fredag den 19. marts 2010

Slingrer ned ad Vestergade - og det er forår

Stor milepæl i går. Stor begivenhed

Max pilkede begejstret op og ned ad fortorvet foran vores ejendom. Mens han lo og lo. Det er kæmpe-stort. Han har hidtil nægtet at have fødderne på jorden udendørs - med undtagelse af en lille smule på legepladser, hvis bølgerne går højt. Nu har han krydset den bro og så kan han ikke få nok.

Han gik selv det meste af vejen ned til vuggeren her til morgen. Skubbende sin klapvogn.
Stoooor dreng!

Det er ekstremt surrealistisk, kan jeg godt fortælle. At se sin lillebitte pussenussebaby gå ned ad gaden på egne, let ustabile ben i de store støvler. Meget, meget sært.

Selvfølgelig følger der også bekymringer med. For der er fart over feltet. Og han nægter at holde i hånd. Hvis man tager hans hånd smider han sig straks fladt ned på jorden. Han er en meget viljestærk dreng. Jeg tænker på at skaffe en gå-sele. At det er lidt ugleset i vores generation generer mig ikke - set med mine øjne er det en måde at give Max frihed på, ikke tage den fra ham. Men hvis selen forhindrer at han lærer at passe på når han færdes på gaden, så er det jo ikke smart...

Meninger modtages gerne

2 kommentarer:

Diana sagde ...

Jeg har samme holdning som dig: selerne kan sagtens være vejen til mere frihed. Men ja, man skal nok indstille sig på måbende blikke.
Jeg tror ikke nødvendigvis at han vil være mindre forsigtig i trafikken pga den, når bare man stadig forklarer hvad der farligt/ok og hvorfor.

Rikke sagde ...

Børn i den alder har intet begreb om fare. De fræser lige ud foran en bil uden så meget som at blinke. Du kan gøre alt muligt - forklare/skælde ud/ true... lige lidt hjælper det. Deres hjerne er bare ikke tilstækkeligt udviklet til at fatte og efterleve det.

Så jeg er absolut tilhænger af sikkerhedesforanstaltninger, både kravlegård, trappeafskærmning mv.

Jeg selv har brugt gå-sele til mit barn bla i lufthavnen (hvor jeg var skrækslagen for at han skulle blive væk). Selen er faktisk genial på den måde at du kan yde ham lidt hjælp med at trække op i den, hvis han er ved at falde. Og man bliver faktisk meget træt i ryggen af at gå og holde hænderne lige bag dem.

Alternativet kunne jo være at du skruede ham ned i en klapvogn for bedre at holde styr på ham. Så meget for den frihed, ja?

Så skide være med hvad andre tænker og om du tiltrækker undrende blikke. Det er jo ikke deres barn der bliver kørt over, men dit.