sidste uskyldsdag

Jeps, i morgen er det. En time i vuggeren med far fra halv ni til halv ti. De efterfølgende dage lidt længere tid (forhåbentlig) med moderen. Jeg glæder mig til det og jeg frygter det. Nok mest det sidste.

Jeg frygter faktisk ikke Max' reaktion. Han er så duelig. Han er rigtig god til at lege med børn i alle aldre. Og når han ikke orker, finder han et sted hvor han kan sidde for sig selv og røre i en gryde..

Han er SÅ SØD som vi siger til hinanden 50 gange om dagen herhjemme. Eller rettere, de 20 gange ringer vi til hinanden og siger 'han er SÅ SØD'

Han er en lidt over gennemsnittet lang dreng på 86 cm- med sit fyldige blonde (!) hår svunget i bølgende lokker (Hans far synes han er ved at blive for langhåret, men moren kan ikke stå for det smukke hår) Gudesmuk er han, det kan der ikke være tvivl om. Med sine store mørkeblå øjne, med laaaange mørke øjenvipper og et udtryk der nogle gange kan være meget alvorligt. Med sit store brede grin der blotter 8 små fine tænder og planter dybe smillehuller i de store runde kinder.

Han er en lille ballademager, der får os til at grine mange gange hver dag. For tiden er han dog også en vanskelig lille en. Med humørsvingninger så man tror det er løgn og perioder hist og her hvor han ligesom ikke kan finde ro og ingenting duer. Han hænger i vores bukseben og vil tages op sådan ca uafbrudt fra kl 17 til 19. Jeg glæder mig rigtig meget til det er overstået så han kan blive sig selv igen.