torsdag den 28. juni 2007

holisme, ulogismer og tit-tape

Jeg pjækker i dag. Hele ugen har mine forsøg på at arbejde været halvhjertede, så i dag går jeg planken ud og holder helt vildt fri. Der er slet ingen tvivl om, at det er bedre udnyttelse af min tid.

I morgen formiddag rejser vi til Sicilien. Wuhu! En uge alene med kæresten i små landsbyer ved havet efterfulgt af 4 dage med bryllup i Palermo.

I dag skal der ske sådan nogle livsvigtige ting som plukning af øjenbryn, fødder og tånegle skal bringes på italienerinde-niveau og, vigtigst af alt: der skal eksperimenteres med tit tape. Har købt stærk-lilla kjole i mat råsilke. Uforskammet smuk. Afsindigt nedringet. BH udelukket. Har fået lidt kolde fødder - det ser skide godt ud på stjernerne, når de har de der udringninger, der næsten er navle-dybe og så brede at det stort set ligner en cardigan uden noget inden under. Men kan man have sådan en på uden at tænke på sine bryster hele tiden? Har i et forsøg på at skabe tryghed omkring situationen købt tit-tape på nettet. Er ret imponeret over produktet. Man kan faktisk overhovedet ikke mærke, at man har det på. Jeg har faktisk også haft det på i bad, for at lave en test på den type spidsbelastning, det vil blive udsat for under en hel dag i 35 graders varme. Tit-tape helt upåvirket af brusebad. Det er sgu da imponerende. Eneste spørgsmål, jeg sidder tilbage med er, om tapen egentlig overhovedet gør nogen æstetisk forskel. Det er jeg langt fra sikker på, men jeg undgår at dvæle ved tanken. Den kan jeg ikke bruge til noget. Lige om lidt skal jeg ud at skaffe mig endnu en tryghedsfremmende foranstaltning, nemlig dobbeltklæbende tape.
Det er pisse-sexet med sådan en kjole, ingen tvivl om det. Jeg kommer til at være totalt sat til i tape og klister og lur mig om jeg så ikke alligevel ender med at pakkke mig ind i et sjal, der skjuler det hele. Der er ikke meget star potential i mig.

Det er indlysende og ubestrideligt for mig, at psyken og fysikken hænger sammen og helt fantastisk, at man har ignoreret det faktum i den vestlige lægevidenskab i så mange år. Der er så mange eksempler, som vi alle kender, ikke mindst erotikkens eksempel: I seksualiteten hænger krop og tanke/følelse uløseligt sammen - er det feks overhovedet muligt at få orgasme uden at være opstemt? Selvfølgelig er energi, livsmod og kærlighed fantastiske kræfter, der kan være afgørende for om en krop kan restituere sig. Men samtidig er denne forestilling så uhyggelig, for den tildeler den enkelte psyke det tungeste ansvar. Helbred dig selv. Og i lige linie fra 'helbred dig selv' ligger desværre 'tag dig sammen' og 'det er din egen skyld'. Vel er det ej pga vores angst og aggression, at der ikke opstår liv i vores kroppe, Spif. Jeg bliver vred over den forestilling og jeg får lyst til at give de terapeuter, der kører den slags diskurs et ordentligt lag ultra-aggressive, barnløs-frustrerede tæsk. Jeg ved godt at det er lidt plat at argumentere med den slags eksempler, men kan ikke dy mig: masse-voldtægter er et af de vigtigste strategiske våben i etnisk-relaterede konflikter i Afrika. I hobevis af kvinder bliver gravide, som resultat af væbnede styrkers bestræbelser på at trænge ind i et samfunds gen-pøl. Talk about angst og aggression - det er desværre ikke noget problem for disse kvinders fertilitet. Som sagt, jeg ved godt at det er en lidt billig argumentation og jeg forstår også godt behovet for at føle, at man har lidt magt over situationen og kan gøre en forskel selv. Men det er svært at undgå, at ende med sådan noget 'jeg bliver ikke gravid, fordi jeg er fucked up'. Jeg havde ikke tænkt på det før du skrev det, men du har jo ret i, at det er endnu et martyrium.

MrsBalou skrev på et tidspunkt, at det er godt at få arbejdet så meget som muligt med sine issues inden børnene kommer, for bagefter er der ikke længere overskud til den slags. Det synes jeg er en god måde at se på det på. Vi vil jo gerne være gode mødre. Mødre der ikke kører alt for meget martyrium og skyld af på vores børn. Vi bliver FANTASTISKE mødre, det er jeg sikker på.

Til info-mødet på Rigshospitalet talte lægen meget om myterne omkring barnløshed og gjorde meget ud af at aflive myten om, at man bare skal slappe af.

Over en femårs-periode (eller var det syv?) bliver 9% BIBere spontant gravide.

3 kommentarer:

Buddhababy sagde ...

Mener du 9% eller 90%?

Jeg stemmer for det sidste. 9% er da ikke meget.

Hvad så med UB'ere?

Spiffen

knockmeup sagde ...

He, jeg er med på at heppe på 90%, men nej statistikken siger deprimerende 9% så der er ikke megen grund til at tro på ferie-magi. Det er bare om at komme op til gynoen og sprede benene..

knockmeup sagde ...

UB'ere - barnløse der slet ikke får behandling? Meget interessant spørgsmål. Det er en statistik, der ville være interessant at se. Hvis man ikke er blevet gravid inden for det første år, hvor stor er så sandsynligheden for at man bliver det inden for de næste fem. Hov kommer i tanke om: Ved min kærestes første sædprøve, hvor det ikke så helt godt ud, fulgte der en lækker kurve med. Den angav, at uden behandling var der 30% sandsynlighed for at vi ville være gravide EFTER 9 ÅR! Hold kæft hvor var det en dårlig dag. Det havde jeg fortrængt.
Statistik... Hvad kan man bruge det til? Men når man nu ikke har andet..