intet nyt fra vestfronten

stadig ingen mens. for helvede da også. det er så ufedt. det kan ikke undgåes at et lille håb finder vej ind af en overset lille sprække i den ellers benhårde rustning. et lille 'ja.. vi holdt pause i behandlingen og var ikke så fokuserede på det og så vupti var den der' grrrhhhhh! pis med mig. væk med jer dumme, dumme, dumme tanker. lad blodet løbe så jeg kan komme i gang med den nedtur og få det overstået.

der er kommet brev fra riget i dag. vi skal til møde d. 20. og første IVF i august. det kunne ikke være bedre
('ja..og lige som brevet fra riget kom og vi havde plads til IVF, så viste det sig at vi allerede var gravide' hjæææælp væk, væk, væk, væk)

jeg har ikke haft forventninger om at blive gravid i denne cyklus og jeg har det sådan set heller ikke nu. men det gør næsten ventetiden endnu værre. for nu venter jeg ikke længere på en positiv test. nu venter jeg på nedtur. og det føles som den vildeste ondsindede olfert fra skæbnen eller kroppen eller de fucking fertilitetsguder, at mens skal lade vente på sig, så man skal gå med denne kæmpe nedtur foran sig. det gør mig så vred. og jo mere et håb alligevel begynder at tage form, desto mere vred bliver jeg, fordi dette håb bærer en endnu større nedtur i sig.

for helvede, fuck og fanden mand. så kom dog. sæt mig fri.