Han har ikke været oppe om morgenen meget mere end en halv time, førend han slæber sit overtøj hen for fødderne af sine søvnige forældre. 'så er det afgang. vi er faktisk nogen her der har et vigtigt program i dag'
Han er glad for det. Og det er så dejligt. Han græder ikke længere når vi afleverer og når vi henter fiser han rundt og skal vise os en million sjove ting inden vi kan gå.
Og pædagogerne er glade for ham. Det kan næsten være helt flovt - hvis ikke lige det var fordi det er så fedt og jeg bliver så pavestolt. De kommenterer jævnligt at han er et fuldstændig utroligt barn. Så glad og fuld af liv. Han underholder alle - hopper, danser, klapper og griner og finder på alle mulige sjove numre. Pædagogerne siger at de elsker at have ham med ud på tur, for han tiltrækker sig så meget opmærksomhed og de føler folk tænker 'sikke nogle gode pædagoger, de må være' He, det har de sagt. De siger, at Max tydeligvis bare synes at verden er helt fantastisk og det er fordi han er et meget trygt barn.
Og dermed siger de, at jeg er lykkes med det der har været min største drøm. At få mit barn til at føle, at verden vil ham noget godt. Det gør mig så lykkelig. Når det er så vigtigt for mig, er det selvfølgelig fordi jeg selv har spildt et halvt liv på at føle, at verden var ude efter mig. Det har været en modstand i alt hvad jeg foretog mig og det har været en kamp at blive det kvit.
Men jeg har IKKE givet det videre til Max.
5 kommentarer:
hej,
måske du kan huske at jeg for godt et år siden skrev til dig (mere præcis den 15 februar, 2009). jeg var da i behandling og havde fået så meget ud af at læse din blog. og nu er jeg selv blevet mor for 2 måneder siden til en pige ... så utroligt. så på en måde er det 'trip down memory lane' at klikke herind igen, det minder mig om, hvordan jeg selv havde det. og det er stadig dejligt at læse dine skriblerier. igen inspirerer du mig; det sidste med at din drøm har været at få dit barn til at føle, at verden vil ham noget godt. det er også min drøm for min datter. og ja, jeg har ligesom dig brugt meget af mit liv på at føle det modsatte. så håber jeg også for held med det. kærlig hilsen anne
Uff hvor blev jeg rørt af dit indlæg. Jeg genkender også følelsen af, at verden vil én det ondt og ønsket om, at Felix må være lige så ligevægtig og tillidsfuld som sin far. Og lykkes det, vil jeg være lige så pavestolt som du er det.
Du kan roligt være stolt af dig selv! Knus
Jeg får også lyst til at skrive tak. Tak, fordi du deler dine erfaringer og overvejelser om det at være mor på en - synes jeg - nuanceret og indsigtsfuld facon. Jeg har fulgt med ind imellem siden din graviditet, læst lidt tilbage hist og her, og f.eks. var det sjovt nok dine erfaringer om vejrtrækninger, som blev det mest brugbare "råd" da jeg fødte min søn for 14 måneder siden;)Nu får jeg meget ud af at høre hvordan livet er med en lidt større dreng end min egen, og hvilke udfordringer, der er på vej. Så jeg vil bare sige: Bliv ved med det! Hilsen Katrine.
Hvor er det sødt at han er så glad for at gå i vuggestue, og jeg kan levende sætte mig ind i hvor glad man som forældrer bliver over at høre hvor glad, harmonisk og dejlige pædagogerne synes han er. Arj, hvor må det være fedt! Nams for en "jeg-er-for-sej" agtig følelse det må give :-) (jeg ææælsker når folk siger at Asbjørn altid er glad og sød og kærlig - for det synes vi jo også han er).
Jeres kærlighed til Max og jeres overskud i forhold til ham lyser ud af det, du skriver. Og selvom du skriver at du har mødt modstand og følte at verden var efter dig, så er det ikke det, der står tilbage på bloggen. Og da slet-overhovedet ikke i forhold til Max. Der synes jeg faktisk overskud, omsorg og kærlighed er det, jeg allerførst mødes af. Så tillykke med ham og med at i er nogle fantastiske forældre. Jeg har altid syntes at du skrev med mening og utrolig godt og indlevende - så meget, at jeg føler jeg kender dig godt og jeg enkelte gange har taget mig i at ønske jeg kendte dig IRL :-)
Og så er det dejligt at læse om vuggestuen. For det var jo ikke så nemt der i vinters da han skulle starte. Jeg håber vi får samme oplevelse om et halvt år.
Sikke nogle dejlige kommentarer! Jeg blev så glad.
@anne: Jeg kan godt huske dig. Tillykke!!! Åh det er lige vidunderligt hver gang det sker.
@ønske: jeg ved godt at du kender følelsen og jeg ved også, at det kommer Felix ikke til.
@kathrine: nej, hvor er jeg bare glad for at du brugte vejrtrækningsrådet, for det betød ALT for mig. og hvor er jeg glad og altså faktisk rørt over at der er nogen der læser med herinde og kan li det.
@sech: søde sech, smækkys!
Send en kommentar