søndag den 14. marts 2010

Note 1

Max har været rask i lidt over 3 uger nu. Det har været skønt. Og der er sket så meget med ham. Han bliver sjovere og sjovere.

I går morges da han vågnede mellem os i dobbeltsengen (!) var det første han gjorde at give først sin far, så sin mor et smækkys lige midt på munden. Bedre start på dagen kan man ikke få.

Han sluttede dagen med ikke at kunne falde i søvn. Han prøvede faktisk. Lagde sig mange gange ned med lukkede øjne, men satte sig op igen hvert 7. minut og ruskede i mig, der lå ved siden af. Da jeg efter en time på den måde gav mig, tog hans flaske og rejste mig for at fylde den igen KLAPPEDE han. Hva så mor, hvem vandt? SÅ frækt! Og umuligt ikke at grine af.

(Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med små hyppige noter fra Max' hverdag. Jeg skriver dem ikke ned andre steder og vil gerne have en lille log (inspireret af Sofie))

1 kommentar:

Diana sagde ...

Det er en dejlig idé! Jeg glæder mig til at læse dem alle :)
Han er bare sød den lille Max!