siger nej til alt hele tiden. Det betyder vist bare 'jeg har forstået at det er meningen jeg skal reagere på det du siger med en eller anden form for lyd' Men han er SÅ sød når han gør det. For han ryster altid ivrigt på hovedet og siger nej på sådan en ikke særligt resolut 'aaj'-måde. Som lyder meget 'hør lille ven, det synes jeg ikke er nogen ret god ide' Hmmmm gad vide hvor han får det fra..

Meget afslørende. Jeg er sikker på at man kan høre på det der 'aj' , at der ikke bliver talt med ret store bogstaver hjemme hos os.

Og så er der dyrelydene. Vi har haft meget med at 'den faaaarlige løve siger Ggrrrrraaaarr'. Og nu siger alt 'Gggrrrrrraaaarr'. Mus, kaniner, fugle, elefanter. Det betyder vist bare 'dyr'

Monica skrev også om at tale i telefon. Det gør Max også og med mange forskellige ting. Sit termometer især. Men han har ikke helt forstået det, for han holder 'telefonen' helt omme i nakken. Det er så skægt. Det har slet ikke noget med øret at gøre for ham.

Så svært, så enkelt

Kan det virkelig passe, at det er så enkelt. Efter mit indlæg om en vanskelig tid med Max har jeg de sidste to dage gjort mig umage med at være mere tæt med ham. Brugt mit begræsede overskud på det i stedet for hverdagens praktiske gøremål. Og vupti, problem løst. Igen er hønen og ægget-spørgsmålet uafklaret, men det væsentlige er jo at det fungerer.

Er det mig eller ham der er vanskelig?

Jeg synes det er svært med Max for tiden. Der er så meget vræl og brok hele tiden. Og jeg kan mærke at jeg er enormt anspændt, når jeg er alene med ham. Frygter lidt de morgener hvor jeg er alene om at få ham klar og ned i vuggeren. Frygter hans gråd-anfald og har hele tiden lyst til at ty til de nemme løsninger, som jeg ved virker, men som også er et skråplan.

Fornemmelsen af at være anspændt og nervøs omkring sit barn er frygtelig. Og det har altid været Parenting 101 for mig, at man for alt i verden ikke må være bange for sit barns gråd. Så jeg er virkelig ked af det her.

Det der især er skræmmende er spørgsmålet om hønen og ægget. Er sandheden i virkeligheden den, at jeg er i underskud pga phd-pres, der er meget intenst for tiden, så jeg ikke rigtig kan håndtere ham. Og at han kan mærke mit underskud sådan at det gør ham forvirret og dermed vanskelig?

En indikation, der kunne pege i den retning er, at hverken faren eller vuggeren oplever ham som specielt pjevset for tiden.

Puha det er slemt at tænke på.

Jeg hader iPhone

Virkelig hader. Som i AAAAAARRRRRRRRRRGGGGGGHHHHHHH

Min E, der i forvejen brugte pænt lang tid hver dag på liiiige at tjekke nyheder - mest sportsnyheder selvfølgelig - sidder nu med den fucking iPhone og holder sig opdateret om ligegyldigheder døgnet rundt. Og jeg kan virkelig ikke holde det ud.

Det er en sindssyg mani og jeg tror slet ikke han er klar over, hvor mange timer han er oppe på at bruge på det hver dag. Tid der kunne være brugt på noget andet. For tid er ikke noget vores husstand har i overflod.

Grrrrrrr

Nu med gå-sele

Max er helt tosset med at færdes på egne ben, så nu er der købt gå-sele. Jeg håber det hjælper. For sandheden er, at det har været en pestilens hele ugen. Han vil ikke sidde i klapvognen -og det kan man jo sådan set godt forstå. Bevares, han accepterer det da, når man først har fået tvunget ham deri og holdt ham nede med knæene for at få spændet låst, og lagt øre og hjerte til hans meget høje og helhjertede protester.

