Man skal ikke tro, at de små ikke lader sig påvirke af, hvordan forældrene har det. Jeg kom lige til at tænke på en episode med Max.
Det var en af de utallige gange han har været syg siden jul og mens det var på sit højeste. Han bare græd og græd og græd, ville ikke sove og førstegangsmoren havde været oppe i det røde felt mange dage allerede. Så mens jeg forsøgte at putte ham, under skrig og skrål og ihærdig modstand, brød jeg hulkende sammen. Satte mig bare på sengen og hulkede. Max holdt øjeblikkeligt op med at græde og så forskrækket på mig. Iagttog mig tavs et stykke tid og lagde sig så ned og sov.
Jeg er ikke helt sikker på, hvordan man skal forstå det, men det er i hvertfald stof til eftertanke.
Herovre på den anden side...
9 år siden
8 kommentarer:
Kære du
Nu måtte jeg lige snuse på din blog også - og blev glædeligt overrasket. Endelig én, der ikke handler om at være dygtig til en masse. Jeg glæder mig til at trawle mig igennem dine indlæg de næste dage.
Månekisten
nå jo, og forresten
kender du udtrykket at *containe* noget. At holde/rumme/favne en andens følelse? Jeg tror det var det, du gjorde for Max.
Små børn ved jo ikke (altid) selv, hvorfor de græder.
Så det lyder for mig, som om Max fandt roen i, at du tog gråden og holdt den, containede den og udlevede den...
Så behøvede han ikke at græde mere - mor klarede det.
Kh M
Hej Månekiste, hvor fin en tanke, den med at containe.
Du skal være mere end velkommen, men nu hvor der undtagelsesvist er en ikke-bib'er (barnløs i behandling) forbi bliver jeg mig pinligt bevidst hvor kedeligt og ensporet, der er her. 2 års indlæg, der handler om kampen for at få et barn og 2 års indlæg om graviditet og liv med lille barn. Det kan man vist ikke byde andre end lidelsesfæller..
Jeg har beskæftiget mig med gravide/nybagte mødre i mange år. 12 ca. Og er mest optaget af den del af graviditet/forældreskab/familie, hvor idyllen er gået af. Hvor sygt det end lyder!
Det er min kæphest. Og jeg elsker forbudte følelser..Det er ærligheden i dine posts, der fanger mig, selvom temaet ikke har været så tæt på i mit eget liv. Der er mange kampe, der er værd at kæmpe, og din er ikke pinlig. Kh
kære knocks, det har også været en hård tid for jer jeg kan godt forstå du brød sammen, Max reaktion viser jo også hvor dejlig tætte I to er og hvor højt han elsker dig at han sætter sin egen gråd til side for at trøste dig...
Jeg kunne ikka have sagt det bedre selv fru P :)
I den grad stof til eftertanke - uden at jeg er i stand til at fortælle, hvad eftertanken er :-) men Max er en sød størrelse.
du beskriver dit og max's bånd så fint. jeg er sikker på at din gråd på en eller anden måde har fået ham ud af et hak... jeg tror altså godt de noglegange kan gå lidt i hak, de små drenge. Og måske forstod han at du også synes det hele er hårdt? Jeg er sikker på at max vokser op og bliver et meget harmonisk menneske, med den mor han har.
Send en kommentar