Max er tilbage. Det er en kæmpe lettelse. Det er så skønt at se ham glad igen. Og jeg er inde i endnu en bølge af intens forelskelse. Måske fordi jeg havde et mareridt af en dag i mandags, hvor jeg havde indtryk af at han havde så mange mavesmerter at jeg seriøst overvejede at ringe efter en ambulance. Vi nøjedes med den praktiserende læge. Da vi endelig kom derhen var Max pludselig ovenpå. Kravlede ned fra mit skød og gik over og satte sig på lægens, feks. Kørte fuld skrue på charmen, så lægen ikke kunne andet end at sige ' der er altså INTET der tyder på, at den dreng har ondt i maven'... Typisk!
Men altså: det er som at komme op til overfladen at få luft igen. Januar har været meget hård. Pleeeeaaaase giv os et par uger før han skal være syg igen. Jeg kan simpelthen ikke mere.
Herovre på den anden side...
9 år siden
2 kommentarer:
Finally! - får jeg lyst til at skrive. For det har lyst ud af dine indlæg, at nu var det altså ved at blive for hårdt med al den sygdom.
Jeg sender masser af krydsede fingre og håb om, at sygdom holder sig langt væk i et godt stykke tid nu.
Og så en stor krammer til Max (fantastisk navn!) og hans skønne mor. (Jeg håber vi gror os et skjold mod manipulationer før eller senere... helst før).
Knus,
Ønske
endelig, godt at høre - sikke en omgang i har været igennem må FEB blive jeres måned:-)
Send en kommentar