Men det er også en pestilens at gå med ham. Man er nødt til at holde i hans hætte for at have en art styr på ham og så vil han selvfølgelig hele tiden alle mulige steder hen, som ikke er i den rigtige retning. Og jo, det kan man jo bare gå med til, men kun i et vist omfang, for man er jo for hulen nødt til at ende derhjemme på et eller andet tidspunkt. Og man kan ikke nødvendigvis gå ind i tatoo-shoppen med en 1-årig. Eller lignende.

Og Max bliver stik-tosset. Han smider sig på gaden og skriger som om han har fået tæsk. De første par anfald går hurtigt over, men til sidst kan han ikke holde op med at græde og man må slæbe 13 skrigende og strittende kilo hjem og op på 3. sal, hvor han stadig har svært ved at falde til ro.

Så var det alligevel nemmere med klapvognen. Men det er da synd for knægten ikke at få lov til lidt eventyr, ikke?

Jeg tror måske, at det stresser lidt, det med at færdes i verden på egne ben (kender det godt) Måske er det derfor han bliver så hysterisk/ulykkelig.

Jeg synes det er svært for tiden. Rigtig svært faktisk. Der kommer snart et indlæg om det der med at 'opdrage' de små. En gå-sele løser nok ikke problemet..

1½ time på den ene side, 1½ time på den anden

De sidste to nætter har Max for første gang i hele sit liv besluttet at natten er overstået kl 03.
No way, vil han sove mere. Puuhhhhh efter sådan en nattesøvn på 3-4 timer er man groggy.

Please, lad det ikke være en ny vane.

Til alle dem, der har børn, der altid sover så dårligt: Mit hjerte går ud til jer...

For gammel

En kollega har netop fortalt at hendes bror og svigerinde venter et nyt barn. Ikke planlagt.
"og altså.. de er 72'ere så ... ja, de tænker jo at det nok bliver lidt hårdt"

Slet skjult indvending fra søsteren om, at når man er 38 så er man for gammel til at få børn.

I guder hvor er der mange mennesker i verden, der elsker at dømme alt det ude, der ikke lige ligger akkurat i centrum af det gennemsnitlige.

Slingrer ned ad Vestergade - og det er forår

Stor milepæl i går. Stor begivenhed

Max pilkede begejstret op og ned ad fortorvet foran vores ejendom. Mens han lo og lo. Det er kæmpe-stort. Han har hidtil nægtet at have fødderne på jorden udendørs - med undtagelse af en lille smule på legepladser, hvis bølgerne går højt. Nu har han krydset den bro og så kan han ikke få nok.

Han gik selv det meste af vejen ned til vuggeren her til morgen. Skubbende sin klapvogn.
Stoooor dreng!

Det er ekstremt surrealistisk, kan jeg godt fortælle. At se sin lillebitte pussenussebaby gå ned ad gaden på egne, let ustabile ben i de store støvler. Meget, meget sært.

Selvfølgelig følger der også bekymringer med. For der er fart over feltet. Og han nægter at holde i hånd. Hvis man tager hans hånd smider han sig straks fladt ned på jorden. Han er en meget viljestærk dreng. Jeg tænker på at skaffe en gå-sele. At det er lidt ugleset i vores generation generer mig ikke - set med mine øjne er det en måde at give Max frihed på, ikke tage den fra ham. Men hvis selen forhindrer at han lærer at passe på når han færdes på gaden, så er det jo ikke smart...

Meninger modtages gerne

med bævrende knæ

Jeg har taget et afgørende skridt her til morgen. Jeg har ringet til fertilitetsklinikken. Gisp! Jeg skulle bare høre hvad lillesøster-frost proceduren er. Forestillede mig at det tog lidt tid at sætte gang i hele det tunge system igen.

Men nej. Henvisning fra lægen og så 'må du hellere ringe sådan 14 dage inden'

Hahahaha undkyld, men det er sgu komisk. 14 dage inden!! I princippet kunne jeg få lagt æg op i næste cyklus. Når man har været vant til vente-vente-vente-vente-til-man-blir-sindssyg, så virker det helt vildt.

