I går morges fik vi en super privat pasningsordning på plads, med en pige der skulle passe Max hjemme hos os selv. Jeg havde det rigtig godt med den ordning.
Så kom posten.
Plads i vuggestue fra første december.
Shiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiit!!!!!!!!!
Vi havde angivet behovsdato som 1. september så det var jo sådan set på tide, kan man sige. Og jeg har ventet med utålmodighed og glædet mig til det. Max har været klar længe. Han keder sig tydeligvis lidt hjemme og han laver ikke andet end at grine højt, når han er sammen med andre børn. Men nu hvor vuggestuen er alvor: Føj, jeg bryder mig ikke om det!!
Det kommer bag på mig. Jeg er ikke en pylremor. Og jeg er heller ikke en clingy mor. Langt fra nogen af delene. Men jeg kunne lægge mig ned at tude. Jeg er slet ikke klar til at han skal ud i verden på den måde. At han skal begynde at løsrive sig. Det er fuldstændig overvældende.
Godt at jeg har fire uger til at vænne mig til tanken.....
Herovre på den anden side...
9 år siden
7 kommentarer:
Årh Knocjk din stakkel! Det må være SÅ svært at give slip og fralægge sig ansvaret i dagtimerne. Føler med dig og sender dig et massivt kram!
uha ja... jeg kan sgu godt forstå dig, omvendt kan jeg høre fra veninder at man får så glad et barn af den stimulans de andre unger kan give...:-) men tude må man godt...griner
Jeg frygter selv den dato og kan slet ikke forestille mig hvor frygteligt det bliver. Tror dog på at det bliver godt for alle parter. På et tidspunkt skal der bare noget mere stimulation til. Kram til dig!
Der har jeg også stået. Men vent til du ser din søns begejstring for de andre børn, så er du ikke i tvivl! KH Betty
Der har jeg også stået. Men vent til du ser din søns begejstring for de andre børn, så er du ikke i tvivl! KH Betty
Uha knock ja det må være med blandede følelser at acceptere vuggestueplads. Puh, de bliver så store!
Godt at du har 4 til at vænne dig til tanken. Det er det svære ved at have et barn, synes jeg. At tiden gerne må stå stille, og det kan den bare ikke? Uh, jeg er i hvert fald ambivalent med det med tiden. PÅ en måde må den gerne stå stille så jeg kunne blive lige her i meget, meget lang tid.
Mon ikke det også bliver godt - trods alt - når han er vuggestuebarn og der så kommer en hel masse andre oplevelser og input til ham?
Hvordan går det sødeste Knock?
Send en kommentar