Det er aldrig ok at tvære sin egen lykke ud i hovedet på mennesker, der er ulykkelige. Så enkelt er det. Det er ikke en gang et dilemma.
Som Cato/Fru P så rigtigt skriver går lykken ikke i stykker af at man ikke kan dele den (med mindre det netop er en lykke, der handler om at blive set..har man den slags lykke er ens problem større end som så)
Jeg har været lidt splittet i spørgsmålet om hvorvidt det er ok at tvære sin lykke ud over bloggen. Jeg har valgt at gøre det. Forsvarer det med at man som BIBer aldrig er tvunget til at læse mine indlæg. Men jeg ved jo også godt, at det kan være svært at lade være. Og at det kan gøre ondt. På den anden side synes jeg også, at jeg skylder blogland min happy ending.
Gad vide hvilke tanker mine blogsøstre har gjort sig om dette..
Herovre på den anden side...
9 år siden
7 kommentarer:
Jeg synes det er helt i orden at skrive om sin lykke når BIB livet tager sin afslutning (gør det jo ret meget selv i øjeblikket). For mig har det bare betydet, at der er nogle blogs jeg ikke har læst i perioder. Andre perioder har jeg haft behov for den "lykkelige" slutning, og så er det dem der er blevet læst. Og så elsker jeg at bla Signe og Jan (Vesterbro) skriver om den lykkelige slutning med adoption. BIB livet kan jo have mange forskellige lykkelige afslutninger :o)
synes absolut det er ok at skrive om sin lykke og ulykke på sin blog, bloggen er som en dagbog hvor andre kan være heldige at få et indblik i ens liv... uanset om man er BIB eller ej.
man vælger selv om man vil læse med, man vælger selv om man vil kommentere...
at tvære sin lykke ud i hoved på "ulykkelige" folk der ikke kan undslippe (eks. venner og veninder, familie etc.) som nu hende vi lige har bitchet over på MM er ikke ok.
i blog verden kan man få lov at vælge selv... der er en verden til forskel...:-) og det er nok derfor "vi" har søgt "tilflugt" her...
Hm må man tvære sin lykke ud over bloggen - ja, altså i min optik, så må man godt. For det er jo netop en BLOG og ikke et indlæg på et forum eller et fysisk møde, hvor man jo forventer respons på det man siger og gør. Selvom det er dejligt med læsere på min blog, så er det at kommentere meget mere et tilbud end en egentlig forpligtende relation. Og derfor synes jeg godt man må tvære sin lykke ud over sin blog.
Når det så er sagt, så synes jeg man kan "tvære" sin lykke på mange forskellige måder. Jeg synes at det har været befriende at læse om bloggende BIBeres happy "endings" eller måske bedre - livet på den anden side. Selv da jeg ikke var gravid var det dejligt at læse herinde. For du var beviset på at det kunne lade sig gøre. Og at man kunne komme ud af sumpen. Det var også (for mit vedkommende) en smule vemodigt i starten, for jeg mistede jo en lidelsesfælle... Men altså, din (og min og alle vores andres) er jo et tilbud om at læse med.
Som Fru P også skriver, så er min blog en dagbog, en ventil - og især i BIB-tiden. Indtil jeg var 21 skrev jeg dagbog, og den her fungerer lidt ligeså. Selvom det trods alt ikke er alt i mit liv jeg skriver om.
Puh, det blev langt og lidt rodet. Bjørnen sover, så mon ikke jeg skulle få mig et bad... over and out fra babyland
Jeg har stået i samme dilemma og følt mig lidt skyldig over min lykke - også her i blogland. Men ligesom Fru P opfatter jeg bloggen som en dagbog over mit liv - og så kan lykken jo ikke undlades... i særdeleshed den største lykke af alle. Og så har jeg selv (i perioder) elsket happy endings. Tænk sig hvis alle BiB-blogs endte i afsavn... det ville jeg som læser ikke kunne bære.
Tak for kommentarer. Jeg er glad for at I er enige og synes lykke-blogs er ok.
Jeg tror Ønske slår hovedet på sømmet i forhold til svigerinde-sagen på MM. Man må jo for alt i verden ikke føle sig skyldig over sin lykke. Jeg kan ikke forestille mig noget værre for en BIBer end at få andre til at føle sig skyldige. Man skal selvfølgelig nyde sin lykke, men bare udvise følsomhed og hensyn. Og meget gerne vise, at man forstår hvor ufatteligt heldig man er. At det med at blive gravid ikke bare er en selvfølge.
Selvfølgelig skal I skrive om jeres lykke! Det smitter en lille bitte smule af på os andre, som desværre ikke er nået i mål endnu. For man vælger jo selv, hvad man vil læse. Men jeg synes kun det er en glæde at se, at så mange historier ender godt, og at det netop er lykken at blive gravid og få et barn. For man ved det jo i princippet ikke, når man står her på den anden side. Man kan kun gætte. Så fortsæt I endelig med at sprede lykke omkring jer her i blog-land. Men lad lige være med at opføre jer lige som hende bitchen på MM!
Er helt enige med Jer. Min blog er min dagbog om mine tanker.
Og så er der måske en periode, hvor man ikke læser så meget hos andre. Men blogland er jo et fritland. Man kan læse eller lade være.
Send en kommentar