altid mere bib

Når jeg læser hos de blogsøstre, der stadig kæmper, kan jeg nogle gange føle det fuldstændigt overvældende. At det lykkedes for os. At jeg sidder her nu med den lille dreng, jeg sådan drømte om og elsker ham grænseløst, præcis som jeg så inderligt længtes efter. Ligeså overvældende er det at tænke på hvordan det føles for dem, der sidder i det hæslige limbo lige nu. Det gør mig så ondt, så ondt og nogle gange er det næsten ikke til at rumme. Helt irationelt tænker jeg, at nu skal vi lige have Fru P og Ønske i mål og så er det overstået. Men det er det jo aldrig. Det bliver ved. I dag dukkede 2000 Happiness op på min radar og jeg bliver vred. For helvede da også!