booty camp uge2

Booty camp member gets the boot kunne overskriften også have været. For det kører overhovedet ikke for mig. Det bliver simpelthen ikke til noget lige nu. Det er nemt med timelange gåture nu hvor foråret er kommet, men jeg kan ikke styre min sukkermund og der er alt for mange andre udfordringer i disse dage, så jeg stemmer mig selv hjem. Vender tilbage til camp'en om nogle uger..
Håber på bedre held for booty-søstrene

5 måneder

booty camp uge1

Puha det er ikke gået ret godt. Da jeg stillede mig på vægten i morges viste den 500 gram mere end i tirsdags. Som i et halvt kilo den forkerte vej. Så slem synes jeg heller ikke jeg har været, men jeg har bestemt ikke klaret udfordringen ret godt i denne uge, hverken hvad motion eller søde sager angår. Når man tvinger sig selv til at skrive ned, hvad man sukker-snacker er det faktisk lidt rystende at se. Hver dag... Men der er så meget pres på for tiden og jeg føler det berettiget at vi lige får lov at trøstespise lidt. Jeg kom f.eks til at bage boller. Og godt nok var de ikke snehvide, men lets face it, det var heller ikke rugbrød.

Jeg tager en uge mere efter samme opskrift og håber, at det går lidt bedre. Lad os se hvad vægten siger om en uge. Jeg vil gerne betale med lidt ekstra motion for til gengæld at få lov til at spise lækkert en gang imellem...

Fed barsel

Jeg kender mange der efter at have ammet, har været slankere end jeg nogensinde har set dem før. Jeg regnede bestemt med at det var sådan jeg skulle komme af med mine ekstra kilo. Men sådan gik det ikke. Nej, faktisk hører jeg til de nok relativt få kvinder, der formåede at tage på, mens jeg ammede...
Men hyggeligt var det

Booty-camp

Nu skal de overskydende kilo af. Og der skal noget energi ind på kontoen. Jeg er så træt af at føe mig flad og slasket. Af at blive udmattet af bare en smule rengøring.

Jeg har haft svært ved at tage mig sammen for jeg ved at der skal motion til og en ret stor investering og omlægning af hverdagen. Det er lidt skræmmende at skrive det her for det forpligter jo.

Planen er indtil videre:
- ud med søde sager, junk food, hvidt brød og pasta.
- absolut dagligt motionsminimum: 30 minutter rask trav.
- 3 gange om ugen: 30 minutters løb eller 1½ times gang.
- multi- og b-vitamin & fiskeolie
- et stort glas vand for hver kop kaffe (!)


Jeg rapporterer om dagens motion i højremenuen her og gør status hver søndag - inkl bekendelser om ugens afvigelser planen.

Be Gone Month Nasty

Det har været en hård periode. Til tider meget hård. Dagen efter vores flytning fik jeg hold i nakken. Det var frygteligt. Jeg måtte lade Max falde de sidste 50 cm ned på vores seng fordi jeg ikke kunne lægge han ned. Og da han begyndte at skrige af forskrækkelse kunne jeg bare stå at se ned på ham. Jeg kunne ikke bøje mig ned til ham. Kunne ikke engang give ham sutten. Føj det var en forfærdelig oplevelse. Min E var en dagsrejse væk. Jeg stod stor-tudende og så ned på min søn i den time det tog for en veninde at komme mig til undsætning. Hæsligt hæsligt hæsligt!! Da hun kom, fik jeg mig sat ned og så kunne jeg ikke rejse mig op igen. Endsige bevæge mig overhovedet. Først adskillige dage - og rigtig mange hestepiller- senere kunne jeg bevæge mig rundt igen. Og vores liv stod stadig bare i et virvar af kasser rundt omkring i rum der var på forskellige stadier af byggekaos. Vi levede i små stier mellem kasser og rod. Og så nåede jeg lige at have et par dage, hvor jeg fungerede normalt og fik åbnet et par kasser før jeg fik en ordentlig gang Roskildesyge, hvor jeg igen overhovedet intet kunne i mange dage. Og mens jeg således har været virkelig sølle, har min E haft sindssygt travlt og vi har ikke set ret meget til hinanden. Jeg har for første gang i meget lang tid følt mig nedtrykt og manglet enhver form for mod og jeg nåede at være bekymret for at en depression var på vej.

Men det lysner nu og jeg har fået modet tilbage. Vi skal lige ud af marts, så falder tingene til ro igen. Jeg glæder mig. Jeg vil ikke spilde mere af min dejlige tid med Max på dumme frustrationer.

lille update

Der er rigtig meget tryk på her for tiden. Vi overtog ny lejlighed 1. februar og har siden haft top-stress omkring salget af den gamle - nogen der sagde dårligt tidspunkt at sælge andelslejlighed?- og mægtig travlt også med at sætte den nye i stand - et projekt, der naturligvis er blevet langt mere omfattende end planlagt. Og min E er startet i nyt job.
Den endelige underskrift på salget skulle gerne være på plads på torsdag (please, please, please) Og så flytter vi på lørdag.

Huhhhh den her tur kilder nok i maven, men den er ikke så sjov endda...
Jeg glæder mig SÅ meget til at sidde mellem flyttekasserne på søndag og tænke 'Puhhh herfra kan vi bare tage det i vores eget tempo'

Lille Max er gennem-dejlig. Han har haft nogle uger, hvor det har været svært at lægge ham om aftenen, men ikke noget, der har rystet vores verden. Til gengæld er han nu mange nætter nede på at vågne en enkelt gang. Ding Dong Dynamolygte!
Han kan en hel masse ting nu og elsker så meget at stå op, at vi lige i disse dage er nødt til at lade ham stå det meste af sin vågne tid, ellers bliver han sur. Andet nye hit er mos. Vi har givet ham en lille smule og det afføder høje hvin af begejstring. Det må sgu også være rart at få lidt afveksling fra den klamme pulvermælk.

I morgen er det et år siden den lørdag morgen, hvor 2 smukke røde streger landede i vores seng. Jeg glemmer aldrig den dag. Nej, livet har været et andet siden det sekund. Det gjorde så ondt at længes efter det i al den tid vi kæmpede og ventede, men hvor var det rigtigt at længes.