min dejlige dreng

Inden det hele kommer til at handle om lillesøster. At være mor til Max overgår enhver forventning. Han er det mest fantastiske væsen, der findes.

Han er sjov, kærlig, videbegærlig, klog, fuld af pep, men også god til stille stunder og fordybelse. Han elsker at tegne og kan sidde fordybet i en tegning alene på sit værelse i det meste af en time. Han elsker at klæde sig ud (gerne som prinsesse), danse og synge. Han har en helt afsindig hukommelse og vender tit tilbage til et emne flere uger efter vi har talt om det, med nye spørgsmål. Han bruger nok lidt for meget tid med iPad'en, men han er så aktiv resten af tiden, at jeg ikke rigtig har dårlig samvittighed over det. Han er rimeligt selvfed, men også ekstremt social. Når vi har gæster sætter han stole frem til dem og spørger om de vil have noget at spise eller drikke. Han deler ud af kys og kram både hjemme og ude- men af og til får man også et 'nej, du får et kram i morgen. ikke mere i dag, mor'. Vi har meget få konflikter med ham. Når der er konflikter, kommer det altid i stimer og er sådan lidt kriseagtigt. Ofte kan årsagen nemt identificeres. Og ofte har årsagen med mor og far at gøre. Det er fuldstændig vanvittigt som små krusninger hos de voksne kan aflæses som kæmpe-dønninger hos de små.

Det meste af tiden er vi så stolte over og forelskede i vores dreng, at vi er lige ved at sprække. Selv efter 4 år er det min og Es yndlingsbeskæftigelse at tale om hvor dejlig, han er.