Jeg er nødt til lige at poste en ny film. (Lånt fra Cato på min-mave) Simpelthen det bedste jeg har oplevet i adskillige dage...

apropos kvindelige forbilleder

Jeg elsker hende her

en pludselig erkendelse

Der er sket det dejlige, at jeg har fået noget af lysten til børn tilbage. Det føles så godt. Jeg kan faktisk nyde tanken om børn nogle gange. Jeg tør drømme en lille smule om det. En lille smule.

Samtidig er jeg blevet klar over, at jeg dybest set er skrækslagen for at få børn. Forestillingen om, at det er en fantastiske berigelse som kommer med smerte, smerte, smerte. Frustration og angst. Træthed, træthed, træthed. Mens jeg skriver dette, går det op for mig, at jeg måske nok har et større issue her, end jeg lige var klar over. For inderst inde tror jeg ikke på, at det er dejligt. Hold kæft mand... jeg er jo ikke sikker på, at jeg tror på, at jeg vil kunne elske mine børn.

Hold kæft mand.....


FOR FANDEN OGSÅ, MOR!

difference unites

Jeg er på en måneds kursusophold i London. I går i tuben så jeg en fantastisk smuk kvinde og blev helt opslugt af at iagttage hende. Hun havde kul-sort pagehår, en lang, buet næse med et lille hop på spidsen, øjenbryn i en høj, bred kurve, høje kindben, kantet kæbe og en bred mund. Hendes make-up var helt diskret og hun var iført en enkel hvid, kort-ærmet mohair-bluse med rund hals, diskret, men alligevel påfaldende fast og rund barm uder blusen, perlekæde og røde, korte negle. Meget Jackie Kennedy, vel egentlig. Hun var SÅ smuk og jeg kunne ikke lade være med at stirre på hende, for at finde ud af, hvad det var, der gav hende den skønhed. Hun sad helt ubevægelig og så frem for sig, med et lidt mut eller sørgmodigt udtryk, og trods hendes ubevægelighed var hun helt fantastisk yndefuld. Jeg grundede længe over, hvad det var der skabte den ynde, før det gik op for mig, at det selvfølgelig var en trans. Det jeg læste som ynde, var en kvindelig sårbarhed, der fyldte hele hendes udstråling, som ligesom sad i hver en fiber på hende, og ingen kvinde kan være helt så kvindelig som en mand.

Min absolutte yndlings-musikvideo er svenske The Knife's Pass This On Jeg ÆLSKER den. Dels har vi den fantastiske trans, som er helt ekstremt maskulin og feminin på samme tid og jeg kan ikke blive træt af at se på hende. Derudover har filmen en intens, sitrende spænding, som ikke aftager selvom man ser den 100 gange (tro mig, for jeg har set den 1000) og et smukt budskab. Den kan faktisk stadig få mig til at græde (men ok, det er sgu heller ikke svært). Og hvilken fabelagtig setting. Og så er det faktisk en god sang, med en fed tekst - i al sin enkelhed.
'I'm in love with your brother... When you two dance, oh what a dance. When you two laugh, Oh what a laugh'

Se den, se den, se den!


Den bør nok egentlig ses på fuld skærm. Det kan man her: http://youtube.com/watch?v=4Y33pYz8Pxo&v3

(Kunstnerne er faktisk et ungt bror og søster-par, der her viser deres ansigter offentligt for første gang. Det ER rent faktisk broderen, der danser med den smukke trans, mens søsteren er den blonde kvinde, der sidder ved bordet til sidst. Det er også hende, der synger.)

eks-veninden revisited

I sidste uge var jeg sammen med nogle veninder, jeg har fælles med eks-veninden. Jeg kan fornemme, at der ikke er nogen af dem, der har svært ved at forstå mit fravalg. Det er rart. Men de fortalte mig en nyhed

Hun er gravid.
Hun er fucking gravid
Hun må simpelthen være blevet gravid i første hug.
Aller-første-fucking hug

Jeg er ufatteligt glad for at jeg ikke er nødt til at være en del af det.
Jeg er taknemmelig for at jeg ikke skal høre hende fortælle mig det.
Det er ubeskriveligt.
Jeg beder til at jeg ikke løber ind i hende. Jeg vil ikke kunne holde det ud.
Jeg tigger og beder om, at der går mindst et par år før det sker.
Pleeeeeeaaaaaase

Men nu har jeg jo været nødt til at spørge mig selv: Var det derfor, jeg gjorde det forbi? Var det fordi, jeg så det komme? Var det skrækken for at jeg skulle se på og høre om hendes graviditet?

Jeg har ikke noget problem med andres graviditeter, men hendes ætser som syre i min krop. Jeg kan mærke det helt ud i armene hver gang jeg tænker på det.

"Aj, jeg håber bare, at jeg ikke bliver gravid før dig. Jeg ville bare slet ikke turde fortælle dig det"

Det blev du fri for.
Det blev vi begge fri for.

Jeg er rasende. Det er usympatisk, men jeg er bare edderspændt rasende.