tirsdag den 15. april 2008

Jeg er på 3-dages kursus i Nordsjælland. Stod tidligt op mandag morgen og havde menstruationsagtige fornemmelser. Jeg kunne ikke lide det, men overbeviste mig selv om, at det er ligamentsmerter, der kommer nu, fordi det er nu, livmoderen bryder ud. Om den teori giver nogensomhelst mening, ved jeg ikke. Om formiddagen kom der for første gange i hele min graviditet en knappenålsstor lyserød klump ud. Jeg vil ikke have, at der kommer noget ud overhovedet. Intet er der kommet ud før i går. Smerten har været svag, men næsten konstant siden i går morges. Og i dags formiddag kom der så brunt snot-agtigt udflåd. Ganske lidt igen her sidst på eftermiddagen.

Lad mig bare være ærlig: det gør mig pisse-bange!

10 kommentarer:

Mira sagde ...

Kan godt forstå du bliver bange, håber det går hurtigt væk. Vig bort dumme blod.

Jeg kan sige at jeg blødte mega meget (styrtblødninger) on and off fra uge 6 til 13 og jeg har fået to dejlige unger ud af det alligevel. Men det er meget nervepirrende og ikke særlig sjovt.

Så det behøver altså ikke betyde noget....

knockmeup sagde ...

Åhhh sig det igen, sig det igen!!

Tænk at du havde styrtblødninger, Mira. Puhhh du må have været skrækslagen.

Mira sagde ...

Jeg var virkelig bange i laaang tid, det var også en af grundene til at jeg ikke rigtig turde gå igang med babyindkøbene. Min blødningshistorie starter herfra: http://madfemalescientist.blogspot.com/2007/05/bldning-og-skanning.html
og fotsætter et par måneder fremefter, så det kan du jo læse hvis du har lyst.

Håber du er ok og at det snart går over med blødningen.

Knus fra Mira

Anonym sagde ...

Hej, jeg har læst med i din blog i noget tid - og tillykke med det! Jeg er selv 18 uger henne efter fire ICSI og 3 frys. Jeg har haft brunt "snot" i trusserne fra uge 10-16 (det har nu været væk i fjorten dage nu). Jeg var også vildt bekymret, men fik enstemmigt at vide af både jordemoder og læge, at det er helt ALMINDELIGT! - Selvom det sågu ikke er sjovt. Håber det hurtigt forsvinder!

Frøkenhat sagde ...

Håber det viste sig at være ingenting?!?

Signe og Jan sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Signe og Jan sagde ...

føj hvor ondt. Håber bare det er "ikke noget". Det er det. Færdig.

iwl sagde ...

Det er ikke noget. Det skal være ikke noget! Blødte selv nogle uger under min første graviditet, og sidder nu med en krudtugle af en 5-årig knægt.

håber det snart forsvinder. Frygteligt at gå og være nervøs.

Gode tanker og ønsker, Irene

Anonym sagde ...

Ok, nu vil vi gerne snart have noget nyt fra dig, knock. Bliver helt nervøs over at der ikke har været aktivitet her på siden siden snasket i trussen.

Sechen

Signe og Jan sagde ...

HALLO, trænger til at høre at alt er godt knock