Nope. Ikke det der ligner...
Allerede et par måneder efter Max kom til verden var jeg i gang med at tænke på nummer to. Havde brug for at tage nogle beslutninger, lægge en plan, komme videre..
Vi besluttede at gå i gang med projekt lille-søster (tsk ok eller lillebror) i februar 2010. Vi har fem fryseæg at gå i gang med i første omgang.
Men jeg er slet ikke klar, så vi har udsat det et halvt år. Måske spiller det ind at jeg skal nedkomme med den dersens phd til maj og det er rigeligt for vores familie lige nu. Men jeg kan ikke engang rumme tanken om en graviditet. Kan ikke forestille mig, at jeg ville kunne nyde den. Og jeg kan slet ikke holde tanken ud om at Max skal dele os med en søskende. Jeg er ikke i tvivl om, at det på alle mulige måder er sundt at have søskende, men det gør ondt på mig at tænke på alle de gange Max vil føle sig tilsidesat.
Der står et job og venter utålmodigt på mig, når jeg er færdig med phd'en. Meget utålmodigt. Og jeg ved at lederen ville få et meget stort problem, hvis jeg skal på barsel umiddelbart efter jeg er startet. Det giver en ret grotesk situation for vi forsøger da selvfølgelig at blive gravide uden hjælp denne gang. Og hver måned ved mens-tid ved jeg ikke om jeg mest er håbefuld eller skrækslagen. Det ville være SÅ skidt at blive gravid nu. Men hvor ville det være skønt. Som ex-bib'er føles det decideret blasfemisk at have blandede følelser over for en evt. graviditet.
Herovre på den anden side...
9 år siden
4 kommentarer:
Jeg kender flere kvinder, som ligesom dig ikke har kunnet bære tanken om, at der skulle komme en to´er og tage opmærksomheden fra den første. De har også udtrykt, at de simpelthen er bange for ikke at rumme kærlighed nok til nummer 2. Så du er langt fra alene med dine tanker og din frygt. Der er en vis sandsynlighed for at min blog rummer lignende indlæg om et år eller to. Det er fornuftigt at du først og fremmest mærker efter hvad du har lyst til og ikke føler dig forpligtet af fortidens BiB-kamp. I virkeligheden har kampen om barn nr. 1 jo krævet at vi ofte har måttet tilsidesætte os selv for "the greater good" og der er intet at sige til, at det er svært at byde sig selv en gang til.
Når det er sagt, så håber jeg da at skrukheden tager overhånd hos dig på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden. - Andet ville være spild af fantastiske gener og forældreevner.
Kram
Det kommer faktisk ikke som en overraskelse. Det har jeg tit tænkt når jeg har læst herinde, at lillesøster ikke lige var om hjørnet.
Som Ønske skriver, så er det vist en meget normal samling af tanker. Jeg har hørt den både hos veninder og hos min søster. Slet ikke at kunne forestille sig at kunne elske mere, at kunne rumme endnu et barn.
Og så lyder det da også som om der er noget phd-halløj, der lige skal overståes.
Og ja, det er da ret grotesk at en graviditet rent faktisk er skidt lige nu! Der er vist en verden til forskel fra for to år siden! Det er SÅ vildt at ens liv kan ændre sig så meget - fra at ønsket om et barn var altædende, altopslugende infamt, til at det nærmest ikke må ske nu!
Men det vigtigste er jo at følge hjertet. Jeg er helt sikker på at der ligger en lillebrøster til jer i fryseren, så jeg tror det går hurtigt, når i først beslutter jer. Og det alene er jo argumentet nok for at vente.
hehe - lillebrøster..
Selvfølgelig skal I da blive økogravide denne gang. Det er faktisk pisse let - uanset alder!
Bjarne Stigsby "Spis dig gravid" vil jeg anbefale dig. Det gir hård mave at følge hans kur, men den er fandme så effektiv at man skal overveje at starte med prævention for at undgå at blive gravid.
Spif - med nr. 2 i maven, som hun spiste sig gravid med ;o)
Send en kommentar