søndag den 11. januar 2009

reagensglasbørn

Jeg hører det tit. Også fra ex-bib'ere: "reagensglasbørn". Men der findes ingen reagensglasbørn. Der findes reagensglas-undfangelser. Børnene er de samme uanset hvordan de er undfanget. Jeg kan ikke bære tanken om det lille barn, der tror det er et reagensglasbarn. Kunne vi ikke godt alle glemme det dumme ord og kun tale om at barnet er lavet på den måde.

7 kommentarer:

Maomis sagde ...

Reagensglasbørn er et skrækkeligt ord!!! Helt enig. Det er bare med at få det aflivet.

Diana sagde ...

Ja det lyder virkelig grimt. Man forestiller sig jo nærmest en fuldvoksen baby i et glasrør a la science fiction film.

Snowie sagde ...

Måske er det bare mig, men jeg synes ikke, der er noget grimt eller skrækkeligt ved det ord...?

Jeg bliver heller ikke stødt over begreberne "øko-børn" og "kunstig befrugtning"...

Selve ordene er ikke så vigtige for mig - og det tror jeg heller ikke, de vil være for vores børn, hvis vi lader ordene/begreberne være en naturlig del af deres opvækst gennem forklaring, forståelse og tolerance - tilsat en passende mængde humor og selvfølgelig oceaner af kjærlighed... :)

Min nu 14 år gamle fætter og hans tvillingesøster er undfanget i en petriskål i et laboratium - og han har alle dage syntes, at det var vildt sejt! Lidt ala Frankenstein, ifølge ham selv.

Når det er sagt, så ved jeg selvfølgelig godt, hvad du mener med, at det er selve undfangelsen og ikke barnets vækst, der er foregået i et reagensglas :)

knockmeup sagde ...

Jeg synes selvsagt ikke der er noget grimt ved at være skabt vha IVF. Ikke det mindste. Og jeg er helt enig i, at det er noget man taler om. Nu som senere. Jeg har hele tiden været sikker på, at man sagtens kan gøre et barn stolt af, at det er resultatet af behandling - som du fortæller, Snowie.

Men for mig betyder ord noget. Og reagensglasbarn betyder, at barnet er af en bestemt slags, nemlig reagensglastypen. Og det kan jeg ikke lide.

Sechen sagde ...

Jeg er enig. Jeg er heller ikke vild med betegnelsen "kunstig befrugtning" og "reagensglasbørn". Børn er vel børn, om de er undfanget i en seng, en kop eller på et køkkenbord (og jeg får sådan et billede af at barn i et kæmpe reagensglas - meget mærkeligt).
Og jeg kan heller ikke se hvad der er kunstigt i en IVF befrugtning. Befrugtningen er vel naturlig, men processen er bare styret.

Hjemme hos os fortæller vi at Asbjørn er lavet på "den moderne måde", med et smil på læben. Og fortæller i øvrigt (også med et smil på læben) at vi synes den gammeldags metode er sådan lidt billig (lidt lige som at have sex med chefen for at få lønforhøjelse :-)). Det får smilene frem hos folk og gør det hele knap så alvorligt.

Jeg har en kollega, som fortæller at hans 10-årige søn er rørt i en kop. Og det synes sønnen er lidt sjovt :-)

Jeg tror vores børn får et andet forhold til det at være undfanget i et laboratorium end vores generation og især vores forældres - fordi så mange af dem trods alt er blevet til ved hjælp.

Diana sagde ...

Søde Knock

Jeg ved ikke hvordan det er sket, men jeg er gået glip af din fødselsdag. Selvsagt ikke festen, men indlægget.
Det går over min forstand.
Men nu sender jeg dig et kæmpestort (forsinket) tillykke!!
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du giver en dejlig version af en fantastisk 37årig og helt igennem storartet MOR!

Anonym sagde ...

jeg syntes det er et ok ord på nogle måder, skal selv have lavet barn ved reagensglas. Er lidt bekymret og bange for hvordan det skal gå, men mit barn skal vide det hele, tror også det vil syntes det er lidt sejt, og så kan de se de virkelig er ønsket....