Jeg skal ikke noget i næste cyklus - det er helt sikkert- men jeg glæder mig. Først skal jeg have ryddet op i min krop. Stress først og fremmest. Phd'en skal ud ad døren. Og bagefter skal der luftes grundigt ud. Væk med stress-smøger og rødvin, ind med frugt, grøntsager, motion og solskin. Jeg glæder mig rigtig meget til at bruge sommeren på at gøre koppen klar til lillebrøster.


Hihi blev helt fjolleglad...

Fjernsynsseere, forarg jer!

Egentlig synes jeg ikke den er ret god, dokumentarfilmen Den mørke side af chokolade, som blev vist på DR2 her til aften. Men man bliver rørt, rystet og forarget. Hvad kan man gøre som forbruger? Man kan gøre netop det. Blive berørt, rystet og forarget. Det betyder noget. Også selvom man bare sidder i sin sofa og er forarget sammen med sin mand. Man skal ikke undervurdere masse-forargelsens magt.

Max' første togrejse

Max og hans far har netop sat sig på IC-toget på vej mod farmor i provinsen. Der skal de være et par dage. Jeg føler mig en lille smule misundelig, men først og fremmest rigtig glad ved tanken om mine to mænd på Max' første togrejse på en smuk smuk forårsdag. De får det rigtig hyggeligt er jeg sikker på og mon ikke de også kommer til at smelte et par gammeldamehjerter undervejs.






Jeg skal benytte lejligheden til at arbejde helt uforstyrret et par dage og det glæder jeg mig til.

Note 1

Max har været rask i lidt over 3 uger nu. Det har været skønt. Og der er sket så meget med ham. Han bliver sjovere og sjovere.

I går morges da han vågnede mellem os i dobbeltsengen (!) var det første han gjorde at give først sin far, så sin mor et smækkys lige midt på munden. Bedre start på dagen kan man ikke få.

Han sluttede dagen med ikke at kunne falde i søvn. Han prøvede faktisk. Lagde sig mange gange ned med lukkede øjne, men satte sig op igen hvert 7. minut og ruskede i mig, der lå ved siden af. Da jeg efter en time på den måde gav mig, tog hans flaske og rejste mig for at fylde den igen KLAPPEDE han. Hva så mor, hvem vandt? SÅ frækt! Og umuligt ikke at grine af.

(Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med små hyppige noter fra Max' hverdag. Jeg skriver dem ikke ned andre steder og vil gerne have en lille log (inspireret af Sofie))

evas fødsel

Jeg skrev en kommentar ovre ved fru larsen, som jeg så indså måske alligevel ikke hørte til der. Så nu kommer den på eget turf i stedet.

Evas fødsel lyder som en meget hård omgang. Og jeg bliver faktisk lidt harm. Hvorfor skal jordmoderen stritte imod ifht epidural? Hvis ikke hun havde været modvillig havde fra larsens lange sidste udvidelsesfase været nem. Og hvem ved hvilken indvirkning det havde haft på selve fødslen. Måske ingen, men jeg kan bare ikke snuppe at man skal KÆMPE for at få en epidural, som man på forhånd har besluttet, man vil ha. Man hører den historie lidt for ofte. Når man nu opdrager gravide til at tro, at det er en beslutning, de selv kan tage, så synes jeg det er totalt uacceptablelt at jordemødrene ikke respekterer beslutningen no questions asked. Og hvad er det for noget med at suget ikke virkede? Helt ærligt!! Ved min fødsel måtte de prøve tre hjertemonitor-dimser før de fandt en der virkede. Som minimum kan man vel rutinemæssigt tjekke at udstyret virker. Jesus!

Man kommer næsten til ønske sig privatisering af sundhedssektoren. Hvis ikke lige det var fordi det selvfølgelig er en virkelig dårlig ide.