onsdag den 16. december 2009

pingviner og kærlighed

Nu har min lille Max været i vuggestue i over 2 uger. Der har været hårdt, men er allerede blevet bedre igen.

Den første uge syntes han bare det var sjovt. Han bemærkede det nærmest ikke når vi forlod ham eller kom for at hente ham igen.

Men så i sidste uge var det ikke sjovt mere. Han græd og rakte armene ud efter mig når jeg gik og ja det gør lige så ondt som man forestiller sig, når man uden at tøve skal vende sig og gå fra ens lille skat, der trygler om, at man skal blive. Det blev værre og værre i løbet af ugen, han vågnede og græd utrøsteligt om natten og virkede ligefrem trist lige fra han vågnede om morgenen.

I tell you girls... Puhhh

Som konsekvens har han været så needy som aldrig før. Han vil knuges og krammes og kysses og sidder klistret til især sin mors krop. Det er dejligt. Men det gør også så ondt at tænke på, at det skyldes at han ikke længere tager kærligheden for givet.
Det gør meget ondt.

Men i denne uge har han været glad. Og det er fantastisk. Men de er altså også virkelig søde og omsorgsfulde på hans stue. Jeg synes vi har været ekstremt heldige.

Han har også fået en kæreste. I hvertfald hvis man spørger lille Lærke. Hun er 2 år og det var kærlighed ved første blik. Hun kysser Max hele tiden. Spæner efter ham og kysser og kysser og kysser. Står længe og kigger efter ham ud af vinduet, når vi går.
Jeg forstår hende godt...

4 kommentarer:

Diana sagde ...

Av. Selv jeg kunne mærke knuden i maven og jeg har ikke været i nærheden af, at opleve sådan en afsked selv. Det er så flot at du fokuserer på de positive ting ved vuggestuen og det er dejligt at høre, at det går fremad med glæden hos Max igen.

Sender Jer en stor julekrammer

LOK sagde ...

Ååhh nej, hvor frygteligt, enhver mors værste mareridt.

Så ved jeg hvad jeg kan vente her om en lille måneds tid.

Men dejligt at høre det går bedre nu.

Alphafeen sagde ...

åhhhrrrrrrr....jeg kørte Fjord ind i sommers og efter at have været ok en mdr blev han pludselig rigtig ked og græd når vi gik en hel måned (nu er han bare glad :) Men tro mig jeg ved hvor ondt det gør...for pokker jeg syntes det var en mega hård tid, så tanker din vej!
(ikke læst med før men faldt lige over din blog :))

Alphafeen sagde ...

mvh Christina