Ja nu forsvandt det lidt i feber og smerter, men i går var også dagen, hvor Max for første gang for alvor gav slip og gik små vaklende skridt ud i verden uden hjælp.
Det er fantastisk! Det ser bare så sødt ud. Og han er så stolt, så stolt.
Det har været længe undervejs. Det er lææææænge siden han begyndte at gå rundt, mens han støttede sig til borde, stole, vægge, gåvogn. Hans balance har været rigtig god længe, men på en eller anden måde er det ligesom om han ikke har turdet tage skridtet.
Det er super-fedt. Jeg glæder mig rigtig meget til at han skal øve sig de næste uger og vi begynder at gå ind i en helt ny fase. Hvad-blev-der-af-min-lille-baby-nostalgien undertrykker jeg... For det er selvfølgelig først og fremmest vildt sjovt.
Herovre på den anden side...
9 år siden
3 kommentarer:
Åh ja, den dobbelthed. Det er så skønt når de pludselig kan noget nyt. Her hjemme er Carl begyndt at kravle og står også fint bare han holder fast i noget. Det er vildt sjovt og helt vildt sødt, men for pokker hvor kan jeg alligevel ikke lade være med at savne mine små bitte babyer lidt. Bare lidt.
Wooow hvor er det stort han allerede går!
Håber du snart viser ham freem igen :0) Det kan være en julegave til mig??? *Fedte*
hvor vildt!! bravo lille MAX
Send en kommentar