mandag den 25. juni 2012

Overstimulering II

Jeg var overstimuleret med Max i sin tid.  Jeg fik taget 21 æg ud og det efterfølgende døgn tog jeg 6 kilo på. Ægoplægningen var næsten umulig af samme grund.

I denne omgang er det overhovedet ikke faldet mig ind. Jeg fik faktisk lidt for lidt stimulering ifølge ÆU-lægen. Æggene var lidt små. Og jeg fik jo kun taget 9 ud.

Ganske vist var de 9 alle fra højre æggestok fordi den venstre (midlertidigt forhåbentlig) havde sat sig fast bag livmoderen. Og selvom æggene af den grund var ekstra små i venstre side, har der jo nok været et tilsvarende antal der.

Men hjælp mig her... er det ikke sådan, at opsvulmetheden skyldes de tømte follikler?  At de fyldes med vædske igen efter tømning? Så burde det jo være lige meget, hvor mange ikke-tømte follikler, der er.

Men kan man have overstimulering uden at have fået mange æg ud? Sech, du har da ikke fået store mængder ud de gange, du har været overstimuleret, vel? Og du har også oplevet at symptomerne først kom en uge efter oplægning. Det er helt syret, synes jeg. Hvilken forklaring har du fået?

Jeg ringede faktisk til klinikken efter jeg havde skrevet det tidligere indlæg. Det var først mens jeg skrev det, at det gik op for mig, at jeg faktisk var overstimuleret. På klinikken lød de lidt forundrede, men sagde dog at det ikke var usædvanligt. At jeg skulle få drukket en masse her i aften og ringe i morgen tidlig. Jeg havde næsten ikke drukket noget hele dagen, så måske er det virkelig bare det.

Den gør mig i virkelig skidt humør den massive følelse af oppustethed og ubehag. Det er vel fordi, det i den grad understreger, at det er krasse sager med de hormonkure. Og det gør det  så meget mere elendigt, hvis der intet kommer ud af det.

Ingen kommentarer: