fredag den 29. juli 2011

CD 26

Så er det testdag i morgen. Sidste ventedag er ved at være slut og det første der sker når vi vågner er tissetestning.

Ugen har været fuld af sommeraktiviteter og lillebrøster har modsat min forventning i sidste indlæg ligget ret langt tilbage i baghovedet. Det har været en skøn uge.

I dag har det været lidt mere blandet. Jeg får små anfald af vrede nu og da. Vrede over at det skal være sådan her. Over at alt den klamme medicinering måske bare har været totalt nyttesløs. Over at vi måske skal være i rigtig dårligt humør fra i morgen og et ukendt antal dage frem.

Vi får se i morgen. Ved ikke en gang helt hvordan chancerne ser ud. Kan man ikke godt regne med mere end de 20% når der er 2 gode æg i spil? 20% virker så latterligt på dette stadie.

1 kommentar:

Diana sagde ...

Jeg har lige læst mig til, at de i Skejby mener at chancen ved oplægning af to fine æg er helt oppe på 43%.
Jeg håber og krydser mere end du aner!