Eller 'blast' som laboranten, der valgte ikke bare at bruge fagbetegnelser men også fag-slang, sagde. Blast... OK, jeg havde netop repeteret på sagerne, så jeg vidste hvad hun mente, men altså...
Nåmen. Sidste gang havde vi en ti-cellet og en der var gået i stå. Så det er bedre denne gang. Hurra for det.
Og så spurgte jeg i øvrigt til det med blastocyst-transfer. Det er lidt en kæphest for mig. I USA bruger man meget at lægge æg op på 5. dagen. Og har vildt gode resultater med det. Tjek lige disse stats (gul: dag 5, blå: dag 3):
Lægen (kvindelig og (dermed) fornuftig og behagelig) fortalte, at de MEGET gerne ville lave oplægning på 5. dagen, men de har ikke ressourcer til det i det offentlige. Det er meget frustrerende, sagde hun. Og ja, tænker man, det må saftsusme være frustrerende.
Hvis vi kommer i det private og jeg har godt med æg, vil jeg have lagt op på 5. dagen. Basta.
Nåmen indtil videre ser det lovende ud. Vi håber håber håber og beder en lille bøn
4 kommentarer:
Masser af krydsede fingre herfra. Hep hep lille Blast...
Jeg har talt med IVF-syd om blastocyster, og de siger at de oftest bruger det hos dem, som har mange negative forsøg bag sig for at undersøge om udviklingen går i stå. Men hvis man har været gravid plejer det ikke at være problemet. Men det er da bestemt værd at prøve, for succesraten er jo noget højere, da kun de stærkeste klarer mosten. Desværre kan det også være, at gode æg går til, som måske godt kunne være blevet til noget inde i livmoderen. Der er både fordele og ulemper.
Halløjsa, det lyder som en lovende omgang! Arj, gad altså godt låne lidt af din æggekvali!
Puha, så skal der bides negle... men altså, Knock. Det lyder da ret godt!
Tja.. jeg ved ikke hvor mange æg, der reelt går til ved at dyrke dem længere. Jeg ved ikke hvordan de bærer sig ad, men den der Chicago-klinik har kun 3,4% ÆU uden blaster til oplægning. Lægen vi talte med virkede, som om der slet ikke var nogen tvivl om, at det er en god metode. Det er bare meget dyrere. Jeg er ikke utilbøjelig til at tro at den danske fertilitetsbehandling hænger i bremsen. Tænk der er INTET ændret i de fire-fem år der er gået siden vi alle startede i behandling. Det synes jeg er en meget langsom udvikling på et område hvor behovet vokser, som det gør og hvor de teknologiske muligheder utvivlsomt har rykker sig kraftigt på 5 år.
For filan, Knock. Nu har jeg sgi drømt om dig igen i nat. Det er SÅ meget en baby, den der morula! Det er jeg sikker på!
(og jeg beklager hvis det virker lidt stalker-agtigt at drømme om en blogsøster - det er ikke med vilje - det lover jeg!).
Jeg tror også på Blastocyster. Men den irrationelle del af min hjerne tør ikke forsøge. Ret åndssvagt, ik?
Forresten har vi venner, som har prøvet Blastocyst forsøg på Riget - og blev gravide i første hug. Så lidt sker der vel... i det mindste i testfasen...
Send en kommentar