CD 13

Tiden flyver. I morgen kommer nr 1, 2, og 3 af Max' små sekslinger op i varmen. Jeg håber de klarer rejsen ind fra kulden.

Der var kommentarer på foregående indlæg om, at det kan være jeg er gravid lige om lidt. Det er sært, for sådan føler jeg det slet ikke. Indtil videre føler jeg det faktisk sådan, at vi er gået i gang med den der laaaange proces med at blive gravid.

Men mon ikke utålmodigheden alligevel snart sætter ind. Vi får se...

sæt i gang

Hvis der var nogen der så en trætudseende kvinde tæt på de 40 sidde og tude på 7. sal i eftermiddag, så var det mig. Da jeg blev genkendt af Anne E, som varetog min behandling i sin tid og skulle fortælle hende om Max, begyndte jeg (endnu en gang) at græde. Og da det endelig lykkedes mig at holde op, begyndte jeg igen 2-3 gange.

Tror nok jeg fik pigen ved siden af mig til at græde også. Forsøger at forestille mig, hvordan jeg ville have følt det som bib, hvis jeg havde siddet i nærheden af tårevædet kvinde, der hikstende fortalte, at hun havde fået en lille dreng, som var det mest vidunderlige i verden. Blandet, tror jeg. Det er jo kun sødt og rørende, hvis man er i en fase, hvor man tør tro på, at det bliver en selv en dag.

Det var følelsesladet at være tilbage. Meget. Og det var dejligt og hyggeligt og surrealistisk. Ja, jeg fatter det faktisk ikke. Det var så meget memory lane for mig, at jeg havde virkelig svært ved at koncentere mig om den forestående behandling. At høre efter instrukserne. Dagens besøg på 7. handlede kun om Max.

Men i morgen aften kl 22 sidder vi her og fixer Pregnyl. Og så står den altså -forhåbentlig- på ÆO på onsdag. Vi har 6 æg på to strå.

Onsdag... der er jo alligevel næsten en uge til. Så kan man måske nå at vænne sig lidt til tanken..

CD 10

Ja det er sært at skrive sådan en overskrift igen. Det er så længe siden. Men i dag er 10. cyklus-dag og jeg skal til første scanning om et øjeblik med henblik på min first ever fryse-behandling.

Det bliver SÅ mærkeligt at sidde der på 7. etage på Riget igen.

Jeg tror det er første gang nogensinde at jeg er deroppe uden E og i virkeligheden illustrerer det meget godt hvor stor forskellen indtil videre er i forhold til de rigtige bib-behandlinger. Det fylder stort set ingenting lige nu. Men det ændrer sig sikkert snart - det synes jeg man fornemmer på eks-bibsøstre, der starter på projekt søskende.

Jeg glæder mig lidt. Jeg skal jo derop hvor Max er lavet... Det er lige før alle de hæslige oplevelser er blevet til søde minder fordi det endte som det gjorde.

Hverdag hver dag

Det er blevet hverdag at være mor. Han er hos os nu som den mest naturlige ting i verden og det føles som længe længe længe siden, han kom til verden - for slet ikke at tale om hans undfangelse. Og den der vildt benovede glæde, hvor alle døgnets øjeblikke var opfyldt af ham er trådt i baggrunden. Blevet blandet med så meget andet, der også hører livet og hverdagen til. Men:

Jeg kan stadig føle den mest intense kærlighed ved synet af min lille drengs små arme, hans brede knæ, hans elegante lægge, der er helt dækket af gyldne dun.

Jeg kan stadig få lyst til at gå ind at vække ham om aftenen- bare for at se ham le en gang til.

Jeg skal stadig tage mig sammen for ikke at kysse ham i ansigtet, når han sover.

Jeg kan stadig føle, at jeg ikke får set nok på hans vidunderlige ansigt.

Jeg kan stadig finde på - som en nyforelsket teenager - at sidde længe i en vildt akavet stilling, der giver mig ondt i kroppen længe efter, hvis vi lige har et særligt øjeblik sammen.

Jeg kan stadig blive så stolt at jeg er ved at briste, når min lille dreng synger højt fra sin tronplads forrest på cyklen.

..og når han altid ALTID siger begejstret HAJ til alle han ser.

..og når han hver morgen ved ankomst i vuggeren løber hen og kaster sig i armene på pædagogerne.

Det er blevet hverdag og så på en måde er det alligevel alt andet end hverdag. Fuck, hvor er jeg dog glad for at IVF findes.

Græsenke

Min E er tre uger i Grønland. Og min respekt for single parents har lige fået et ekstra nøk...

Alt godt her

Jeg er ved at være seriøst bekymret for Ønske. Ikke så meget fordi hun ikke har skrevet indlæg længe, men fordi hun ikke har kommenteret. Det er ikke rart. Ønske.. er du ok?

I Max' lille familie har der været lidt vel meget tryk på længe og det er grunden til de manglende opdateringer. Min phd er afleveret, jeg er nu adjunkt og desværre nåede jeg ikke rigtig at holde pause ind imellem så der er stadig lidt underskud på kontoen.

Men Max er stadig den sødeste, sjoveste, dejligste skabning på jorden og så lækker at han er lige til at spise. I perioder er det hårdt fordi han er aktiv og voldsom og kræver megen opmærksomhed, sådan at man ikke føler at det haster super meget med at få hentet ham fra vuggeren. I andre perioder er han så vidunderlig, at jeg ikke kan få nok. Lige nu er sådan en periode. Mums det er dejligt.

I lørdags blev han 2 år. Det er ufatteligt. Det sidste år er bare smuttet ud mellem fingrene på mig. 2 år er en fantastisk alder. I hvert fald lige nu :-)

Der er en vis sandsynlighed for at vi skal have fryseæg op i min næste cyklus - med ÆO omkring 25 nov. Det er vildt. Jeg glæder mig. Selvom jeg stadig frygter det lidt -især det med at lille kong Max skal dele os med en anden. Til gengæld har jeg rigtig meget lyst til at være gravid og holde barsel igen. Åhhhh det var en dejlig dejlig dejlig tid.

hey var det ikke meningen man skulle slappe af når baby sov..??!!

Mere her. Fabulous!! (vanvittige kvindmenneske)