torsdag den 3. december 2009

Min lille pingvin

Vi er startet meget blidt ud i vuggestuen. En time tirsdag og onsdag, to timer i dag torsdag. Tror nok det er blevet en ekstra blid opstart fordi stuens ene pædagog er syg og de ikke har nogen vikar..

Det går meget meget fint. Den pædagog, der mandsopdækker Max, er sød og tillidsvækkende. Hun er typen, som gør lidt vel meget ud af sin sødhed til min smag, men bag den der drivende sødme er hun faktisk ok og ganske sej. Jeg kan godt lide hende. Kæmpe lettelse!

Max nyder at være der. Han fiser rundt og udforsker det hele, også ind på de andre stuer. Og er ikke bleg for lige at lege med nogen af de store drenge fra børnehaven. Jeg er paaaavestolt af ham. Og pædagogen er rigtig godt tilfreds med ham, det er helt tydeligt.

I morges da Max fik øje på de andre børn, gav han et højt begejstret hvin og et lille hop fra sig. Han er SÅ sød!

I går gik jeg derfra i 20 min., i dag en time. Max bliver overhovedet ikke ked af det. Han er opslugt af at lege.

Jeg må indrømme at stemningen på stuen er hyggelig og tryg. Jeg har det godt med at han skal være der. Men ideen om det.. den har jeg det stadig skidt med

3 kommentarer:

Maomis sagde ...

Puhhh jeg frygter når dagen oprander for mig. Kan slet ikke forestille mig at skulle efterlade mine små bitte børn til fremmede mennesker. Jeg har det svært nok med at lade mine forældre passe dem i et par timer. Dejligt at høre at det er et godt og trygt sted Max skal være. Det betyder alverden at du har en god fornemmelse med det.

LOK sagde ...

Skønt at høre han er glad for at være der. Det er vel det vigtigste.

Så kan vi mødre jo godt knibe en tåre for os selv og ønske os tilbage til tiden hjemme.

Diana sagde ...

Hvor er det dejligt at din lille pingvin klarer det så flot! Jeg kan godt forstå at du er stolt af ham. Og at stuen er tillidsvækkende er alfa og omega.
Idéen om det er måske svær, fordi du stadig hænger dig i egne negative oplevelser? Det undrer nemlig også mig hver gang jeg hører om børn som absolut elsker at gå i børnehave. Men skønt at det findes og at din Max måske er én af dem :)

Knus