Nu med gå-sele

Max er helt tosset med at færdes på egne ben, så nu er der købt gå-sele. Jeg håber det hjælper. For sandheden er, at det har været en pestilens hele ugen. Han vil ikke sidde i klapvognen -og det kan man jo sådan set godt forstå. Bevares, han accepterer det da, når man først har fået tvunget ham deri og holdt ham nede med knæene for at få spændet låst, og lagt øre og hjerte til hans meget høje og helhjertede protester.

Men det er også en pestilens at gå med ham. Man er nødt til at holde i hans hætte for at have en art styr på ham og så vil han selvfølgelig hele tiden alle mulige steder hen, som ikke er i den rigtige retning. Og jo, det kan man jo bare gå med til, men kun i et vist omfang, for man er jo for hulen nødt til at ende derhjemme på et eller andet tidspunkt. Og man kan ikke nødvendigvis gå ind i tatoo-shoppen med en 1-årig. Eller lignende.

Og Max bliver stik-tosset. Han smider sig på gaden og skriger som om han har fået tæsk. De første par anfald går hurtigt over, men til sidst kan han ikke holde op med at græde og man må slæbe 13 skrigende og strittende kilo hjem og op på 3. sal, hvor han stadig har svært ved at falde til ro.

Så var det alligevel nemmere med klapvognen. Men det er da synd for knægten ikke at få lov til lidt eventyr, ikke?

Jeg tror måske, at det stresser lidt, det med at færdes i verden på egne ben (kender det godt) Måske er det derfor han bliver så hysterisk/ulykkelig.

Jeg synes det er svært for tiden. Rigtig svært faktisk. Der kommer snart et indlæg om det der med at 'opdrage' de små. En gå-sele løser nok ikke problemet..