I sidste uge var jeg sammen med nogle veninder, jeg har fælles med eks-veninden. Jeg kan fornemme, at der ikke er nogen af dem, der har svært ved at forstå mit fravalg. Det er rart. Men de fortalte mig en nyhed
Hun er gravid.
Hun er fucking gravid
Hun må simpelthen være blevet gravid i første hug.
Aller-første-fucking hug
Jeg er ufatteligt glad for at jeg ikke er nødt til at være en del af det.
Jeg er taknemmelig for at jeg ikke skal høre hende fortælle mig det.
Det er ubeskriveligt.
Jeg beder til at jeg ikke løber ind i hende. Jeg vil ikke kunne holde det ud.
Jeg tigger og beder om, at der går mindst et par år før det sker.
Pleeeeeeaaaaaase
Men nu har jeg jo været nødt til at spørge mig selv: Var det derfor, jeg gjorde det forbi? Var det fordi, jeg så det komme? Var det skrækken for at jeg skulle se på og høre om hendes graviditet?
Jeg har ikke noget problem med andres graviditeter, men hendes ætser som syre i min krop. Jeg kan mærke det helt ud i armene hver gang jeg tænker på det.
"Aj, jeg håber bare, at jeg ikke bliver gravid før dig. Jeg ville bare slet ikke turde fortælle dig det"
Det blev du fri for.
Det blev vi begge fri for.
Jeg er rasende. Det er usympatisk, men jeg er bare edderspændt rasende.
Herovre på den anden side...
9 år siden
3 kommentarer:
Hey knox
Velkommen tilbage i blogland efter ferien. Håber du nødt det BIGTIME!
Jeg forstår din vrede til fulde. Veninder som vi føler svigter os totalt. Man har haft noget sammen engang. Engang i tidligere tider krøb veninden ind under huden på en. Det er ikke engang sikkert hun selv vidste det.
Så står man der i sit livs største udfordring/krise og veninden viser en total mangel på forståelse for vores situation.
Jeg får sådan lyst til at fortælle dig historien om L.
Den kroniske singlepige L, der elskede sit singlepigeliv selv som 35-årig.
L som jeg fortalte om mine pinefulde følelsesmæssige erfaringer med ambivalens omkring andre graviditeter, som den allerførste af "veninderne", fordi hun i kraft af sin status som 1: næsten færdiguddannet psykolog og 2: singlepige, da måtte være et sikkert sted at åbne for den sårbare godtepose.
Og L.s annoncering af sin egen graviditet 4½ måned henne, da jeg fortale hende at jeg var glad for hun var blevet rask igen efter hendes træthedsperiode. Hun havde løjet non-stop i 2 måneder. Hun bildte mig ind hun var træt pga. at hun havde givet blod.
Bomben sprang hun henkastet mens vi var på vej ud for at købe julegaver i december. "ja, der var jo en grund til hun havde været så træt, sagde hun.
Jeg er 4½ måned henne. Kan du ikke se det på mig?
Hun havde en sweater på og jeg vidste ikke jeg skulle kigge efter en mave.
Jeg anede ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg var den sidste der fik det at vide. Hun kendte alt til mine følelser.
Jeg var rasende og jeg gennemførte shoppingen. Og jeg ved den dag i dag ikke hvorfor. Det var vel fordi jeg er(var) en "pæn pige"
Og så vidste hun i øvrigt ikke lige hvem af de to hun havde været sammen med som var far til barnet.
Den ene betalte allerede til et barn han ikke gad og den anden var sammen med en kvinde der ikke selv kunne få børn.
L. droppede mig som veninde, da jeg ikke reagerede med respekt på hendes graviditetsannoncering.
Jeg var rasende.
Nu føler jeg medlidenhed med hende.
Vær rasende, knox....hvis det hjælper det mindste, så ras igennem.
Skid hul I om det er sympatisk eller ej.
Jeg har noteret mig din mailadresse og du kan skrive til mig på spiffysmor@gmail.com
HOLY CRAP! Det er vildt, at det lader sig goere at vaere saa ufoelsom. Rystende. What a bitch! Hold kaeft hvor er det unfair at det er hende, der bliver gravid.
Men maaske er det altsammen fordi det er meningen, at vi skal tage os af nogle forladte boern, der har brug for os.
Vi skal adoptere OG føde barn. Det blir så skønt!!!
Sommerkram
Spifferen
Send en kommentar