torsdag den 5. december 2013

Barselsarbejde og babylatter

Vores lille pige er 9 måneder nu. Det er helt vildt. Hold da ferie hvor tiden får ben at gå på, når der er to børn i huset. For et lille øjeblik siden var hun bare en lille klump kød og nu skubber hun sig rundt i hele lejligheden, sætter sig og rejser sig (med en del ubehagelige styrt til følge). Hvordan er det sket? Jeg fatter ikke hvor spædbarnstiden blev af.

Mod forventning er vi blevet velsignet med endnu et nemt og glad barn. Endnu nemmere og gladere end sin storebror, tror jeg næsten. Hun møffer rundt i lejligheden og griner for sig selv af de spændende ting, hun oplever. Hun griner henrykt - og henført - af Max 100 gange om dagen. Hun er også lige så smuk som sin storebror, men modsat hans strålende lyseblå øjne har hun store, dybe, brune øje.

Man hører ofte folk sige, at kærligheden til nr 2 er lige så stor men kommer langsommere. Jeg troede vel at man med langsommere mente et par dage... For mit vedkommende har det taget meget længere tid. Og selvom jeg i dag utøvende kan sige, at jeg er meget forelsket i hende, kan mine følelser for de to slet ikke sammenlignes. De er kommet til verden under så forskellige vilkår.

Barslen med nummer 2 er mest arbejde. Jeg synes ikke jeg laver andet end at rydde op og vaske tøj. Der er i bedste fald 1½ time om formiddagen og 1½ om aftenen uden børn og det er sjældent de ikke bliver brugt til praktiske gøremål.

På så mange måder, synes jeg, at jeg er meget mindre til stede i det her, end jeg var i Max' første leveår. De første ca 4 måneder var jeg meget anspændt og stresset og jeg fik faktisk ikke rigtig nydt den tid. Nu har jeg gudskelov fået roen tilbage og jeg kan nyde tiden med lillesøster på en helt anden måde. Jeg forsøger ikke at have dårlig samvittighed over det tabte og ikke at tænke på, at om en måned er min barsel slut...

Der findes intet bedre - INTET - end at sove med sit 9 måneder gamle barn i armene. Eller at få hende til at le bare lige én gang til. Når alt kommer til alt er det meste af det andet ligegyldigt.

5 kommentarer:

Sechen sagde ...

Det er jer simpelthen så velundt at få endnu et nemt og gladt barn - det burde alle ex-bibere simpelthen være selvskrevet til!

Og shiiit altså hvor er hun helt utrolig nuttet!! Smukke, smukke øjne og fantastisk smil!

Anonym sagde ...

Dejlig update :-) /Monica

Signe og Jan sagde ...

dejighed

Signe og Jan sagde ...

dejlighed

Signe og Jan sagde ...

så sød